Svar: Dagsplan - 7 mdr.
Kære Nat.
Jeg er ked af at høre om jeres drengs hårde start på livet, men hvor er det dejligt at han har klaret operationen så godt og generelt trives så godt som han gør. Han lyder til at udvikle sig rigtig fint og planen for dagen du sender ser faktisk fin ud - der skal lidt ændringer til, nu når han bliver 8 måneder og kan få lidt mere familiemad, men som udgangspunkt bliver jeg ikke bekymret over det du fortæller :o)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk frugt i stykker. Tilbydes også ½ bolle med smør og lidt ost i stænger, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10 uden flaske
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg - makrel, rognguf, sildepostej og lignende. Ved siden af suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (det kan være mos fra glas til børn på 8 måneder eller det kan være rester fra aftensmaden). Giv ham også gerne agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop.
Puttes til middagslur og tilbydes her en flaske mme
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes ½ bolle med smør, lidt frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: familiemad, det vil sige mad som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser, - stadig både mos og mad i stykker, han skal have begge dele. Grøntsager kan moses, ris osv. kan gives med lidt sovs. Han må gerne få pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, laks og ...
... stuvet spinat, fiskefiletter, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller osv. Altså både noget der er moset og så lidt små bløde madstykker ved siden af. Tilbydes kogte grøntsager, kartoffelbåde og lignende i hånden at gnaske i selv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme ca 19.30-20
Først på natten 01: Flaske med mme, som det nu passer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes det er at foretrække at skære tilbuddet om flaske en lille smule ned og i stedet øge tilbuddet om mere rigtig mad. Flaskerne aften, sen aften og tidlig morgen er vigtige at bibeholde - han sover godt på den måde og samtidig sikrer du hans mælkebehov uden at mælken påvirker hans øvrige indtag af mad. Flasken om formiddagen og eftermiddagen udgår - men flasken inden middagslur må du gerne give ham, hvis han er glad for denne og sover godt derefter.
Der er umiddelbart ikke grund til at tilbyde ham mme af kop, det er fint at mme hører flasken til og at han så forbinder det at drikke af kop med at få vand. Ellers risikerer du også at han bliver endnu mere træt af erstatning. Det vil være en god idé fortsat at bruge mme i hans grød om morgenen. Tykmælk osv. behøver han ikke, hvis han ikke bryder sig om det.
Det kan godt tænkes at det at han ikke længere tilbyde flaske helt så tit, vil gøre at han i stedet begynder at indtag en større mængde af gangen. Det vil således være fint, hvis han drikker 150 ml 4 gange dagligt - altså ca 600ml i døgnet - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.