Svar: Vil ikke ligge ned på grund af væske i ørerne
Hej med dig
Tillykke med ½ års dagen:o)
Hvor er det synd at din dreng nu skal have problemer med ørerne og i den forbindelse vil jeg sige, at det naturligvis er vigtigt at han bliver behandlet. Jeg går ud fra at det er en rigtig ørelæge I har været hos og ikke den almindelige praktiserende læge, når I har talt om dræn? Hvis han ikke har været hos ørelæge, så synes jeg du skulle bestille en tid direkte - det kræver ikke henvisning at komme til ørelæge, her kan du bare ringe. En ørelæge er specieluddannet og kan råde dig bedst i forhold til din dreng og det skal du naturligvis benyttet dig af.
Det er rigtigt at det gør ondt at ligge ned, når man har problemer med væske i mellemøret. Det gør dog ofte ikke ondt med det samme, men først når barnet har ligget ned i lidt tid og derfor er det vigtigt at du forsøger at lægge din dreng ned i løbet af dagen og først tager ham op, når trykket i ørerne stiger og han får ondt. Han kan altså sandsynligvis sagtens ligge ned lidt tid uden at have smerter.
Det er vigtigt for hans udvikling og aflastning af hans baghoved at han bliver lagt på maven flere gange dagligt, når han er vågen. Gør det til en vane at hver gang du lægger ham fra dig, så bliver han lagt på maven. Det gør ikke noget at det så kun varer 10 minutter - det hele tæller med og jo mere han bliver lagt på maven, jo mere vil han vende sig til det. Det bliver også sjovere fordi han bliver stærkere.
Gør det også til en vane at have ham liggende på maven hen over dine lår eller når du bærer ham i armene. Det er også med til at styrke ham - han kan altså sagtens være i favn hos dig, blive båret rundt, men du må gerne vende og dreje ham og ikke kun sidde med ham. Han må gerne ligge med en pude under maven, hvis det gør det sjovere at ligge der.
På grund af trykket i ørerne, kan det godt være ubehageligt for ham at blive tumlet meget med. Derfor må du hele tiden holde øje med hvad signaler han sender, hvad han kan lide og hvad han bestemt ikke bryder sig om. For hans motoriske udvikling er det dog rigtig vigtigt at du forsøger at bevæge ham så meget som muligt. Det vil sige gynger ham, lader ham 'flyve gennem luften', danser med ham, triller ham osv. Jo mere du kan bevæge ham, jo mere stimulerer du hans balance og jo bedre bliver hans motorik.
Det er altså vigtigt at du hjælper din dreng med at bruge sig selv fysisk, hjælper ham med at blive stimuleret, få brugt sig selv, men naturligvis hele tiden i en balance, hvor han ...
... også synes det er behageligt.
Hjælp ham med at få fat i sit legetøj, - læg det omkring ham, så han har en chance for at nå det, brug legetøjet som lokke middel til f.eks. at få ham til at trille - ved at dreje legetøj foran hans ansigt, lade ham følge det med øjnene, så kan du få ham til at flytte på sig og trille om på siden. Når han ligger på maven kan du på samme måde holde legetøj, få ham til at se bagud efter det, hovedet vil få overbalance og han vil lettere komme op på siden.
Med hensyn til skemad og mælk, så er det stadig rigtig vigtigt at han får sit mælkebehov dækket - og mælkebehovet er stadig meget stor. Samtidig mener jeg, at din dreng er født en lille smule før tid og det betyder at du stadig skal gå lidt stille og roligt frem. Han må gerne få 3 måltider skemad i løbet af dagen, men mængden skal fortsat holdes ned på et minimum, så der er plads til mælk efterfølgende.
Det er helt alderssvarende fint, at han nu begynder kun at sove 2 gange dagligt.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Grød med frugtmos som topping, vand af kop
Formiddag 9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos, og i løbet af de næste uger begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Kan også tilbydes lidt agurkestænger eller lignende i hånden at gnaske lidt i
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Flaske med mme
Begynder måske at kunne springe powernappen her over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen i løbet af nogle uger begynde med lidt kogt kød, fisk i mosen. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Nat 24-06: Sover uden at få mælk
Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig lidt videre. Når han bliver omkring 7 måneder kan du begynde at skære lidt ned i tilbuddet om flasker og kan tilbyde lidt mere skemad, men lige nu vil det være rigtig fint fortsat at tilbyde ham mere mælk. Hvor mange flasker han har behov for, afhænger naturligvis af hvor store mængder mme han drikker af hver flaske. Hvis han kun drikker 100-150ml af hver flaske, så er 6 flasker dagligt nødvendigt. Men drikker han 200ml hver gang, så vil 5 flasker være rigtig fint, måske kan han endda nøjes med 4 ...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej og så håber jeg naturligvis også at du blive glad for din nye sundhedsplejerske:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.