Annonce

Annonce

Brev:

Søvn- og madproblemer


4. september 2008

Alder:
7 mdr.

Søvn- og madproblemer

Hej Helen

Jeg skriver til dig for at få lidt råd og vejledning omkring min datter som er knap 7 mdr. Det sidste svar vi fik fra dig var super anvendeligt – tak for det.

Min datter er stadig en fremmelig, glad og aktiv baby. Hun er begyndt at kravle (møve sig frem) og hun er efterhånden i ALT (hvad hun ikke må), så vi har lige pludselig fået travlt med at børnesikre vores hjem. Jeg fornemmer at der sker en del med hende for tiden, hun har travlt, er mor-syg og klynkende. Hun er sædvanligvis god til at lege for sig selv, men på det seneste har hun ikke rigtig villet lege selv.

Hun kravler hele tiden efter mig og klynker, rækker armene op efter mig og vil op. Når jeg så tager hende op er det alligevel ikke det hun vil, hun snor sig, har travlt med at kigge efter alt muligt andet og hun er nærmest ikke til at holde. Sådan kan det snildt være det meste af dagen. Hun er normalt en glad baby, så jeg kan slet ikke kende denne klynkende og småirriterede baby.

Jeg er ganske enkelt ved at gå kold i disse dage. Hun sover rigtig skidt om natten, vågner min. 3-4 gange og er hver anden nat vågen i minimum to timer ad gangen. Til at starte med er hun ikke sur, hun vil ganske enkelt bare lege, hvilket vi naturligvis IKKE gør. Jeg forsøger til at starte med at putte hende i hendes egen seng igen (hun sover på sit eget værelse), men efter gentagne mislykkede forsøg ender jeg med at tage hende med ind i vores seng, hvor jeg ammer hende i håb om at hun fader i søvn igen. Hun får således en del at spise, men hun falder ikke i søvn.

Hun ender med at blive sur fordi jeg ikke giver hende lov til at bruge mig som sut, hun vil helst ligge ved siden af mig med mit bryst i munden uden at spise. Hun bliver ...


Annonce

... utilfreds, men ender med at overgive sig ved at jeg nusser hende i søvn. Denne proces tager som sagt minimum to timer, hvilket resulterer i en meget urolig nat og en særdeles TRÆT dag efterfølgende. På disse dage føler jeg mig virkelig ikke som super-muddi med masser af overskud og det bliver en dum ond cirkel. Hvad gør jeg?

Herudover bor vi i et rækkehus, og da Lærke sover meget let bliver hun 9 ud af 10 gange vækket når hun står udenfor og sover, hvilket er så frustrerende. Som eksempelvis nu, hvor jeg har måttet tage hende op efter tyve min. søvn, fordi en nabo ved siden af slog græs (hun blev vel at mærke puttet DØDtræt efter en nat som beskrevet ovenfor).

Når hun først er vågnet kan jeg trille hende timevis uden hun falder i søvn igen. Jeg har af denne årsag svært ved at få hende kørt ind i en god døgnrytme, og jeg må hver dag tage den på gefühl, hvilket er rigtig træls både for hende og jeg. Hun vil ikke sove indenfor om dagen, dog har jeg indimellem held til at stille hende i bryggerset, men det betyder at jeg intet kan foretage inde, for så vil jeg vække hende.

Hvad gør jeg for at få indarbejdet en god dagsrytme?

Jeg ammer stadig, og vi er oppe på tre måltider om dagen, dog synes jeg ikke altid hun tager rigtig godt fra. Det er meget forskelligt hvor meget hun spiser, ind imellem gider hun det slet ikke og spiser intet og andre gange spiser hun ok, dog aldrig særlig meget.

Hun får typisk havregrød eller øllebrød til morgen, rugbrødsryttere til middag og forskellig grøntsagsmos til aften. Er det normalt at hun på dette tidspunkt ikke tager mere fra? Vi startede så småt med grød ved 5 mdrs. Alderen.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

De bedste hilsner

Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce