Annonce

Annonce

Brev:

Negative søvnassociationer og søvnvaner


2. oktober 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Negative søvnassociationer og søvnvaner

Kære Helen,

Så skriver jeg til dig igen angående min nu 7 1/2 måned gamle søn, Marco. Vi har jo haft en del problemer, da han lider af behandlingskrævende refluks eller GERD.

Det går ellers så småt lidt fremad med ham. Han græder ikke så meget mere og er blevet bedre til at holde mælken i sig. Han har dog stadig en hel del refluks og hoster derfor en del og har problemer med skemad, der tit bliver ”returneret”, allerede mens han spiser, hvilket resulterer i gråd. Han kan også kun klare mad, der er blended til ukendelighed – ellers kaster han decideret op. Brød er derfor stadig en by i Rusland for ham.

Men mit spørgsmål går egentlig mere på hans søvnvaner og søvnassociationer. Han virker mildest talt skrækslagen ved at blive lagt til at sove og græder og græder. Dette er jo ikke så underligt, da det jo altid har gjort ondt på ham at ligge ned. Derfor kan vi vel heller ikke forvente, at han skal føle tryghed ved at sove eller blive lagt ned i det hele taget (han ligger selvfølgelig ikke fladt ned, men han bliver alligevel helt desperat, når han bliver lagt - dette gælder også når han bare bliver skiftet). Vi lader ham da heller ikke græde, men ender altid med at "gå" eller amme ham i søvn. Netop pga. hans GERD er det vigtigt at han ikke græder meget, da det forværrer tilstanden.

Mit spørgsmål er, hvordan vi får ændret hans negative søvnassociation? Jeg har læst en del af dine svar til andre forældre, hvis børn har dårlige sovevaner, men det er svært for mig at bruge til så meget pga. Marcos GERD. Jeg synes, vi har prøvet alt, inklusive at lægge ham i vores seng og lægge os sammen med ham, men også her græder han utrøsteligt. Han græder også altid, når han vågner. Derfor tror vi også, at hans reaktion mange gange skyldes, at det stadig er ubehageligt for ham eller ligefrem gør ondt på ham at ligge ned, men på den anden side tror vi også, at det til en vis grad er et spørgsmål om søvnassociationer.

Det er sådan set ikke fordi, vi har noget imod at skulle ”gå” ham i søvn. Det er fint nok, selvom han er ved at være tung. Men han vågner tit op, når vi lægger ham ned i ...


Annonce

... sengen, og så må vi starte forfra, hvilket er synd for ham og hårdt for os. Og dette er på trods af, at han stadig ligger i sin vugge, som ikke er så dyb, og derfor ikke er så vanskelig at lægge ham i som en tremmeseng. Vi forventer, at problemet kun bliver større snart, da vi netop skal begynde at bruge tremmesengen. Han kan nemlig allerede rejse sig op, så det er ikke længere sikkert for ham at ligge i vuggen.

Hans andet søvnproblem er, at han vågner mange gange i løbet af natten – 5-6 gange - og græder (de seneste to måneder; før det vågnede han kun en gang hver nat og blev ammet). Tit er det en bøvs, der trykker eller luft i maven; andre gange kan vi ikke finde ud af, hvad der er galt. Under alle omstændigheder kan han ikke selv finde ro i sengen, selvom vi lægger en hånd på ham, kysser ham på panden (noget af det eneste, der ellers kan berolige ham) og siger ”ssh sshh”. Har du nogle gode råd her? Og er det almindeligt, at de pludselig begynder at vågne mere når de er ca. 6 måneder, som han var, da han begyndte på det?

Mit tredje spørgsmål går på, om det vil være et problem for ham at skulle passes i institution? Jeg mener, han er et specielt barn i og med at han ikke kan falde i søvn selv men også fordi han har de spiseproblemer, jeg beskrev i starten af brevet. Derfor kræver han jo mere tid end de fleste. Han er ellers godt med på alle andre fronter og er en glad dreng. Han har allerede pludret i stavelser (ma-ma, ba-ba, da-da) i 3-4 uger og kan kravle (sådan nogenlunde i hvert fald), rulle, sidde selv og rejse sig ved støtte.

Vi regner med, at han skal begynde i vuggestue eller dagpleje, når han er 11 måneder, og det vi er bange for, er, at en institution ikke vil kunne rumme ham og at han vil få lov til at ligge og græde i længere tid, hvilket som sagt ikke er godt for hans refluks (og desuden er jeg stærkt modstander af, at børn bare får lov at græde med mindre det er af ren træthed). Er institutionerne rustet til at håndtere børn som ham og vil du anbefale vuggestue eller dagpleje til ham?

Nå, det blev en længere smøre:-). Glæder mig til dit svar.

Mange hilsner,
Hanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce