Svar: Sove i egen seng - 12 mdr.
Hej med dig
Med til søvnassociationerne hører også stedet, hvor man sover. Hvis din datter aldrig har lært at sove i sin seng, men har lært at sove hos dig, så vil hun naturligvis protestere over pludselig at skulle ligge et sted, der for hende føles fremmed. Derfor er det vigtigt at du gør hendes seng til noget rart, noget hun kender og føler sig tryg ved.
Det er fint at du ammer og læser godnathistorie og jeg tænker at du skal forsøge at putte hende i sengen imens du læser historie for hende. Sengen skal selvfølgelig være rar, hun skal have sin klud der dufter af mor, en sovebamse, en dejlig dyne, der skal være natbelysning i værelset osv. og så ligger hun der imens du sidder ved siden af og læser lidt for hende, taler med hende osv.
Hvorvidt du skal blive hos hende eller gå afhænger helt af hvordan hun reagerer. Hvis hun tumler rundt, rejser sig ved tremmerne osv. så kan du godt gå. Hun må gerne være motorisk urolig og selv finde en behagelig stilling at ligge i. Hvis hun græder som protest mod at skulle sove, er sur over at dagen slutter nu osv. så må du også gerne gå fra hende kortvarigt, for at vise hende at det er sengetid og du mener hun skal lægge sig ned og sove - der er ikke noget underholdning mere den dag.
Men hvis hun græder utrøsteligt, virker helt panisk, strækker armene op "tag mig op mor", "gå ikke fra mig" så skal du naturligvis være hos hende. Og det kan her sagtens være nødvendigt at tage hende op, berolige hende, trøste osv. og så forsøge at putte hende igen, når hun atter virker ...
... klar.
Hvis hun kan være i sin seng uden at være ulykkelig over det, så kan det også være en rigtig god idé at du holder dig i nærheden, sidder og arbejder eller stryger tøj eller lignende praktisk, der skal gøres. Det at du er i rummet hos hende og kan berolige med din stemme kan så gøre at hun slapper af. Hun fornemmer at du er der, passer på hende osv. og du kan med dine ord berolige. "Mor er lige her skat, sove nu, læg dig ned, nat-nat" eller hvad du nu vil sige. Netop det at hun selv begynder at lægge sig ned og du ikke hele tiden skal gøre det, har betydning for hendes forståelse af at du forventer hun ligger og sover nu. Så i stedet for at du hele tiden lægger hende ned, kan det være godt at du med ord får hende til selv at gøre det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil lige sige at det er vigtigt, at sengen ikke bruges som afstraffelse eller ophold hvor hun er ked af det. Nogle forældre bruger sengen som "du kommer i seng, hvis ikke du opfører dig ordentligt". Hvis man har det med at bruge sengen på denne måde, så vil barnet naturligvis forbinde sengen med noget ubehageligt og vil vægre sig mod at ligge der. I stedet kan du i løbet af dagen måske gøre sengen til et rart sted at være, måske kan hun i løbet af dagen en gang imellem prøve at sidde i sin seng, lege i den og hygge sig lidt der.
Igen en balance fordi hun jo også skal lære at sengen ikke er til leg men til at sove i. Men det kan være en mulighed for at gøre hende lidt mere tryg ved sovestedet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.