Svar: Dreng der fylder for meget
Kære Line
Der er ingen tvivl om at far hos jer er rigtig god at lege med, han har masser af fantasi og det er utroligt sjovt for David at lege med far - ligesåvel som far naturligvis også nyder at lege med David. Samtidig vil David i kraft af sin alder begynde at se, hvilket køn han har i forhold til jer forældre, og han begynder at kopiere sin far mere og mere fordi de er samme køn. Han spejler sig i sin far og elsker når de to laver ting sammen. Netop af samme grund begynder børn i 3-4 års alderen ofte også at lege "far-mor-børn".
I forhold til kønsidentificering er det rigtig vigtigt at børnene har roller at spejle sig i og bruge. I skriver at han måske reagerer og henvender sig til far, fordi han savner aktivitet i børnehaven og det er naturligvis en mulighed. Det kan dog også handle om at der kun er kvinder ansat i institutionen ... Netop fordi børn har behov for at spejle sig i voksne af samme køn, kan der opstå lidt problemer for især drenge, hvis der ikke er mange mandlige rollemodeller. Piger er her lidt bedre stillet fordi størsteparten af pædagoger og pædagogmedhjælpere stadig er kvinder ...
Min tanke er altså at det godt kan påvirke jeres dreng til at søge far ekstra meget, hvis han i dagtimerne mangler en mand at spejle sig i :o) Det kan i hvert fald være en forklaring.
Derudover tænker jeg at far naturligvis også må sige fra, det er okay en gang imellem at forklare "jeg kan ikke lege nu, mor og jeg skal lige tale sammen" eller hvad det nu kan være. Det kan være vigtigt at melde klart ud "jeg kan ikke lege i dag" så jeres dreng ikke går og venter på, hvornår far kan lege ... Der må godt være en vis styring, der må godt være visse regler fra jeres ...
... side, samtidig med at han naturligvis skal anerkendes og mødes med respekt for den udvikling han går igennem.
Derudover tænker jeg at det er meget anderledes at lege med far (eller mor) end det er at lege med andre børn. Han har været i vuggestue og er nu startet i børnehave - det kan være en stor omvæltning for ham. Fra at have været en af de ældste er han nu en af de yngste og det kan være lidt af et kulturchok. Han møder meget modstand nu, han skal lære at dele, han skal lære at magte en afvisning, han skal lære at komme igennem forskellige konflikter. Hver dag udsættes han for modstand - børn der ikke vil lege, børn der skubber, tager legetøjet fra ham, børn der kun vil lege med ham hvis han indvilliger i at være hund osv. Han er igang med at udvikle sig socialt og indgå i relation med andre børn. Det er svært, det er hårdt arbejde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sådan er det ikke derhjemme, når han leger med voksne, når han leger med jer, så møder han ikke samme modstand. Det er ganske givet meget på hans præmisser og det er helt naturligt. Men det gør selvfølgelig også at han foretrækker denne form for leg. Jeg tænker derfor om det mon var muligt at I en gang imellem kunne tage en af de andre børn med hjem, så han også hjemme kan øve sig i at lege med andre. Kan øve sig i at skulle dele, at give plads til andre børn på hans domæne og øve sig i at lege med andre end voksne.
Det er et spørgsmål om måske at hente børnene kl. 15 og de så kan lege sammen til kl. 17 eller at aftale at de leger en weekend et par timer. Det sender også nogle signaler om at det er godt at lege med andre børn, at I ikke altid står til rådighed for leg.
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.