Annonce

Annonce

Brev:

Amning, søvn og vågentid


16. oktober 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Amning, søvn og vågentid

Hej Helen

Vi har brug for nogle gode råd i forbindelse med amning og søvn. Det er blevet en meget lang mail, da jeg føler, vi er kørt helt af sporet. Vores dejlige datter er 3,5 uge (født 20. sept., 15 dage efter termin). 3782g og 53cm.

På hospitalet fik jeg udleveret ammebrikker, da vores datter ikke ville tage fat. Mælken løb fint til og hun tog fint på. Efter 10 dage, var hun tilbage på sin fødselsvægt og 5 dage herefter havde hun taget yderligere 350g på. Hver amning har dog taget lang tid – ofte 1-1,5 time og hun søger/sutter ofte og er blevet lagt til. Efter 2 uger blev hun i weekenden meget urolig, græd meget og sov ikke og vi kunne ikke rigtig finde nogen årsag.

Efter snak med min sundhedsplejerske blev vi enige om, at jeg skulle prøve at malke ud efter amning for at se, hvad der var tilbage og for at hjælpe med at stimulere mælkeprod. Der kom intet (1-2ml) så jeg regnede med, det betød, hun tog godt fra. Efter nogle gode dage den efterfølgende uge både med amning og søvn skreg hun så i fra søndag middag til mandag aften, hvor hun blev lagt til igen og igen og igen, men ikke faldt til ro og ikke ville sove, skreg og græd og så ud som hun havde mavekneb. I alt sov hun 6 timer på halvandet døgn. Jeg prøvede så at malke ud inden et måltid og der kom 20ml!

Jeg aner ikke, hvor meget der bør komme, men er klar over, at 20ml er for lidt. Herefter gav vi hende på eget initiativ 120ml nutramigen, hun faldt i søvn og sov 3,5time og fik så igen og sov 4,5 time. Hun må have været meget sulten. Det var også her vi introducerede sutten med succes.

Jeg vil gerne prøve at få amningen til at fungere, da den jo har været lidt i gang, men er det for sent? Siden mandag har jeg forsøgt at amme hende uden brikker og det er til dels lykkes. Hvis brystet er for spændt, hun er for sulten eller træt, går det ikke, så bruger vi brikkerne og forsøger at tage dem af undervejs. Vi har også fundet ud af, at det går godt uden brikker, når vi ligger og begge to slapper bedre af, tror jeg. Jeg malker ud efter hver amning og gemmer til at give hende senere for at se, om vi kan sætte produktionen op, da jeg gerne vil fortsætte med at amme og er der ikke nok supplerer vi med nutramigen. Jeg vil dog ikke blive ved at malke ud, hvis det ikke har effekt, men gør vi det optimalt nu? Desuden er der betydelig mere mælk i mit ene bryst ift. det andet. Måske dobbelt så meget. Har prøvet at lægge hende til at dårlige bryst for at stimulere det og det er også det, hun er bedst til at spise ved uden brik.

Vi har fået at vide, at fordi hun er født 15 dage efter termin er det muligt, at hun er meget sulten, men hvor meget har hun så brug for og vil hun selv sige stop ,når vi supplerer med Nutramigen? Det er jo svært at vide, hvor meget, hun har taget fra ved mig. Nutramigen vejleder og siger 6 x 120ml i døgnet. Er et måltid ved mig også 120ml?

I går gik det ok formiddag/først på eftermiddagen, men eftermiddag/aften var ikke god, da hun ikke sover – og sådan har en del af vore aftener været. Vi har brug for hjælp.
I går eftermiddags:

Kl. 16 Vågner efter 3 timers søvn på mit bryst, da jeg ellers ikke kunne få hende til at falde til ro. Hun vågner hver gang, jeg lægger hende fra mig.

Kl. 16-17 ammes uden brikker inkl. bleskift – får desuden 50ml, jeg har malket ud.

Vi prøver at få hende til at sove, men uden held, vi vugger liften, hun er hos os, vi holder en hånd på hendes hoved prøver i længere tid ad gangen. Hun virker vildt overtræt på mig, men slapper ikke af. Hver gang øjnene falder i slår hun dem op igen og ligger og kigger med store øjne. Ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre. Vi har prøvet at svøbe hende utallige gange i løbet af de 3,5 uge, men hun bliver rasende hver gang. Hun er altså vågen i 8 timer, hvor hun kun får 2 x 10 minutters søvn. Vi aner simpelthen ikke, hvad vi skal gøre. Vi har talt med vores egen sundhedsplejerske om det med søvnen, men jeg synes ikke rigtig, jeg er kommet videre.

Kl.20 120ml Nutramigen

Kl.23 120ml, som jeg har malket ud på én gang 6 timer efter sidste amning – det virker som om, produktionen er steget, men den er stadig ikke så jeg har til et helt måltid hver 3.-4. time føler jeg.

Kl.0030 Endelig falder hun i søvn!!

Kl. 4-5 Vågner og ammes liggende fra det gåde bryst, falder i søvn, bleskift, ammes igen fra det gode bryst, falder i søvn.Jeg tror ikke, hun har fået særlig meget. Jeg malker resten ud – der er 50 ml.

Kl. ...


Annonce

... 730-815 Vågner og ammes liggende, falder i søvn, bleskift, ammes, falder i søvn. Får 25ml jeg har malket ud, falder i søvn og kan ikke vækkes. Jeg lægger hende i vuggen, men hun vågner og ligger og kigger. Jeg malker ud – igen kun 50ml tilbage. Kl. 9 lægger jeg hånden på hendes hoved, holder den der og efter 7 minutter sover hun. Efter kort tid ligger hun og trykker, siger lyde som om hun trykker(nogen gange kommer der en prut, mens andre gange er jeg i tvivl om hun blot siger lydene), vågner. Min hånd igen på hendes hoved, hun får sutten, hun falder til ro, sover videre. Sådan fortsætter vi til 1015, hvor hun også græder, sutter og søger. Jeg laver 120ml mme, hun spiser 100ml på 15 min inkl. 3 bøvsepauser.

Herefter lægger jeg hende til at sove, igen med en hånd på hovedet. Hun falder i søvn, men åbner øjnene efter 15 sek mosler rundt, siger trykkelyde, armene kører rundt og sutter ud, som hun dog vil have igen og sådan fortsætter det. Jeg har sørget for, hun har bøvset af, så det er ikke det. Endelig falder hun i søvn, men vågner igen efter 45 minutter, mosler rundt og trykker , piver maveknebsagtigt (kommer en enkelt lille prut) og hun ligger nu med åbne øjne. Min hånd igen på hendes hoved og hun falder hen.

Jeg er ved at være træt og føler ikke, jeg er den store succes som mor for min datter lige nu :o) (Hun har haft afføring dagligt, men de to sidste dage kun én gang dagligt, men til gengæld meget. Virker dog som om hun kæmper en del for at komme af med prutterne – synes dog vi bruger meget tid på at sikre, at hun har bøvset og laver cykeløvelser på puslebordet for at hjælpe det lidt på vej. Efterfølgende vågner hun og gylper og prutter – har hun nu fået for meget mad? Igen ligger hun vågen og sådan fortsætter det igen og igen. Det bliver jo en meget urolig søvn for hende og vi er begge udmattede? Jeg når intet andet end at sidde i nærheden af hende også når hun sover. Til dels hyggeligt, men også meget hårdt.

Jeg har brug for dine råd ift.:

1. Hvad kan vi bedst gøre for at prøve at få amningen til at fungere og mælkeproduktionen op. Hvor ofte/meget skal hun have og hvordan fordeler vi mellem brystmælk og mme? (synes det er lidt ustruktureret lige nu, hvad vi gør hvornår) Hvis hun ér et sultent barn, hvor meget har hun så brug for og hvordan sikrer vi os, at hun ikke overspiser og ikke mærker, at hun er mæt, hvis vi tilbyder hende for meget? Hun tog jo på i starten, hvor hun kun fik brystmælk, så jeg er lidt uforstående overfor, hvorfor det nu pludselig ikke fungerer med amning medmindre det er fordi hun ikke har været i stand til at sætte produktionen op evt pga brikkerne? Hvor lang tid skal vi fortsætte på denne måde?

2. Hvordan får vi hende til at sove dag, eftermiddag og aften? (udover vi skal sikre, at hun er mæt?) Natten går som regel meget godt.

3. Hvor længe bør/kan hun være vågen af gangen på nuværende tidspunkt? (Jeg mener at have læst 1-1,5 time, som indeholder, amning, bleskift og lidt snak?) 8 timer eller bare 3 timer synes jeg virker helt forkert? Hvor mange timer bør hun sove i døgnet?

4. Hvor meget kan hun rumme af snak og dikkedikke fra os og øvrig familie? Jeg mener at have læst 5 minutter ad gangen. Jeg spørger, fordi jeg nogle gange er bange for, at hun bliver overstimuleret ved at der bliver talt og talt og dikkedikket på hende i lang tid ad gangen, især når andre holder hende, og selvom jeg synes, hun vender øjne og hoved væk. Jeg er bange for, om dette også påvirker hendes søvn negativt.

5. Vi vil jo gerne kunne tage nogen steder af og til, men når vi prøver sker dette. Hun sættes i autostolen og falder ofte i søvn inden vi når ud i bilen ellers når vi kører. Så skal hun ud og flyttes enten i autostolen eller over i liften. Uanset hvad vi gør, så vågner hun og falder oftest ikke i søvn igen selvom vi ved, hun er træt og bør sove – er hun nu overtræt og hvad gør vi så? Hvad kan vi gøre for at gøre det lettere for hende, at være med os rundt (hvis vi skal til venner eller ud og handle)?

6. Vi har nogle venner med et barn, der er født samtidig, men dog 14 dage før termin. Hun sover og spiser og skal ofte vækkes og holdes vågen for at få mad. Det er noget af en kontrast til vores lille uro. Jeg ved godt, der er forskel på børn, men jeg synes, det virker utroligt, at vores datter er så urolig og har så svært ved søvnen.

Jeg håber, du kan give mig svar på vores spørgsmål og hjælpe os på sporet igen.

Hilsner fra Julianes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kommer jeg til at elske mit barn

Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce