Svar: Slår sig selv - 12 mdr.
Kære Line og Steffen
Tak for jeres brev, det er tydeligt at I er meget søde, kærlige og opmærksomme forældre, der vil Luna det bedste. Det er rigtig dejligt at I giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed, sørger for at putte med hende og tilfredsstille alle hendes behov.
Derfor kan jeg også godt forstå at I finder det svært at hun pludselig er begyndt at slå sig selv og det er rigtig fint at I forsøger at aflede hende, få hende væk fra dette. F.eks. holder hendes hånd, så hun ikke kan slå sig selv i hovedet imens I ligger og nusser. Det er dog samtidig helt normalt at børn slår mod mors bryst eller klapper deres hoved, når de er trætte. Det kan være en måde at berolige sig selv på, ligesom nogle børn også nulrer ører eller en hårtot, der gentagende gange drejes om en finger.
I skal altså prøve at lægge mærke til måden, graden hun slår sig selv på, hvad det handler om. Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at tænke på om hun har fundet ud af, at hun ved at gøre dette, får jeres opmærksomhed meget hurtigt. Hun er jo en stor pige ...
... efterhånden og betydeligt mere bevidst om hvad hun kan gøre for at se forskellige reaktioner hos jer ...
I fortæller at hun, når I siger nej, godt kan gøre det igen, for at se jeres reaktion og så griner hun. Det er en leg og jeg tror måske at det hos jer er blevet til det. Ligesom hvis I beder hende om at "klappe kage" eller "vise hvor stor hun er" osv. så er det for hende måske blevet lidt til "når jeg slår mig i hovedet, så får jeg den her reaktion og det er sjovt".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker derfor at I skal prøve ikke at gøre for meget ud af det, men i stedet gøre det mere interessant at gøre andre ting. Fortsætte med at aflede hende, give hende noget i hånden, når hun spiser, holde hende i hænderne, når I sidder med hende i favnen, give hende en klud at holde i og bruge i ansigtet som nusseklud, når hun er træt. Og så naturligvis blive ved med at give hende masser af fysisk kontakt og nærhed.
Gerne lege nogle lidt voldsommere lege, tumle med hende, kilde hende osv. så hun virkelig kan mærke sig selv, mærke sine grænser.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.