Brev:
Vil ikke snakke med dagplejer
Hej Helen
Tak for en super god brevkasse.
Jeg har to skønne unger, en pige på 8 og en dreng på 2.
Jeg har gennem tiden fulgt med i din brevkasse og har fundet mange nyttige svar på nogle "problemer" som vi vel alle støder på når man har børn :-)
Nu har jeg så et spørgsmål til dig som jeg håber du har et svar på.
Først vil jeg lige give dig en lille beskrivelse af børnene.
Trine på 8 er en super nem, kærlig, velfungerende pige som trives godt i det daglige med skole, venner og fritidsaktiviteter. Hun har altid været en nem pige som har været udadvendt og glad for at møde andre mennesker hele livet. Selvfølgelig har der været nogle konflikter gennem tiden, men bestemt ikke noget jeg har været bekymret for. Hun gik før hun blev et år og snakkede før hun var to. Hun har vel lidt været det man kan kalde et "ønskebarn"
For to år siden kom vores lillebror Felix til verden, hele familien glædede sig meget, også storesøster som har taget super imod ham, selvom hun har været enebarn i mange år.
Han har på alle områder været forskellig fra sin storesøster, det gælder søvnmønster, spisevaner, opførsel generelt, faktisk ALT. Det skal ikke forståes på en negativ måde, tværtimod, han er bare en meget følsom dreng som har brug for at blive tacklet på en helt anden måde end sin søster, dette har vi dog aldrig set som et problem da det egentlig er kommet helt naturligt. Han er meget trygheds søgende og har aldrig været en der har faret i armene på "fremmede" med det mener jeg familie og venner, det tog lang tid inden der var nogen der blev "lukket ind" hos ham. I det daglige er han en glad, velfungerende dreng (ihvertfald derhjemme)
Han er i dagpleje ca 7 timer hver dag og dette går også rigtig godt nu. Han startede der da han var 10 mdr og de følgende 4 mdr var et mareridt, han græd og var dybt ulykkelig når han skulle afleveres, det var ikke noget som gik over efter 10 min som det normalt gør, jeg tror nok på et tidspunkt at han var billig til salg :-) hun kunne ikke gå ud af hans syne eller beskæftige en af de andre uden at han skreg, han ville helst bare hænge på hendes arm hele dagen hvilket jo selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre, når der var tre andre der også skulle passes. Det skal lige nævnes at vi har en rigtig god dagplejemor som vi er meget glade for, det er den samme som i sin tid passede Trine.
Det ændrede sig langsomt, han blev mere og mere tryg ved at være der, det kom i takt med at han begyndte at gå og kunne noget mere selv. Da han startede i dagpleje var han den yngste, men efter ca ½ år blev han pludselig den ældste da de to store børn hun havde skulle i børnehave og den sidste som var en dreng på hans alder flyttede, derved fik hun på kort tid tre yngre drenge, en dreng som er 4 mdr yngre end Felix og et hold tvillinger som er 1 år yngre end Felix, denne omvæltning har uden tvivl været hård ved ham, vi kunne tydelig mærke derhjemme at der var sket nogle ændringer i hans hverdag som han ellers var faldet godt til i. Men dette har han faktisk klaret rigtig flot, der var en periode hvor han var meget stille, men efterhånden som der faldt ro på det hele ...
... derude faldt han ligesom også til igen.
Han er nu i den alder hvor hans sprog skulle begynde at udvikle sig meget og det gør det på sin vis også, han har altid været lidt bagud med det hele i forhold til andre. Da han rundede de to år i sommerferien kom der ikke mange forståelige ord ud af hans mund, men der er kommet flere ord på siden og der sker nyt hver dag. Men der er så opstået et nyt problem som egentlig er det oprindelige spørgsmål jeg havde til dig.
Det gælder dagplejen og hans sprog.
Han snakker ok hjemme (dog ikke noget der ligner sætninger, det er kun ord som se, her, nej, ja, mor, far, bil, futtog, kran, grave, madder, hej hej osv.) han kan gøre sig forståelig på mange områder, men så snart han er afleveret i dagplejen og jeg er kørt så lukker han helt i. Dagplejemoderen siger at han stort set ikke siger et ord hele dagen før han bliver hentet igen. Han kan godt gå i haven og lege med de andre børn og "snakke" med dem, men så snart dagplejeren nærmer sig så lukker han i.
Den pædagog der er tilknyttet er bekymret for ham og om der er noget "galt" med ham. Hun har sagt at han kunne have øreproblemer el.lign, dette har vi naturligvis fået tjekket, da vi selvfølgelig også bliver bekymrede når de siger sådan. Han fejler ikke noget med hørelsen og det var rart at få af vide, men så melder næste spørgsmål sig på hvad der så kan være med ham.
Jeg syntes det er svært når vi jo ikke oplever ham på den måde derhjemme, hvis dagplejeren prøver at læse en pegebog for ham hvor hun viser ham tingene og spørger hvad det er så er han helt passiv, sidder bare og kigger i bogen. Hvis vi gør det samme hjemme peger han på tingene og siger hva det, eller siger hvad det er hvis han ved det, f.eks bil, bus, fut tog.
Jeg har tænkt lidt over om hans sprog måske ikke udvikler sig så hurtigt når han er den ældste og der ikke er nogle af de andre børn han kan lære af?
Jeg ved bare ikke hvad man kan gøre for at få ham til at åbne lidt mere op i dagplejen, det er ligesom om at han bare har besluttet sig for at han ikke vil sige noget.
Han er glad nok for at blive afleveret derude, tit har han ikke tid til at vinke, han har for travlt med at komme igang med at lege, derfor undrer det mig også at han er så tilbageholdende med sproget.
Næste punkt er jo at børnehaven nærmer sig (det er først næste sommer, men syntes at tiden er kort) jeg vil jo gerne at når han starter der så er han fyldt med selvtillid så han ikke holder sig tilbage på samme måde som nu, jeg tør slet ikke tænke på hvordan det skal gå ham hvis han fortsætter på samme måde.
Dagplejeren er ikke i tvivl om at han kan snakke, for det kan hun jo hører når han bliver afleveret/hentet. Men hun ved ikke hvad hun skal gøre for at få ham til at åbne op.
Jeg undskylder at brevet blev så langt, men jeg håber det kan give dig en fornemmelse af vores problem.
Jeg håber jo lidt at du har det gyldne råd der kan hjælpe ham og os :-) eller ihvertfald kan give et par råd til hvordan vi styrker ham og hans selvtillid så han bliver rustet til livets udfordringer.
Ser meget frem til dit svar.
Mange hilsner Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre