Svar: Vred og aggressiv når alle er samlet
Kære Helena
Der er ingen tvivl om at det er lidt svært at være jeres dreng i øjeblikket og jeg tænker, at der er mange ting, der spiller ind. Jeg kan ikke komme ind på det hele her, men jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer.
Det har, som du siger, naturligtvis noget at sige, at han er blevet storebror. Han kan sagtens føle sig overset, han kan sagtens have fornemmelsen af at han skal gøre noget ekstra for at få jeres opmærksomhed og kærlighed og det lægger naturligvis et stort pres på ham.
Han har også en alder, hvor han naturligt øver sin selvstændighed, han er igang med at finde ud af "Hvem er jeg?" og netop selvbilledet udvikles i samspil med jer og med de andre børn i børnehave. Selvbilledet bygges op, når han spejler sig i andre mennesker og derfor er det vigtigt at I møder ham med anerkendelse for hans person.
Hans selvbillede ændrer sig lidt med den alder han har nu. Hvis I i 2-3 års alderen har bedt ham om at beskrive sig selv, så har hans sandsynligvis gjort det ud fra fysiske kendetegn (hårfarve, øjenfarve, kort hår, lagt hår osv) og ud fra handlinger (jeg går ud med skraldeposen, jeg rydder op på mit værelse, jeg tager selv sko på) osv.
Hvis I spørger ham nu, så vil hans selvbillede sandsynligvis ændre sig og være mere nuanceret. Han vil højst sandsynligt beskrive sig selv som sød, god, dum, dårlig og jeg tænker at I måske kan bruge netop dette til at finde ud af hvad der egentlig foregår i ham. Prøv at tale med ham op, hvordan han egentlig har det, ikke kun om hvordan det har været at være i børnehave i dag, men også om hvordan det egentlig er at være ham. Hvordan han ser sig selv. I kan også tale med ham om, hvordan han ser os.
I skal naturligvis her være åbne og signalere at det er tilladt at sige alt og så må I være gode til at rumme det, hvis han fortæller jer, at han synes hanselv er dum eller hvis han giver udtryk for at I skælder meget ud eller hvad det nu kan være. Det vil så give jer et billede af, at her skal der måske arbejdes lidt på at styrke hans selvværd, - hans følelse af at han har værdi, at han er noget ganske særligt fordi han er den han er, eller I skal arbejde på den måde I reagerer overfor ham på, når han gør noget galt efter jeres mening.
I skal også være opmærksom på hvad han indtager af mad, fordi dårlig kost eller det faktum at han er sulten, kan påvirke hans humør enormt meget. Ofte er årsagen til at børn opfører sig dårligt, at de simpelthen ikke spiser god nok kost.
I skal også være opmærksomme på hvordan og hvornår I henvender jer til ham. Det er naturligvis problematisk hvis man ikke kan tale med ham uden at han flipper fuldstændig ud, men det handler måske om at det for børn i hans alder er det ofte rigtig svært at svare på spørgsmål - "hvad har du lavet idag?" kan f.eks. være fuldstændig uoverskueligt for ham. I stedet kan man invitere til leg - både rolige lege, men også lidt mere voldsomme lege.
Prøv i en periode ikke at sige for meget, men i stedet bare gå igang med lidt leg, hvor han kan være med "se her, jeg ...
... har købt sæbebobler, vil du være med til at prøve?" eller "jeg vil lige prøve at øve mig lidt med bolden, du kan komme ud og være med, hvis du har lyst ...". Det kan også nogle gange hjælpe at vende situationen om og gøre det til noget sjov, noget pjat selvom det ikke er startet sådan: "Skal du sige nej til mig, du er vist en værre frækkert, nu kommer der en sulten løve og spiser dig ... " lave lidt løve-lyde og så derefter løbe lidt efter ham, prøve at fange ham, lege at I spiser ham osv.
I skal naturligvis vurdere hans reaktion, vil han fanges, synes han det er okay eller har han reelt behov for bare at være sig selv lidt, når han kommer hjem ... Mange børn har ofte svært ved at rumme særlig meget kontakt lige når de kommer hjem fra institution. De har det faktisk bedst med bare at være sig selv, prøve at få lidt ro, tegne lidt, måske se lidt film, eller bare køre rundt med biler på en bane. Lydniveauet er højt i institutionen og der er mange udfordringer, som han skal kapere når han kommer hjem. Han har brug for fred og ro til at koble lidt fra.
Selvom han har det godt i institutionen, kommer fint ud af det med de andre børn, har venner osv. så foregår legen med de andre nu på andre præmisser. Der er visse krav og børn kan i deres leg godt være hårde ved hinanden. Det er vigtig læring, leg er et godt redskab til at lære at omgås andre, men det er også nogle gange hård læring og derfor kan børn godt i perioder, synes det er lidt svært det hele, også selvom de jo egentlig har det okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis fortsat også sætte nogle grænser, der skal være nogle regler. I skal naturligvis kunne tale til ham uden at han flipper ud, og han skal også tale pænt til jer. Derfor må I også sige nej og sætte grænser, hvis han gør noget I ikke vil have. Han skal naturligvis opdrages og her hører grænsesætning med. I må altså gerne sige nej. Men I skal også vurdere hvilke kampe I vil tage med ham. Det er ikke alle kampe der er nødvendige og nogle konflikter kan derfor undgås.
Det er altså en balance imellem at vise ham at I bestemmer, tingene er som de er, uanset om det passer ham eller ej; samtidig med at I så også skal anerkende ham, som den han er og de behov han har. Du skriver at I behandler ham som et rådent æg og det kan jeg godt forstå. Men det er vigtigt at I også markerer, når grænsen er nået og klarlægge de regler der er. Så må han blive sur, frustreret, ked af det osv. Det hører med og her er det vigtigt at I viser ham, at det kan I godt bære.
Børn har brug for regler, fordi regler giver retfærdighed og det er vigtigt især i takt med at begge drenge vokser op. Pas derfor også på med ikke at give for lang line, fordi I ikke vil have at han bliver sur og vred ... Det er stadig vigtigt at fortælle ham, når han går over grænsen. Og ja, jeg ved godt det er svært, det er en meget svær balance - at give ham ro, plads, nærhed osv og så samtidig sætte grænser, og sætte grænserne på en anderkendende måde.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer