Svar: Risiko for galt i halsen?

---

Kære Roses mor

Rigtig mange forældre er bange for at deres barn skal få maden galt i halsen, når man begynder med de lidt grovere fødevarer og mad med mere bid i. Det kræver også stor øvelse for barnet at finde ud af at tygge og synke og det skal naturligvis tage den tid det tager, at barnet lærer dette.

Det er sådan at børn meget ofte selv vil kunne hoste evt. mad op, hvis det kommer for langt over i svælget eller ikke er tygget tilstrækkeligt. Når barnet får maden galt i halsen, så er det ofte fordi det er nyt mad, mad som det ikke kender, eller hvis maden har en for tyk konsistens. Det kan også være at de selv får bidt et for stort stykke af og endnu ikke har fundet ud af at tygge og derfor bare synker.

Det er naturligvis ubehageligt for barnet at hoste maden op, men det er en beskyttende refleks, idet barnet får maden op forrest i munden. Nogle gange vil barnet så synke maden igen, andre gange spytte det ud. Og du må som udgangspunkt gå ud fra at når du giver din datter mad i så små stykker som du gør, så vil hun naturligt som en refleks hoste og spytte så maden kommer op forrest i munden.

Det er naturligvis vigtigt, at den mad du serverer er så blød i konsistensen som muligt, samt at du sidder samme med din datter, når hun spiser. Hun skal naturligvis være under opsyn. Men det er også meget vigtigt at du forsøger at tage det stille og roligt, hvis du oplever at hun "fejlsynker". Du er nødt til at vente og se om hun ikke selv er i stand til at hoste maden op. Det er jo trods alt grød og mos du serverer og det er jo meget blødt og eftergiveligt i konsistensen, så normalt vil det ikke kunne skade din datter. De små brødhapsere hun nu er begyndt at få har du tilmed opblødt og lavet så små at de ikke burde kunne sætte sig fast.

Hvis noget sætter sig fast i spiserøret, så vil man ofte kunne hoste det op eller skylle det ned med vand, ligesom du også hjælper din datter med. Hvis noget sætter sig fast i luftrøret, så er det straks mere komplekst og det sker meget sjældent. Især nødder kan være problematiske her og derfor anbefales det at man ikke giver børn hele nødder (herunder især peanuts) før de er nogle år gamle og man kan være helt sikker på at de kan tygge dem godt. Nødder er hårde og kan kile sig fast mellem luftrør og spiserør og derfor være meget farlige.

De små bidder du giver din datter og de små bløde stykker frugt og grøntsager som hun kan få burde ikke give hende problemer. Men udelukkes kan det naturligvis ikke at du pludselig står i en situation, hvor du er nødt til at yde førstehjælp og det vil være, hvis hun synker maden på en måde, hvor du oplever at vejrtrækningen stopper og hun bliver dårlig.

Sker dette skal du gøre følgende:

Hold din hånd på barnets pande og bøj barnets hoved let bagover. Se om du kan se noget i munden på barnet og fjern det med en finger uden at komme til at presse det længere ned i halsen.

Hvis du mistænker at dit barn har et fremmedlegeme i luftvejene og dit barn endnu ikke er bevidstløst, så kan du give 5 hårde stød mellem skulderbladene, ...

---

---

... mens barnet enten ligger på gulvet ved siden af dig eller ligger over din arm eller over dine lår. Spædbørn kan ligge på maven på "redderens" ben med hovedet nedad.

Hos større børn kan gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.

Hvis dit barn ikke trækker vejret og er bevidstløs, så læg dit barn ned på gulvet eller på bordet. Hold den ene hånd på panden, som beskrevet ovenfor og hold den anden hånd på underkæben, som du løfter opad.

Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.

Placer dit hoved få cm fra barnets mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser.

Hvis der er behov for at tilføre barnet luft, så brug mund-næse metoden til børn under 1 år. Den udføres ved at anbringe sin mund over barnets mund og næse. Mund-mund metoden kan bruges til børn over 1 år. Her anbringer man sin mund over barnets mund og klemmer med to fingre om barnets næse, når man puster.

Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn, stille og roligt - se efter at brystkassen hæver sig når du puster.

---

---

---

Du skal hele tiden sikre dig om du kan se barnet bevæge sig, har det vejrtrækning, hoster det. Det hjælper ikke at måle pulsen, da det sikkert er din egen puls du vil mærke. Hvis der ikke er nogen reaktion fra barnet, skal man begynde at give hjertemassage.

Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger

Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).

Og så skal du naturligvis tilkalde hjælp. Og jeg vil også sige at hvis du er alene og der er gået 1 minut og du ikke kan få liv i dit barn, så skal du bare ringe 112. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du efterfølgende gå igang med førstehjælp.

Jeg skriver naturligvis ikke alt dette for at gøre dig unødigt nervøs, der et som sagt sjældent nødvendigt at give førstehjælp til børn, fordi de har svært ved at kapere deres skemad, men nu ved du hvordan:o)

Der er nogle børn som har rigtig svært ved at finde ud af grovere mos og grød, de ved simpelthen ikke om de skal tygge det eller synke det og så går det galt. Til disse børn plejer jeg at anbefale at man forsøger at servere tingene lidt adskilt, således at mosen laves lind og serveres med ske og så kan frikadellen eller hvad det nu er, serveres ved siden af, spises med fingrene eller en gaffel. På den måde lærer barnet at det der kommer ind med ske, det skal synkes, men det der kommer ind på anden måde, det skal der arbejdes mere med..

Jeg håber ovenstående giver lidt ro ...? - som sagt er risikoen lille.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---