Brev:
Pasning, moderbinding og respektløse svigerforældre
Hej Helen
Jeg har haft meget glæde af din brevkasse indtil nu, især undere strejken, men nu har jeg brug for lidt direkte hjælp.
Jeg har en søn på lidt over 6 måneder. Han trives, er nem, meget nysgerrig og med et godt temperament. Han fik klippet tungebåndet dagen efter fødslen, siden har amningen fungeret rigtig godt. Han døjede med lidt ondt i maven, derfor har jeg gået meget rundt med ham, både på arm og i barnevognen, og det gør jeg stadig (det er nok blevet til en ”dårlig” vane, da han ikke vil sidde hos os ret længe ad gangen, han vil hellere bæres rundt eller ligge og lege på sit legetæppe). I dag vejer han 9,2 kg og måler 71 cm.
Mit problem er primært mine svigerforældre, som kun bor 5 min. fra os, og vi bor i en lille by (450 indbyggere).
Det er deres første, og indtil videre eneste barnebarn.
Min kæreste og jeg havde fortalt dem, at alt efter hvad tid jeg fødte og hvordan fødslen gik, så måtte de vente med at komme på besøg på sygehuset til dagen efter.
Jeg fødte torsdag d. 21/2 kl. 16.13. Fødslen forløb fint, indtil de gav mig V-drop og fandt ud af, at mit bækken var skævt. Så det endte med sugekop, samt efterfølgende en tur på OP, hvor jeg fik en rygmarvsbedøvelse fordi moderkagen ikke havde løsnet sig. Vores søn havde det heldigvis godt.
Vi kom først på barselsgangen kl. 19.30, og besøgstiden sluttede kl. 20.00
Jeg kunne ikke gå i 4 timer, og var da også lidt træt, men ellers ok. Vi ringede hver især til vores familier, og fortalte dem at vi havde fået en søn.
Mine svigerforældre fik at vide, at de kunne komme næste dag, men de kom samme aften kl. 21. Sygeplejersken var tosset, og spurgte om vi havde bedt dem om at komme, hvortil jeg svarede nej. Jeg gav dem lov til at komme ind, selv om jeg syntes, at de ikke respekterede, at vi havde sagt, at de skulle vente til næste dag.
Efterfølgende kom min svigermor 3-5 gange om ugen, i de første 12 uger, hvilket simpelthen blev alt for meget for mig (jeg så hende mere på 12 uger, end jeg har set min egen familie i flere år). Hun kom ikke for at hjælpe, for det kan hun ikke (forklaring kommer senere). Nej hun kom for at se sit barnebarn, og hun er her for det meste kun 15 minutter ad gangen.
Til sidst endte det mange gange med, at jeg havde låst døren, og gemte mig enten i badeværelset eller i soveværelset, når jeg så, at hun kom.
Jeg har også gået rigtig mange ture, for ikke at være hjemme, i tilfælde af, at hun endnu en gang ville komme forbi. Dette samt amningen har været med til, at jeg nu har tabt 28 kg. Jeg havde kun taget 14 kg på under graviditeten, og var ikke overvægtig da jeg blev gravid, så jeg er ved at være tynd, og dette gør også, at jeg er mere træt.
Da vores søn var 2 uger, sagde hun: ”at hun var klar til, at lege med biler med ham”.
Da han var 1 måned, havde hun købt en brugt rejseseng, så nu kunne han komme og overnatte hos dem.
Da han var 4 måneder, var hun klar til at passe ham 1-2 dage, hvortil svigerfar sagde, at 1-2 timer var nok til at starte med.
Disse meldinger var med til, at jeg som nybagt mor, følte at hun ville tage ham fra mig, samtidig kunne jeg slet ikke forholde mig til, at han på et tidspunkt skulle passes ude.
Når vi besøger dem, eller de er her, så får de altid lov til at holde vores søn, mest svigermor da svigerfar ikke er vild med små børn. Der har været en del spydige bemærkninger fra dem begge to, og en del episoder, som jeg har svært ved at takle, f.eks.:
En gang vi var sammen med dem, gik jeg rundt med vores søn, og svigerfar siger: ”det er da hårdt for dig lille pige, vi kan da godt tage ham lidt”. Jeg giver straks vores søn til min svigerfar, som protesterer, og siger: ”nej, giv ham til hende der (svigermor), for hun vil så gerne”. Jeg lod vores søn blive ved svigerfar, som hurtigt gav ham videre til svigermor, som efter 5 min. gav ham til min kæreste, og efter 15 min. stod jeg med vores søn igen.
En anden gang, havde de flere gæster end os på besøg, og vi havde hilst på dem, da vi kom, og der så de også vores søn. På et tidspunkt kommer svigerfar og siger: ”at de da gerne lige ville ”låne” ham, så de andre kunne se ham”. Ja, men de havde set ham, og han er ikke en vandrepokal. Svigermor fik ham lidt, indtil han blev ked af det, svigerfar sagde til mig: ”bare lad hende beholde ham, for det kan hun sagtens klare”, men det kunne hun ikke. Jeg ventede lidt, med stikkende hjerte, og tog ham lidt efter fra hende. Svigermor siger efterfølgende højt: ”ja, mor kan jo noget, som farmor ikke kan”, ”og han ved godt, hvor han hører til henne”.
Jeg tog en snak med svigermor en dag, hvor hun igen kom forbi.
Jeg sagde til hende: ”at jeg gerne ville, at vi kunne ses lidt mindre, og at når vi så var sammen, rigtig kunne hygge os. Hun kiggede ned på vores søn, og svarede, at vi selvfølgelig ikke skulle overrende hinanden. Samtidig bad jeg hende om, at når vores søn blev ked af det, så skulle hun give ham til mig, så jeg ikke skulle tage ham ud af hænderne på hende. Jeg sagde også til hende, at det gav et sæt i mig, hver gang jeg hørte en bil, fordi jeg tænkte: ”kommer hun nu igen”. Jeg har utrolig svært ved at sige fra, men fik gjort det på en pæn måde.
Desværre hjalp det ikke, og da hun kom to dage efter, var det på cykel.
Til barnedåben var det også galt. Det var svigermor som pyntede storken, det var hendes dåbskjole, som var helt tilbage fra hendes mormor fra 1920´erne, og det var hendes midternavn vores søn fik til midternavn. Alligevel, var de stille og virkede utilpasse til barnedåben. Det viste sig, at de var sure over, at det blev mit efternavn, og ikke deres.
Jeg snakkede med min kæreste, hvilket jeg også havde svært ved (et råd jeg har fulgt, fra din brevkasse). Jeg sagde at vi ville blive nødt til at flytte, hvis ikke det fik en ende, og at i værste fald, så ville vores forhold blive ødelagt på grund af dem (han ønsker ingen af delene).
Jeg bad ham om, at tage en snak med dem, hvilket han gjorde modvilligt. Vi var blevet enige om en gang hver 14 dag, men det lavede han om, til 1 gang om ugen, da han snakkede med dem.
Desværre respekterede svigermor heller ikke, da han sagde det til dem.
Kort efter kom hun for 6. gang på en uge, hvor jeg mødte hende i døren, med vores søn på armen. Hun kom for, at hente en håndfuld grus. Jeg var rasende indvendig, rystede og havde lyst til at fortælle hende nogle meget grimme ting. Jeg bed det i mig, og hun kørte hurtigt igen.
Desværre begyndte jeg at græde da hun var kørt, og vores søn blev bund ulykkelig, og det tog mig 3 kvarter at trøste ham. Efterfølgende kom min kæreste hjem, og der begyndte vores søn igen med at græde helt vildt, hvilket han aldrig har gjort før. Min kæreste spurgte hvorfor han græd sådan, hvortil jeg svarede: ”at jeg skulle hilse fra hans mor, og at jeg ikke havde det ret godt.
Min kæreste fortalte mig, at han havde sagt, at hun skulle lade være med at hente det grus, for det var ikke magen til deres. Det var ikke første gang, at hun også ignorerede hvad han sagde.
Han har siden da, endnu en gang, fortalt dem, at de ikke skal komme flere gange i ugen.
Lidt om mine svigerforældre: De er henholdsvis 55 og 59 år.
Svigermor har mistet 80 % af synet på det ene øje og 20 % på det andet øje (har fået af vide af optikeren, at hun ikke vil kunne få fornyet sit kørekort). Samtidig har hun fået en ny hofte, og skal også have lavet den anden samt nye knæ. Hun har gigt, og er ansat her i byen i en butik i et fleksjob med 20 timer om ugen.
Svigerfar har haft 3 ildebefindende og mindst 2 blodpropper, så han er dårligt gående på det ene ben, og døjer også med lidt ondt i ryggen. Han arbejder også her i byen på fuld tid, men har fri hver dag kl. 15.00.
De har 3 drenge, hvor min kæreste er den midterste på 31 år, storebror på 33 år, som er ungkarl. Lillebror på 26 år, som har en sød kæreste. (håber at de snart skal have et barn).
Min svigermor har kun passet sine børn, ...
... indtil de var 2 måneder. Så var hun ”nødt” til, at starte med at arbejde igen, det vil sige, hun havde ikke ro til og heller ikke lyst til, at skulle gå hjemme. Derfor har der altid været en ung pige i huset og der har været mange, fordi de ikke blev behandlet særligt pænt (kender nogle af dem).
De er begge to meget rastløse. De kan ikke sidde hjemme en eneste aften, uden at der skal ske noget. Svigermor går en del til banko, imens kører svigerfar rundt til naboer, kommer forbi hos os eller kører på værtshus. De har det bedst med, at være sammen med venner, naboer og familien i selskabeligt samvær, hvor der helst skal indtages en del drikkelse. De rejser aldrig alene, altid sammen med nogle venner, og her bliver der også drukket en del. I det hele taget, har de altid, været meget til fester og weekendophold, uden børnene da de var små.
Det min kæreste kan fortælle om sin barndom er:
Når han var sammen med sin far, var de altid på besøg hos nogen, hvor faderen fik øl, og min kæreste fik sodavand og is. Min kæreste lavede i bukserne indtil han var 4-5 år, det stoppede hans far en dag, ved at spule ham bagi med en kold haveslange. Ødelagde altid sit legetøj, og brændte sit legehus af.
I mine øjne, lader det til, at min kæreste har gjort disse ting, bare for at få lidt opmærksomhed. Han har også fortalt, at han nogle gange, lod som om at han græd, for så kom hans mor ind og holdt ham lidt i hånden.
Min barndom har været lige modsat, indtil mine forældre blev skilt, da jeg var 14 år. Jeg var hjemme ved min mor, indtil jeg skulle i skole.
Jeg kommer fra en ø i det sydfynske øhav, hvor det meste af min familie stadig bor. Her i byen har jeg min storebror, og vi har et godt og tæt forhold, (siden vores forældres skilsmisse) men vi ses ikke hver uge.
Min mor og hendes nye mand, bor en time herfra, dem ser jeg ca. 1-2 gang om måneden. Resten af familien, ser jeg højst 6 gange om året. (jeg er jo flyttet hjemmefra, og der hvor jeg kommer fra, der render vi ikke på besøg hos familien hver uge, da vi jo hver især har vores eget liv, arbejde, venner m.m.).
Min kæreste var hjemme i de første 8 uger, hvilket jeg havde det godt med, for så var vi to om ansvaret. Dog meldte han hurtigt ud, at han ikke var så vild med små børn. Derfor skiftede han ham kun i et par dage, indtil første gang hvor der var lavet i bleen, og holdt ham kun kort tid ad gangen.
Min kæreste arbejder på boreplatform. Han er væk i 14 dage hjemme henholdsvis 3 og 4 uger. (når han er hjemme, bruger han meget tid, sammen med sine forældre).
Jeg føler til tider, at jeg er enlig mor, og at det næsten også er det nemmeste. Dette har jo også bevirket, at vores søn og jeg, er meget tæt knyttet til hinanden.
Jeg giver mig 100 % til vores søn. Jeg synger, snakker, leger og går rundt med ham, mange timer hver dag. Samtidig sover vi en time sammen dagligt, hvilket jeg også har brug for.
Nu hvor han er blevet lidt over et ½ år, er min kæreste begyndt, at være lidt mere sammen med ham, hvilket er lidt svært for mig, da jeg jo har været vant til, at det var mig hele tiden. Dog bider jeg det i mig, og lader min kæreste, være sammen med ham. Selv om han kun bruger et kvarter på vores søn to til tre gange om dagen, for lige så snart han begynder at pibe lidt, så får jeg ham igen, for min kæreste gider ikke at gå rundt med ham på armen.
Når jeg starter på arbejde igen til januar 09. Skal jeg kun arbejde 25 timer, da jeg er gået ned i tid. Samtidig har jeg alt min ferie til gode, hvilket gør, at jeg kan holde fri hver fredag hele næste år. Tillige med det, er jeg så heldig, at jeg arbejder på en skole, så jeg har 12 ugers ferie om året.
Sådan som det er nu, så kommer mine svigerforældre ca. en gang om ugen, når min kæreste ikke er hjemme. Men når han er hjemme, så kommer de 1-2 gange om ugen, og han er hjemme hos dem flere gange om ugen. De ringer også sammen flere gange om ugen. Min kæreste begyndte med, at være rigtig meget mor/far syg, efter at jeg bad ham om, at tage den snak med dem, og hvis jeg kommentere at han ikke gør tingene bedre, ved at besøge dem så meget, så bliver han sur.
Hver gang svigermor kommer, eller vi skal om til dem, så ryster og sveder jeg, samtidig med at jeg bare er utilpas. Bare jeg ser en bil, som ligner deres, så begynder jeg at få det dårligt.
Jeg går aldrig om til dem alene, for jeg er så mættet og træt af dem. Jeg ville have det fint med, vi kun skulle se dem højst 1. gang om måneden. De har misbrugt min tillid, og ødelagt noget indeni mig.
Kan vores søn mærke noget ved hende, som gør at han er sådan? Og kan han mærke at jeg har det dårligt, hver gang vi er sammen med dem?
Han er ikke sådan, når vi er sammen med min familie, de kan sidde med ham og gå rundt med ham i over en halv time, uden at han siger noget, der hygger han sig bare. (her slapper jeg også meget mere af).
Er jeg en dårlig mor, ved at min søn endnu ikke har været passet af andre. Min kæreste har jo heller ikke haft ham alene endnu, for han kan ikke trøste ham, og er heller ikke interesseret i, at skulle passe ham nu.
Jeg har det bare sådan, at jeg slet ikke kan klare, at han ikke er inden for min rækkevidde, for jeg vil ikke have, at han er ked af det. Derfor vil jeg heller ikke kunne nyde tiden uden ham, hvis andre skal passe ham, for jeg vil hele tiden tænke på, om han er ok.
Han skal i dagpleje fra januar 09, hvilket jeg allerede spekulere meget på, men ved godt, at det er godt for ham. Vi havde aftalt, at han skulle passes i den by, hvor jeg arbejder, da jeg har en ½ times kørsel hver vej, og da min kæreste ikke altid er hjemme, så minimere det tiden hos dagplejen, samtidig er jeg tæt på, hvis der sker noget.
Nu har svigermor også blandet sig i dette. Min kæreste har lige sagt, om vi ikke skulle vente lidt, med at finde ud af, hvor vores søn skal passes. Og i dag da jeg gik forbi vuggestuen her i byen, blev jeg stoppet af en af pædagogerne, som spurgte om, jeg ikke ville over at se institutionen, for han skulle jo snart passes, havde min svigermor fortalt hende.
(hvad er det for noget)?
Kan jeg ødelægge ham ved, at elske ham så meget som jeg gør, og ved at jeg ikke ønsker at han skal passes af andre, andet end når det virkelig er nødvendigt? Og hvis han skal passes, så skal det være af nogen, som jeg ved, kan passe ham, og hvor jeg ved at han er tryg og tilpas (min familie).
Jeg er absolut ikke tryg ved, at skulle lade mine svigerforældre passe min lille guldklump, hverken en time og da slet ikke med overnatning. De har jo ikke helbred til, at de kan formå at passe ham ordentligt, skifte ham m.m. Og når han på nuværende tidspunkt altid er ked af det, når han har siddet hos dem et par minutter. Svigermor kan dårligt nok rejse sig op fra stolen med ham, på grund af hendes helbred.
Når hun endelig er kommet op at stå, så kan hun ikke bærer ham ret længe. Så sætter hun sig ned med ham igen, og han bliver mere og mere ked af det, og til sidst, bliver han hysterisk. Hun kan ikke tage ham op fra gulvet, og kan heller ikke lægge ham der ned igen på grund af hendes helbred.
Samtidig stoler jeg ikke på dem (især ikke på svigermor, jeg føler at hun blander sig i alt, og at hun stadig bestemmer over min kæreste).
Hvordan skal jeg kunne fortælle og forklare min kæreste, at det forholder sig sådan? For han vil blive sur, og han vil ikke kunne forstå mig, selv om jeg forklarer ham, at vores søn vil have det ”bedst” sammen med min familie, og at jeg også vil kunne slappe af så.
Jeg har nok mest brug for at vide, om det er mig der er noget galt med, eller om det er en meget normal reaktion.
Jeg er lige fyldt 36 år. Jeg nyder at være blevet mor, og elsker vores søn. Desværre har min barsel indtil nu, været ødelagt af, alt det renderi, diskussioner, spekulationer og træthed.
Ja, en frygtelig lang smøre, men det er for at give et rimeligt billede af situationen.
Mange hilsner
fra en fortvivlet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.