Svar: Nye metoder når hun bliver 1 år?
Kære Karin
Når jeres datter bliver et år, så er det ved at være tid til stop med sutteflaske. Derfor er det uhensigtsmæssigt at begynder at tilbyde ekstra mælk i flasken på nuværende tidspunkt - hendes mælkebehov skal kunne dækkes på anden vis og hun kan f.eks. få mælk af kop. Har hun brug for meget store mængder mælk, så må det dreje sig om sult og så er det ikke mælk hun skal have, men I kan i stedet indføre en godnatgrød.
Det er en god idé at fjerne den sene aftenflaske og få hende til at sove videre uden. Så det skal I holde fast i. Næste flaske I bør fjerne er flasken om formiddagen og jeg tænker at I skal tale med vuggestuen om, hvorvidt de kan forsøge at skære mængden af mælk stille og roligt ned, så hun til sidst helt kan undvære. Hun får jo formiddagsmad og mælk af kop og er således fint dækket ind.
Det er svært at sætte tid på, nogle børn siger selv fra og har ikke særlig stor afhængighed af flasken, når det kommer til stykket, for andre betyder flasken rigtig meget og det tager længere tid at komme væk fra den. Det er dog et spørgsmål om at stoppe og så er det sådan det er. På et tidspunkt giver det sig selv, flaskesutterne bliver for gamle og der bliver ikke købt nye ... så er flasken i stykker og kan ikke bruges mere - en proces man også godt kan tage hende med i. Det er ligesom når bogen slutter, bogen klappes sammen, den er slut, der er ikke mere - sådan er det også med flasken - den er slut, der er ikke mere, men man kan få en kop mælk i stedet :o)
Det er ikke for sent at tilbyde hende en sutteklud, godnatbamse eller lignende som substitut. Det vil være en rigtig god idé at se om ikke I kan lære hende at bruge dette. Gør det til en vane at putte hende med den bestemte bamse eller klud, både når hun skal sove i vuggestuen, i barnevognen, ligger hos dig i sengen osv. så den stille og roligt bliver en del af det at skulle sove. Den giver naturligvis ikke tryghed nu, men det kan den jo komme til:o)
Jeg kan godt forstå dit ønske om at få din datter ud af sengen og få lidt bedre nattesøvn selv. For at I kan opnå dette er det dog meget vigtigt at jeres datter lærer at falde i søvn i sin seng. Hun skal forbinde det at skulle sove med at ligge der, ellers er det at hun vågner op om natten og søger over til dig, fordi hun føler sig mere tryg ved dette. Hun skal altså lære at falde i søvn i sin egen seng og det skal være stedet hun forbinder med at sove, det skal være trygt, rart og dejligt at sove der.
Derfor er det i første omgang vigtigt at hun ikke puttes halvsovende i sin seng, men ...
... starter med at ligge i sengen, når hun skal sove. I kan overveje om hun skal have lov til at få sin flaske i sengen i en overgang, det kan være en fordel fordi I så ikke behøver flytte hende og hun derfor stille og roligt lærer at forbinde sengen med stedet hun skal sove. Stille og roligt kan flasken så gå over til at blive en kop mælk, dernæst en kop vand og ved siden af skal hun så have en godnathistorie. Netop det at sidde hos hende og læse højt imens hun så ligger i sengen, med sin puttebamse, kan være et rigtig godt putteritual fremover.
Alt efter hvordan hun reagerer, så må I vurdere om I skal blive hos hende, holde hende i hånden, kærtegne eller lignende. Hvis hun lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter fordi man prioriterer at gøre dette så er det rigtig godt givet ud. Hvis hun modsat trækker tiden, forbinder jeres tilstedeværelse med underholdning, sjov, at nu skal I lege, så er det bedre at putte hende og så gå fra hende kortvarigt. Hele tiden komme tilbage med kort interval, vise hende at I er der, betrygge hende i at hun roligt kan sove, kærtegne hende og så gå igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det gør ikke noget at hun rejser sig, tumler rundt, har svært ved at finde roen - det er helt okay, hun skal have lov til at finde en stilling som for hende er rar at sove i. Men hvis hun rejser sig, strækker armene frem mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig" og græder ulykkeligt, så skal I naturligvis være der for hende, tage hende op, trøste og berolige lidt -ligesom I gør nu. Børn der klynger sig til deres forældre er inde i en periode, hvor de har behov for dette og det skal man lytte til, så må ændring af rutinerne ske lidt senere, når barnet virker mere parat.
Som jeg læser dit brev, så lyder det som om at jeres datter og I sover i samme værelse. Jeg ved ikke hvordan I bor, men det vil være en god idé at hun sover på eget værelse nu. Nogle forældre vælger i denne periode at have en madras på gulvet i børneværelset, på den måde bliver barnet puttet i det rum, hvor man ønsker hun skal sove, men man kan give mere fysisk kontakt fordi man kan sidde ved siden af hende, og røre ved hende, når hun skal sove ... Det kan I også overveje. Det er dog her vigtigt at man ikke lægger sig med hende, så hun forventer at man skal sove sammen - hun skal mærke at man er der, hun skal have den kontakt hun har behov for, men hun skal samtidig også have nye sovevaner (lære at falde i søvn selv) som man kan leve med fremover. Man skal ikke skabe nye problematiske vaner :o)
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.