Annonce

Annonce

Svar: Maveonde påvirker amning


12. oktober 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Elisabeth

Så længe din datter tager fint på, udvikler sig, sover, ikke græder særlig meget osv. så lyder det som om at hun trives og så kunne jeg ikke forestille mig at man ville scanne hendes mave. Hvis man forestillede sig at hun have stop et eller andet sted, eller at noget ikke fungerede som det skulle, så ville hun græde rigtig meget, hun ville sandsynligvis også gylpe rigtig meget, hendes afføring ville måske se underlig ud osv. Men der er intet af det du fortæller som tyder på at hun skulle være syg i maven ...

Du skal naturligvis drøfte det med lægen, - da jeg ikke kan se hende og ikke kender jer, så er det vigtigt at hun undersøges grundigt. Jeg kan naturligvis ikke herfra hvor jeg sidder udelukke noget - men ud fra det du fortæller, så lyder det du beskriver mere som umodne tarme end som noget andet.

Jeg kan godt fornemme at du er meget bekymret for din datter. Hvor er din sundhedsplejerske henne - hvad siger hun til alt det her?

Jeg synes det er synd for din datter og det er naturligvis også synd for dig, når hun ligger så uroligt ved brystet. Det lyder jo umiddelbart som om at du har mælk nok og som om hun gerne vil spise, men måske sluger hun også meget luft og får derfor ekstra mavekneb. Det lyder som om at hun slipper tit og tager fat igen + at I holder en del pauser undervejs, hvor du måske tager hende fra og det kan være lidt problematisk i forhold til at hun hver gang hun kobles af og på brystet naturligt vil sluge mere luft end, hvis hun bare får lov til at spise længerevarende og mere sammenhængende.

Jeg synes derfor du skal lade hende spise så meget hun vil og ikke tage hende fra (hvis du altså gør det) og så kun, hvis hun selv slipper tage hende op, se om hun vil bøvse osv. Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne amme hende i tvillingestilling, hvor hun sidder lidt mere oprejst fordi det kan hjælpe hende til at holde maden i sig og få den igennem systemet og når hun spiser på den ...


Annonce

... måde er hendes vacuum og måden hun holder om brystet på også lidt anderledes.

Det er rigtig vigtigt at hun spiser færdig på et bryst, men hvis hun spiser meget uroligt og er svær at holde til brystet, så vil det være en god idé at skifte ammestilling undervejs. Altså at lægge hende til samme bryst med i en ny stilling, så du er sikker på at hun når ind til den lidt federe mælk, som giver mere ro i maven. Det vil sige at hvis hun f.eks. efter 7-10 minutter begynder at virke urolig og du fornemmer at du stadig har masser af mælk, men at hun ikke kan få rigtig fat i det, virrer med hovedet, bliver frustreret osv. så vend hende om og læg hende til samme bryst men i ny ammestilling. Det vil sige starte med at amme i den traditionelle stilling og så når hun slipper, vende hende rundt og få hende til at spise færdig i tvillingestillingen.

Du skriver at du ofte ammer i en time eller mere og det lyder umiddelbart som meget længe. Selvom man ikke skal sætte tid på en amning, så tænker jeg at det vil være en rigtig god idé, hvis du kunne forsøge at amme hende 20-25 minutter på den ene side, skifte hende og så tilbyde hende den mængde mælk fra modsatte side som hun vil have. Næste gange du så ammer, så starter du med at lade hende spise der hvor hun stoppede sidst, skifter hende og tilbyder modsatte bryst.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes ikke du skal amme mere end 30-40 minutter. Hvis hun herefter stadig virker søgende og sulten så har hun måske behov for noget ekstra mad ... Det kan også være et suttebehov og du kan derfor med fordel give hende en sut og se om ikke hun slapper af på den.

Hvad vejer din datter? Hvor meget tager hun på? Det har jo naturligvis lidt af sige i forhold til hvorvidt hun får ondt i maven og bliver frustreret fordi hun får for meget mælk eller har behov for lidt ekstra som supplement ..? Frustration ved brystet kan faktisk skyldes begge dele :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce