Svar: Vil ikke sove om aftenen - 2 mdr.
Kære Rikke
Der kan være flere årsager til at din datter vægrer sig mod at skulle sove om aftenen. Hun er stadig meget lille og stadig meget selvstyrende og måske prøver du at putte hende lidt for tidligt, måske lidt for sent ... måske er du bare for ihærdig for at få hende til at sove og skulle I stedet bare lade far sidde lidt med hende og lade hende finde roen der, inden hun atter ammes og puttes i sin seng eller lift.
Børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Du skal også lægge mærke til, hvornår du forsøger at putte hende og hvornår hun virker parat til at skulle spise. Det er helt normalt at hun nu virker mere vågen og interesseret i sine omgivelser, hun smiler bevidst til dig, jeres kontakt og længerevarende og hun begynder at indgå i dialog med dig, hun pludrer mere og mere osv.
Du skal arbejde på at hun sover 3 lure i løbet af ...
... dagen, en formiddagslur, en middagslur og en sen eftermiddagslur. Det passer ca med at hun kun kan holde sig vågen i max et par timer af gangen, som også passer meget fint med den rytme I allerede har. Start med at amme hende, skifte hende og amme hende igen og når du så lægger hende fra dig, så gør det stille og roligt med bløde og vuggende bevægelser, ligeså stille fra din favn ned i liften, i barnevognen eller i sengen. Hold dine hænder stille og roligt på hende, så hun mærker at du er der og hjælper hendes til ro.
Læg hende fra dig når hun er færdig med at amme og derfor forholdsvis hurtigt efter sidste amning, så hun ikke sover ved brystet, men sover der, hvor du gerne vil have hende til at sove. Når du er sikker på at hun har spist hvad hun har behov for, så tilbyd hende en sut at sove på og evt. en sutteklud ved ansigtet, som gerne må dufte lidt af dig. Du skal lulle hende til ro, det er nødvendigt med den alder hun har.
Prøv at holde dig til en måde at gøre det på, lad evt. far tage over og gå lidt med hende, fordi han kan virke mere rolig og ikke forbindes med at skulle spise. Hans dybe stemme "ssååå" kan have en stor effekt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun græder og er ulykkelig så har vi ofte tendens til at forsøge flere forskellige ting, i håb om at et eller andet virker og gråden holder op. Ned at ligge, op igen, over til far, forsøge med en rangle, over til mor, forsøge med brystet, ned at ligge, op igen, hen under aktivitetsstativet, op igen, forsøge med en rangle, brystet igen, pludrer lidt, gå lidt rundt, ned at ligge osv. osv. Vi gør det hele i bedste mening, men ofte er det for mange stimuli barnet reagerer på og når vi reagerer sådan, så tilfører vi barnet endnu flere stimuli og påvirker derfor til endnu mere gråd.
Derfor er det en rigtig god idé at beslutte sig for kun at gøre enkelte ting, f.eks. lade far gå lidt rundt med hende, bruge en sut og en sutteklud og vugge hende lidt. Eller som I også har forsøgt - svøbe hende, lægge hende i liften og svinge den stille. Ikke for mange andre ting at koncentrere sig om, kun hjælp til at lukke verden ude, hjælp til at falde i søvn.
Nogle gange kan det også hjælpe at gå i soveværelset, amme hende liggende i din seng for nedrullede gardiner og med dæmpet belysning.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.