Brev:
Problematisk overgang fra bryst til flaske
Hej Helen.
Jeg har før skrevet til dig og fået god hjælp, så derfor prøver jeg nu igen.
Jeg har en dejlig søn på 5 måneder. Jeg har indtil nu ammet ham fuldt ud, dog har jeg forsøgt at introducere en flaske med mme til aften og en i løbet af formiddagen også, med den hensigt stille og roligt at få min søn helt over på mme.
Men som oftest græder han meget hjerteskærende i 10-15 min inden han drikker af sutteflasken. Jeg har indtryk af at han simpelthen giver op og er for træt til at kæmpe imod og derfor finder sig i at spise af sutteflasken. Han drikker så max 100ml inden han igen værger sig og jeg lader ham slippe.
Jeg har længe haft lyst til at stoppe med at amme, da det er blevet en kamp om at få ham til at spise og jeg har, helt fuldstændigt ærligt, ikke har lyst til at lægge krop til mere. Da han så i nogle dage var begyndt at bide mig under amningen også (han har heldigvis ikke fået tænder endnu, men det gør stadig meget meget ondt!) bestemte jeg mig for at nu skulle det være slut. Jeg har derfor kun givet ham flaske de sidste 2 dage (undtagen ”natamning” kl ca 22, 00, 03 og 06 – dér bider han nemlig ikke, nok fordi han halvsover mens han spiser). Men det er det samme hver gang, han græder og græder inden han til sidst giver op og spiser af flasken og altså max 100ml ad gangen.
Vi har forsøgt løbende med forskellige mærker mme og er endt med allomin (den grønne efter anbefaling fra egen sundhedsplejersk, da han godt kan have lidt hård afføring – han får desuden 10 ml lactulose dagligt herfor). Han vil godt drikke den grønne allomin hvis vi giver ham det i en kop – så det er altså ikke smagen han ikke bryder sig om. Men han kan jo ikke drikke så store mængder mme af kop som han har brug for ...
... på nuværende tidspunkt.
Vi har forsøgt at putte lidt sukker i mme’en, som du bl.a. selv foreslog i sidste brev. Vi har forsøgt med forskellige sutteflasker, både forskellige sutteformer og –materiale. Vi er endt med den brede fra pigeon, den finder han sig tilsyneladende bedst i. Vi (altså både min kæreste og jeg) har desuden prøvet at give ham flasken på alle mulige måder, når han er i armen, sidder i skråstolen, ligger i sengen osv. Intet virker ret godt.
Mit spørgsmål er så, er det ok at vi tvinger ham til at drikke af flasken på denne måde? Det føles nærmest som et overgreb på ham. Eller er det bedre at jeg bider i det sure æble og fortsætter amningen en 4 måneders tid endnu – til han er så stor at han kan få det mme han har brug for ud over fast føde i en kop?
Jeg svinger meget selv i hvad jeg mener. Det ene øjeblik, hvis han tager imod flasken relativt hurtigt og smiler efter måltidet, tænker jeg at så må vi bare igennem en hård tilvænningsperiode. Det andet, når han har grædt meget og stadig er ked efter måltidet, tænker jeg at det er synd for ham og jeg ikke kan være bekendt at behandle ham på den måde ”bare” fordi han bider lidt og jeg selv gerne vil være fri for at amme. Hvad mener du?
Jeg ved ikke om det har relevans, men han får desuden grød med frugtmos morgen og middag og grøntsagsmos aften. Jeg laver det selv og udelukkende på erstatning. Han får vand til af et æggebæger. Han har fået grød siden han blev 4 måneder og får ca 1 dl ad gangen. Han kunne sikkert sagtens spise mere ved hvert måltid, men tænker det er bedst at begrænse det lidt endnu så han har plads til mælken også.
Han er ellers en veltilpas og aktiv dreng og han trives fint.
Med venlig hilsen
En lidt forvirret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!