Svar: Min datter vil ikke have tøj på ...

---

Hej med dig

Tak for dit brev. Det er super dejligt at du er gravid, jeg ved at det har været et hårdt forløb at nå dertil og jeg kan sagtens forstå at du er træt og mangler overskud. Det kan jeg også godt fornemme af dit brev idag. Der er dog nogle ting, jeg er nødt til at sige til dig omkring din datter og måden I tackler det hele på.

Det er rigtig vigtigt at du lader din datter forsøge at tage sit tøj på selv og giver hende den tid og ro der skal til for at det lykkes. Hendes protest mod tøjet, handler ganske givet om at hun føler du bestemmer for meget og gør for meget for hende og hun vil selv. Det skal hun have lov til.

Og nogle ting kan hun naturligvis ikke og så må du være i nærheden og være parat, når du ser at tingene er svære. Ikke bare overtage men sætte ord på og tilbyde din hjælp "driller skoene, skal mor hjælpe dig ...?" og så kan det være du ikke må, at hun ikke er færdig med at forsøge selv, og så må du vise hende at du er der, når hun får behov "okay, mor er lige her, hvis jeg skal hjælpe dig...".

Hvorfor lukker du døren til hendes værelse og lader hende stå og græde inde på værelset? Det lyder som om at du opfatter hende hysterisk og helt umulig og uretfærdig ... jeg kan godt forstå at du er træt, gravid osv. og det er svært at finde overskud ... men alligevel :o)

Det er rigtig vigtigt at du ved, at din datter ikke er uartig, men hendes hjerne er simpelthen ikke moden nok til at klare de situationer, hvor ting er svære. De forbindelser der skal være imellem de to hjernehalvdele er endnu ikke færdigdannet og de bliver først rigtig dannet nu, hvor du hjælper hende med at løse de problemer hun står i. Det er ofte små ting, som får hendes verden til at bryde sammen, ting der i dine øjne virker som bagateller, men for hende er det en stor smerte og det er rigtig vigtigt at du forstår dette og viser hende at det er okay.

Din datter får fortvivlelsesanfald og det er ikke det samme som at være uartig. Hun er oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Hun har i disse situationer brug for en medlidende reaktion. Hun har ...

---

---

... brug for at høre at du forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "driller skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...". Hun har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet. Hendes krop er fuldstændig i ubalance og kun ved at give hende omsorg og nærhed får du hende til at slappe af, falde til ro og derved dannes de vigtige forbindelser i hendes hjerne. Vigtige fordi hun på den måde lærer også at falde til ro i andre situationer.

Hvis du afviser hende, lukker døren, viser hende at du ikke kan acceptere eller leve med hendes smerte, så er det altså rigtig skidt for hende på sigt. Det er ikke nogen god løsning.

At hun stadig ikke taler rent er helt normalt for hendes alder og det er her meget vigtigt at I ikke presser hende til mere end hun kan. Pas rigtig meget med at sige "kan du sige ...?", fordi det som du skriver, netop får hende til kun at forsøge en gang og så tier hun stille og vil ikke mere.

Det er meget bedre at benævne ting flere gang i forskellige sammenhænge og ikke afkræve at hun forsøger at sige det. I stedet skal du bare fylde på med ord og så se om ikke hun en dag selv forsøger at sige ordet. Når hun så prøver, så skal du ikke rette hende, men i stedet vise at du forstår ordet og så sige det rigtigt.

---

---

---

Eksempel: Din datter er tørstig og du vil gerne give hende et glas mælk. "Er du tørstig, så får du et glas mælk", "Jeg tager lige mælken i køleskabet", "Nu hælder jeg mælken op i glasset", "prøv at smage mælken", "ummm, dejlig mælk". På den måde har du lært hende ordet mælk ved at gentage det i forskellige sammenhænge ude at sige "Kan du sige mælk".

Når hun så en dag peger på køleskabet og siger "mæl" eller hvad hun nu siger, så svarer du "vil du gerne have mælk, her er et dejligt glas mælk". Igen hører hun ordet flere gange, du viser at du har forstået hvad hun siger, hun bliver ikke rettet på men hører hvordan ordet mælk lyder, når det udtales helt rigtigt.

Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej og at du kan se den hjælpende hånd i det jeg skriver.

Pas rigtig godt på hinanden og den lille i maven:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---