Svar: Opdragelse, sætte grænser hvordan?

---

Kære trætte mor

Det er rigtig godt at I har haft en periode med gode søvnvaner, hvor jeres datter her været glad og tryg ved at komme i seng. Det betyder at der er gode vaner at vende tilbage til og det er et meget godt udgangspunkt at have :o)

Det er helt rigtigt som du skriver en balancegang at have regler og faste rammer, være konsekvent, sige nej osv. og så samtidig give barnet tryghed, nærhed, omsorg og vise hende at det hele nok skal gå. Det er dog her vigtigt at du ved, at netop faste regler, faste rammer giver tryghed. Det er vigtigt for børn at vide, hvordan reglerne er - børn vil som udgangspunkt gerne gøre det der gør deres forældre stolte og glade og netop regler er med til at vise dem vejen.

Derfor skal du ikke være bange for at fortælle din datter at du ikke vil have hun slår. Hun skal vide at det ikke er okay, det er en regel der skal følges - man slår ikke hinanden. Ligesom man ikke bider, sparker eller andet. At sige nej, når hun slår, at sætte hende fra dig, når hun slår og klart markere at her gik hun over grænsen er ikke forkert. Tværtimod. Men det er vigtigt at du så samtidig fortæller hende, når hun gør noget godt, det er vigtigt at du fortæller hende, når det er rigtig dejligt at være sammen med hende. Hun skal altså tydeligt mærke, hvad det er du gerne vil have mere af og hvad du vil have mindre af.

Du er bestemt ikke den eneste voksne som synes det er svært at være 'hård' når man har dårlig samvittighed og det betyder desværre ofte at man i stedet for at sige Nej!, begynder at stille en masse spørgsmål til barnet. Lad mig give et eksempel:

Jeres datter hopper i sofaen og det må hun ikke. Det har I talt om mange gange og hun ved det faktisk godt. I forstår godt at hun ikke kan lade være, at hun har en naturlig uro i kroppen og hun er jo glad, når hun hopper. Det er svært at sige nej, for så bliver hun jo ked af det - så dilemmaet er, at I på den ene side gerne vil forhindre at sofaen går i stykker og at hun falder ned og slår sig, - på den anden side heller ikke ødelægge hendes gode humør og gøre hende ked af det.

Mange forældre reagerer således:

1. "Hvad laver du?", "Må du godt det der?", "Kan du huske hvad mor har sagt?", "Hvad snakkede vi om i går?", "Hvordan er det med at hoppe i sofaen?", "Må man godt hoppe i sofaen?" osv. Der bliver ikke sagt nej!, der bliver ikke sat grænser, barnet forstår slet ikke alle de spørgsmål der ...

---

---

... stilles.

Man kunne også reagerer således:

1. "Jeg ved godt det er sjovt at hoppe i sofaen, men den går i stykker" Gå hen og tage barnet væk og klart opsætte reglen "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen!"

Derudover kan man så give et alternativ, for at imødekomme hendes lyst til at hoppe. "Skulle vi gå uden for og lege lidt?" eller "du kan hoppe på den lille trampolin" eller "kan du prøve om du også kan hoppe på gulvet, måske kan man hoppe på en pude på gulvet, skal vi se om det er sjovt..?".

Det samme gælder omkring søvn og søvntider. Det er vigtigt at hun får sin søvn og det er rigtig vigtigt at I holder fast i dette, at der også her er en regel og at I melder klart ud. "Nu er det sengetid". Det betyder ikke nødvendigvis at hun lægger sig til at sove med det samme, men hun skal ligge i sin seng, hun kan få en godnathistorie, og hun må gerne ligge og synge lidt for sig selv osv. ligesom hun gjorde før ferien. Det er helt okay. Men det skal markeres at det er sengetid.

---

---

---

I skal naturligvis ikke putte hende før hun er klar og I mener tiden er rigtig. Hvis hun således sover lidt mere til middag nu end hun tidligere har gjort, så skal hun måske puttes lidt senere. Men når hun er putteklar så er det vigtigt at holde fast i at det er sengetid.

Stiger hun ud af sengen, så tager I hende i hånden og følger hende tilbage. Har hun brug for at I sidder hos hende og holder i hånd eller synger en lille sang, så er det også okay, hvis hun så lægger sig trygt og roligt til at sove. Tror hun modsat at det er underholdning og at I lige kan lege lidt mere, så må I gå.

Når hun fortæller dig at hun har savnet dig og at hun har været bange så skal du kunne rumme dette og vise hende at det er okay. Du må meget gerne fortælle hende, at du også har savnet hende. Du må også gerne fortælle hende, at hvis hun bliver bange, så kan hun gå hen til en voksen, for de voksne passer på hende. Måske kan det også hjælpe hende at have en substitut for mor - en bamse eller lignende med i vuggestuen "når du savner mig, så kan du give bamsen et knus".

Det er meget vigtigt at du anerkender hendes følelser og hvor er det flot at hun i en alder af to år, fortæller dig hvordan hun har det. Det er guld værd at holde fast i. Så prøv om du kan vise hende at det er okay og så betrygge hende, så hun ved at du forstår det, men at hun kan være helt rolig.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, forsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---