Svar: Spisebøvl, kræsen

---

Kære Isabellas og Victorias mor

Det er helt naturligt at man som mor, som forældre bliver bekymret, når ens 2-3-4 årige pludselig ikke gider spise og ikke engang gider smage på maden, men bare skubber det væk og siger nej tak! Man er bange for om barnet nu får den rigtige næring, om det betyder noget på sigt for barnets trivsel, om det bare er en fase eller noget der fortsætter osv. En masse helt reelle tanker.

Alle forældre bliver bekymrede, når børnene ikke spiser og fravælger maden på bordet. Alle forældre bliver også bekymrede, når de i bøgerne kan læse at børn skal spise flere slags fisk, indmad, grøntsager, gryn osv. og ens barn ikke spiser noget der ligner det man læser om - og hvad gør man så ...

Det er for det første vigtigt at holde fast i at jeres datter spiser. Hun vokser som hun skal, har masser af energi til at møde dagen, lege, udfordre sig selv. Hun trives umiddelbart med det indtag hun har. Derfor skal du holde fast i at lidt er bedre end ingenting. Det er fuldstændig normalt at børn i din datters alder ikke spiser særlig meget og kan være meget selektive hvad angår mad.

Du skal også holde fast i de gode vaner I har. Du skal købe sund og nærende mad, så du er sikker på at den smule der glider ned kan du stå inde for. Hun skal have sunde og nærende ting og det er vigtigere end hvor meget der glider ned. Du bestemmer hvad hun spiser, hun bestemmer selv hvor meget - det er svært, jeg ved det godt, men sådan er det nødt til at være.

Det er her også enormt vigtigt at jeres datter ikke oplever at få ekstra opmærksomhed når hun kniber munden sammen og skubber tallerkenen væk, hun skal have madro og spise det der er uden ekstra fokus fra jeres side. Det er uinteressant hvad hun laver, hvordan hun spiser, hvor meget hun spiser osv. I forældre skal sidde og tale sammen, drøfte dagen, de oplevelser I har haft osv. Stemningen om bordet skal handle om nogle helt andre ting en hvad storesøster putter indenbords.

I må dog gerne tale om maden til hinanden: "Hmmm, hvor dejlig, det er en god sovs, ej hvor smager det godt, hvor er kødet mørt" osv. så I taler om maden og den oplevelse det er for jer at spise det - men I skal ikke sige "vil du smage Isabella?". Hun kan og vil selv henvende sig hvis det er spændende nok ...

I må gerne, når måltidet starter spørge hende, hvad hun vil have. Kun at spise ost går ikke - her er I nødt til at kræve at hun også spiser noget andet. Det kan så være alternativet ...

---

---

... er pasta uden kødsovs eller et stykke rugbrød med leverpostej, så er det også okay. Men ost kan ingen jo leve af ... Men bortset fra det, så skal I respektere hende valg. Det er okay at hun spiser mere af pålægget end af brødet. Det er okay at hun vælger pasta uden kødsovs, det okay at hun kun spiser ærterne og ikke rører kartoflerne. Spørg hende, hvad hun vil have - af nogle sunde valg - og respekter så det, hun siger.

Det er for mig at se ikke en falliterklæring at tilbyde rugbrødsmad eller en grovbolle eller lignende om aftenen. Det kan man sagtens bruge som supplement til den varm mad. Det kan faktisk nogle gange være en god idé netop bare at tilbyde dette uden at lave konflikt ud af det. Hvis man ved at hun afviser den varme mad, og man så i stedet for at tage konflikten bare servere en grovbolle med smør, fordi man ved at den vil hun spise, så vil den på sigt, sandsynligvis blive så kedelig, at hun af sig selv vil begynde at spørge om hun må smage noget af jeres og så er I jo allerede nået langt ...

Hvordan sidder I ved bordet? Sidder hun og troner for bordenden, så er det en idé at I alle får nye pladser. Hun skal ikke sidde sådan at hun naturlig får ekstra opmærksomhed fordi hun sidder for enden af bordet, hvor alle naturligt ser hen. I skal sidde overfor hinanden, så alle ved bordet er placeret lige. Hun skal ikke være midtpunkt.

---

---

---

Hvis hun vælger maden fra og går fra bordet med et "tak for mad" og så en halv time senere beder om mad, så giv hende det uden yderligere kommentarer. Igen et sundt alternativ, evt. en rest fra aftensmaden som du har gemt og så må hun selv sidde ved bordet og spise sin mad. I andre er jo færdige og har forladt bordet, derfor sidder hun selv.

Hvis I har planlagt, at I skal have kage til aftenkaffen og det er et krav for at få kage, at man spiser aftensmad, så skal I naturligvis forklare jeres datter det. Ikke at hun forstår konsekvensen med den alder hun har, men det er vigtigt at give hende en forklaring. Derudover tænker jeg også at I godt her kan stille lidt krav om at hun skal spise et eller andet sundt inden hun så får kage - det kan være ½ grovbolle, en frikadelle, en gulerod - hvad I nu synes er rimeligt for at kunne få den kage. På den måde holder I jo fast i at hun ikke skal belønnes for at få kage og at I faktisk har et krav, en regel om at man skal spise det sunde før man tilbydes det søde.

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---