Annonce

Annonce

Brev:

Sover dårligt om natten - 5 mdr.


12. oktober 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Sover dårligt om natten - 5 mdr.

Kære Helen

Vores søn er efterhånden blevet 5½ mdr. gammel og har det rigtig fint. Vi er ude over problemerne med konstante opkastninger og de skræmmende slimepisoder – det er simpelthen bare stoppet af sig selv uden at vi nogensinde har fundet af, hvad det var. Det er rigtig dejligt og han er i fuld trivsel og udvikler sig i rivende fart. Han får grøntsagsmos + mme til aftensmad og er inden for de sidste 14 dage begyndt med grød + frugtmos + mme til frokost og får herudover mme til de øvrige måltider.

Det går superfint med skemåltiderne og han spiser efterhånden ca. 1 dl/måltid. Han sover fint i løbet af dagen og får typisk 3 lure: En lur om formiddagen på ca. 45 min. typisk 1½-2 timer efter han er stået op, en middagslur ca. kl. 13 på ca. 2 timer og en eftermiddagslur ved 17-tiden på ca. ½ time. Han er tydeligvis træt omkring kl. 19.30, hvor han får 180 ml vælling og bliver efterfølgende puttet ved 20-tiden. Her falder han fint i søvn med sut og sutteklud. Han sover i sin tremmeseng i vores soveværelse.

Vores problem går på, at han om natten sover rigtig dårligt. Han er begyndt at ligge og vende og dreje sig i sengen og er meget glad for at lægge sig om på siden og sove. Dette resulterer i, at han får mast sig ind i kanten/siden af sengen. Dette vågner han af og begynder at ligge og brokke sig og klynke og han skal lægges tilbage på plads midt i sengen, da han ikke selv kan komme ud af sine stillinger. Dette begynder typisk fra kl. 01.00 (indtil da har han sovet stille og fredeligt) og sådan kører det hele natten igennem med ca. ½ times interval, hvilken naturligvis er lidt frustrerende for alle parter.

Jeg ved godt, at han er meget motorisk urolig pga. hans alder og han drømmer, men er der mon andet, der kan spille ind, som vi kan hjælpe ham med? Jeg kan ikke finde ud af, om han måske også vågner nemt, fordi han er sulten (mødrene i min mødregruppe oplever også at deres børn er meget urolige om natten, men børnene vågner ikke af det, når de har klemt sig ind i et hjørne). Jeg synes som sagt, at han spiser godt i løbet af dagen, får vælling inden han bliver puttet og jeg prøver endvidere at give ham en flaske når jeg selv går i seng ca. kl. 22.30, men da sover han ofte så godt, at han er svær at få til at tage flasken i søvne, så det er ikke altid, han får spist ret meget mere end 40-50 ml, før han er helt væk igen). ...


Annonce

...

Jeg er meget opmærksom på ikke at give ham en flaske, når han begynder at vågne ved 1-tiden, men beroliger ham blot og lægger suttekluden ind til ansigtet på ham, hvilket gør ham tryg. Han er ikke specielt afhængig af sutten om natten, så han vågner ikke, fordi han mangler den. Han får typisk en flaske mme kl. 04-05, hvorefter han sover videre og står faktisk først op kl. 08.00.

Jeg har overvejet at flytte ham ind på sit eget værelse, men hans værelse ligger i den anden ende af huset og jeg synes ikke, jeg vil byde ham det, når han skal have så meget hjælp i løbet af natten til at komme til at ligge ordentligt. Hans far har været nødt til at flytte ind i et andet værelse om natten, netop fordi vi konstant bliver vækket og han har meget svært ved at hænge sammen om dagen på sit arbejde med alt det natteroderi og jeg er efterhånden også temmelig kvæstet..

Har du er godt råd eller er det bare en periode, vi skal igennem netop pga. hans udvikling?

Hvor meget mme skal han på nuværende tidspunkt have, for at være sikret nok kalk? Han spiser godt og vel 650 ml mme + 180 ml vælling i døgnet + ganske lidt mme i hans grøntsagsmos. Er det nok? Vores læge siger, at han blot skal have min. ½ liter, men jeg synes ikke, det lyder af meget i forhold til hans alder. Når han får en flaske, drikker han typisk 120 ml, nogle gange 150 ml, han kan simpelthen ikke have mere ad gangen og han har altid kun drukket denne mængde, også inden han begyndte på mos og grød.

Og så blot et spørgsmål, som bestemt ikke omhandler noget problem, vi undrer os bare :o). Lige siden Mikkel var 3½-4 måneder, har han elsket at blive tumlet med – jo vildere des bedre. Han hviner af fryd, når vi flyver med ham over hovedet eller har ham siddende på skødet, mens vi laver ride-ranke. Han elsker sågar, når han hænger på hovedet og vi går lidt rundt med ham og allerede når vi holder ham på en bestemt måde på hofterne og er klar til at vende ham på hovedet smiler han stort og hviner forventningsfuldt. Det er skønt at se ham så glad og pjattet, men det virker til at forskrække nogle folk, at det er så ”vildt”, men han er uden tvivl vild med det, det kan vi tydeligt se, ellers ville vi bestemt ikke byde ham det. Er det almindeligt, at børn allerede i 3½-måneders alderen er så glade for sådan nogle lege?

På forhånd mange tak for hjælpen

Mange hilsner fra Anette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce