Svar: Skubber til de andre og dagligdagen i vuggestue

---

Kære Mor K

Når børn reagerer fysisk, med at skubbe, bide eller slå, så er det som du også har læst - ofte et spørgsmål om at barnet mangler ord til at sige, hvad det føler. Det behøver ikke være ensbetydende med at barnet rent rent sproglig er bagud for sin alder, barnet kan sagtens have et stort ordforråd og være god til at udtale ord. At være god til at tale er ikke det samme som at man er god til at tale om hvad man føler ... Selv voksne kan have svært ved dette :o)

Der kan være rigtig mange situationer, hvor barnet mangler ord. Det kan være opsparet vrede, en frustration, som bare bliver for meget og hvor det løber af med barnet.

Det kan også være et forsvar, hvor barnet føler sig trængt op i en krog, det kan også være noget barnet har lært af andre børn - barnet er selv blevet skubbe, bidt eller slået ...

Børn kan også komme i en rolle, hvor det næsten forventes at de skal reagere som "den der skubber" eller "den der bidder". Især netop når børn bider er der en risiko for dette, fordi vi reagerer meget voldsomt når et barn bider et andet, det får utrolig stor fokus og det kan faktisk forstærke problemet ...

Det kan også ske rent impulsivt, hos jer måske netop på turen, hvor han ikke helt kan finde ud af regelsættet, - hvor skal vi hen, hvorfor skal vi gå her osv. og den uro han føler kommer så ud som et skub ...

Det kan også ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet til en, at man ikke får den kontakt man ønsker - at de voksne ikke hører, ikke lytter

Nogle gange er det måske også det eneste der virker. Altså en erfaring om at "hvis jeg skubber, så holder hun i hvert fald op" eller lignende - ikke at han tænker det så præcist, men han kan godt have en fornemmelse af at det at skubbe helt sikkert giver en reaktion og skaber en ændring i forhold til den situation han er i ... lyder det logisk?

Det bedste man kan gøre er altid at forsøge at finde ud af hvorfor det sker. Altså i hvilke situationer det især drejer sig om - ofte er der jo en grund og kender man den, så er det også lettere at handle og at forebygge - hvilket er langt bedre end at forklare og skælde ud (han er jo som du skriver kun 2 år ...:o))

Der ligger for mig at se en pædagogisk opgave i at hjælpe børn med at ...

---

---

... løse de konflikter der opstår mellem dem og sikre at børnene hver især ikke forløber sig. Derfor er det vigtigt at pædagogerne naturligvis holder lidt øje med hvad der rent faktisk foregår, når jeres dreng skubber til de andre og forsøger at analysere lidt på, hvorfor det sker lige netop i den situation.

Det er også vigtigt at jeres dreng lærer at blive opmærksom på hvad det han gør, gør ved de andre. Det er vigtigt at han ser og hører at den anden bliver ked af det og at der bliver sat ord på det. Til din dreng kunne man sige: "åh, du kom til at skubbe, jeg kan se du blev ked af det fordi Louise tog bilen" og til Louise kan man så sige: "Det var forkert at Jens skubbede til dig, det skal man ikke". På den måde bliver begge børn opmærksomme på, hvordan de reagerer på hinanden.

Med hensyn til hvorvidt han kan klare at komme med på tur eller ej ... hmm... Under alle omstændigheder, så må det alt andet lige være svært at klare, hvis man er den eneste som ikke inviteres med på tur - det er selvfølgelig ikke okay. Og hvorvidt han skal puttes i barnevognen en time før han egentlig sover, fordi han ikke kan kapere at blive puttet med de andre ... hmmm ...

---

---

---

Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad der lige sker her og bevæggrundende for at pædagogerne siger det de siger og gør som de gør. Set udefra lyder det lidt mærkeligt, men de kan jo have meget velovervejede grunde til deres beslutninger. Jeg synes dog at du skal bede om et møde, hvor I kan tale om disse ting og finde ud af hvad der mere præcist ligger til grund. Det ville jeg gøre som mor.

Heldigvis lyder det jo som om at jeres dreng er meget glad for at ligge og slappe af inden han skal sove, han lyder jo glad og til at nyde den stund og den ro det giver ham. Men det er jo også en helt anden bevæggrund for at gøre det, som at melde ud at det handler om at han ikke kan finde ud af at være sammen med de andre børn ...

Udviklingsmæssigt lyder jeres dreng til at være fint med, du kan ikke sammenligne ham med de andre 2 årige piger. Der er absolut ingen der siger at børn skal følges på toilet i en alder af to år ... Hvad er det også for noget at sammenligne børn på den måde, øv altså!

Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---