Svar: Mælk alt for mange gange om natten
Kære Christina
Det lyder som om at Victor lige nu er inde i en fase, hvor han tydeligvis har behov for mere tryghed og nærhed og det skal han naturligvis have. Det hænger ganske givet sammen med at du nu er startet på arbejde og at I derfor ikke har samme kontakt som tidligere i løbet af dagen, samtidig med at han motorisk udvikler sig rigtig meget, er godt igang med separationsfasen og derfor i kraft at sin udvikling og alder også naturligt søger dig mere.
Det er helt fint, at du har besluttet at han lige nu må blive ammet og komme over i din seng, når han vågner om natten og tydeligt viser behov herfor. Det kan sagtens være sådan i en periode og det kan være helt okay. Det er dog vigtigt at du hele tiden medtænker, hvornår det er et reelt behov for tryghed og nærhed og hvornår det bliver en dårlig vane. Han bliver jo mere og mere bevidst og kan meget hurtigt begynde at vågne hele natten fordi det at få bryst er rigtig dejligt og du kan ikke forvente at han selv siger det fra.
Derfor er du nødt til at forsøge at holde amning på et minimum og forsøge at lirke brystvorten ud af munden, så han kun trøstes og beroliges men ikke får lov til at fylde sig med mælk. Når han ...
... ligger ved siden af dig i sengen, så hold dine hænder på hans hofte, vug ham lidt, kærtegn ham over håret, hold ham i hånden, brug et stille "sshh" eller lignende - gør nogle ting som på sigt bliver sat i stedet for brystet, så han tilsidst igen helt kan undvære dette og nøjes med at blive beroliget af dine kærtegn, din stemme og din nærhed. Det er vigtigt at han ikke begynder at indtage mælk om natten igen, men at han spiser og drikker om dagen. Trygheden må han få på anden vis.
Med hensyn til at sidde, så synes jeg du skal prøve at sætte dig på gulvet med ham, hvor han sidder imellem dine ben med ryggen op mod din mave. I kan sidde og bygge med byggebægre, bruge en puttekasse, slå på tromme, læse bog eller lignende på den måde og når du sidder bag ham kan han ikke lægge sig ned, falde bagover. Han skal naturligvis også sidde i høj stol, når han spiser og I alle sammen sidder ved bordet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ellers er det fint at han er begyndt at gøre tegn til at kravle, det giver ekstra urolige nætter fordi han øver sig motorisk i søvne - nætter plejer at blive lidt roligere igen, når han mestrer at kravle rundt fra rum til rum ... Der er således håb forude :o)
Fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"