Svar: Lang flyrejse
Kære Maj
Det lyder dejligt med en rejse til Shanghai i december :o)
Nyhedens interesse er altid stor og derfor er det en rigtig god idé at medbringe noget nyt, noget han ikke har set før. Det er derfor godt med en lille rygsæk, med lidt små overraskelser, små pakker. Det er generelt en god idé at pakke tingene ind, så går der også lidt tid med at få det ud af papiret ... :o)
Det kan være alt lige fra en lille pakke rosiner eller en mandarin - det tager lidt tid at spise disse ting og de kan ofte godt lide det - til små stykker legetøj og her skal man så være lidt kreativ og medtænke at der i et fly er meget lidt plads og små dippedutter helst ikke skal falde alle vegne.
Det kan være en fordel at medbringe små bøger, pixibøger eller små billedebøger. Det kunne f.eks. meget vel være flap-bøger, hvor der gemmer sig noget under flappen, når man løfter eller trækker. Du kan også købe små fingerdukker, som du kan fortælle historier med og om undervejs og samtidig have sjov med at have på fingrene. Ikea sælger bla. fingerdukker billigt, men man kan også købe nogen som passer til specielle eventyr.
Puslespil ...
... i træ med store brikker og knapper, som man løfter op og sætter i, kan være en god idé. Det er også godt at medbringe en blok og nogle store farver - helst nogle som ikke smitter af og derfor ikke tusch.
I kan også købe små spil, hvor I skal finde det som passer sammen - hunden passer med kødbenet, bjørnen passer med fisken, musen passer med osten osv. Jeg har nogle gange set dem til salg i Føtex, men de kan også købes andre steder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så er der magnetspil og magnettavler. Det magnetiske er meget godt netop til flyrejser og man kan lave mønstre og farver med magneter. Et meget simpelt geometribræt eller puttekasse er også en idé, hvor han skal finde de brikker og former, der passer i hullerne - men igen er pladsen jo begrænset.
Jeg håber at du hermed har fået lidt idé til leg og ellers er det jo et spørgsmål om at holde så meget gang i ham som muligt, når I er i lufthavnen. Jo mere krudt han kan brænde af der, jo bedre sover han forhåbentlig på flyet og kan han på flyet få lidt at spise, drikke, få et tæppe af stewardessen og en lille pude - så kan han måske sove en del af tiden væk.
Rigtig god fornøjelse :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.