Brev:
Vi kommer til kort og kommer til at skælde ud og råbe
Hej Helen
Vi har en dejlig og for det meste glad dreng på 4,5 år som i perioder, er ved at drive os til vanvid. Perioderne kan være korte på et par uger, men også længere end det. I de perioder ved vi simpelthen ikke hvad vi skal gøre.
Han har fra baby været et ret krævende barn. Skreg en del og ville ikke sove de første 2 måneder af sit liv og derefter er det bare gået slag i slag, med mange konflikter i perioder.
Han er MEGET viljestærk og har hele tiden sine egne ideer om tingene. Han har f.eks. næsten aldrig efterlignet det vi gør og siger. Han har sine egne måder at gøre tingene på. Han er hurtig til mange ting gik f.eks. som 10 mdr. og kunne farverne da han var 21 mdr. I øjeblikket vil han gerne lære tal og bogstaver og kan de fleste. Han har selvfølgelig en masse gode sider siger f.eks. "Du er dejlig mor" og vil gerne lege og ae lillesøster. Han er sjov og spørger om alt mellem himmel og jord i øjeblikket. Han er vellidt i børnehave og nem at passe (siger Mormor og Morfar). Der er næsten aldrig problemer når vi har ham 1:1 på indkøbsture, cykelture osv.
Vi har problemer med forskellige ting:
F.eks. når han skal gøre alle de kedelige ting morgen og aften tage tøj på, vaske hænder osv. Han flintrer rundt i et meget højt tempo og laver 1000 andre ting end det han skal og jo mere vi siger, at han skal gøre tingene jo mindre gør han det. Tilsidst når vi op i det røde felt, hvorefter han måske gør det han skal, hvis ikke han bare griner og løber videre i sin leg. Det er ligesom om han ikke hører os.
F.eks. skulle vi igår på mor/søn hyggetur og han skulle selvfølgelig tage tøj på inden vi skulle gå. Jeg sagde gentagende gange at han skulle tage tøj på. Jeg sagde at vi ville komme for sent til bussen hvis han ikke kom i sving. Men han legede bare videre. Det endte med at jeg råbte rigtig højt og at vi måtte løbe ned til bussen!
Vi har også problemer med at han ikke respekterer vores grænser. F.eks. er én på toilettet og vil ikke lige forstyrres. Han vil sige noget til én og vil ind på toilettet og vi beder ham pænt om lige at vente til man er færdig på toilettet. Så begynder han at banke og sparke på døren og bliver ...
... ved indtil man bliver rigtig, rigtig sur.
Han kan f.eks. også finde på at holde rundt om sin lillesøster (1,2 år). På et tidspunkt begynder hun at pive og vi siger så, at nu er det nok og at når hun siger sådan kan hun ikke lide det mere. Oftest bliver han bare ved at holde rundt om hende også når hun begynder at græde. Tilsidst må vi fysisk fjerne ham fra hende, hvorefter han bliver vred og f.eks. slår os eller hende. Denne konflikt har vi måske 10 gange om dagen.
Vi er meget opmærksomme på at respektere når han siger "nej" og snakke med ham om hans følelser.
Vi har også problemer med hans temperament. Når vi giver ham et nej, bliver han rasende. Han kan finde på at sparke og slå os og råbe meget højt.
Jeg synes vi har gjort en masse for at afhjælpe alt dette. F.eks. givet ham særligt meget opmærksomhed (hvilket jeg faktisk generelt synes vi gør) vi har også lavet husregler efter den metode du har anvist til andre forældre. Vi prøver at give ham anvisninger på hvordan han kan handle anderledes f.eks. hvordan han kan lege med lillesøster. Vi prøver at være ret konsekvente, men lytter samtidig til hans argumenter. Vi har også indført Time out når det bare er kørt helt op og han f.eks. slår eller sparker.
Vi havde også på et tidspunkt et stjernesystem som skulle afhjælpe sengelægningen da det var dér de fleste problemer indtraf. Han fik 2 stjerner når han kunne overholde 4 regler ved sengelægning og ved 20 stjerner fik han så en præmie. Dette gik fint en periode men efter et stykke tid, var det ikke længere interessant og han gjorde igen "som det passede ham" (han er ikke særlig materielt interesseret).
Vi har prøvet slet ikke at skælde ud og næsten ikke irettesætte. Vi giver ham konsekvenser som f.eks.: Hvis du fjoller rundt og ikke kommer igang med dit nattøj, så er der ikke tid til godnathistorie.
Men ligenu synes jeg bare ikke at jeg kan finde på flere ting der kan hjælpe. Håber at du kan hjælpe med nogle gode råd til os.
Hilsen J.B.
PS. Jeg har til tider tænkt på om han skulle have nogle ADHD træk, men da der ikke er problemer i børnehaven eller når han ellers bliver passet, kan det vel ikke være tilfældet?
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.