Svar: Vi kommer til kort og kommer til at skælde ud og råbe

---

Kære J.B.

Jeg er glad for dit PS for jeg må indrømme at det også slår mig, når jeg læser din beskrivelse af din dreng - gad vide om han har en ADHD problematik ...

Børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) vil ofte have svært ved at koncentrere sig i længere tid om en opgave eller leg, de vil ofte være fysisk meget aktive og det føles som om at de er igang hele tiden, som om de aldrig rigtig bare kan sidde stille og slappe af. De har ofte svært ved at høre efter og det er her vigtigt at henvende sig direkte til dem og have øjenkontakt, når man beder dem gøre noget bestemt. De har svært ved at huske og følge aftaler, som man laver og så har de ofte også svært ved at respektere andres grænser og svært ved at aflæse situationer - svært ved at finde ud af, hvordan de egentlig skal opføre sig lige netop nu ...

Børn kan have flere typer ADHD og symptomerne kan variere rigtig meget. Nogle børn har overvejende problemer med hyperaktivitet og impulsivitet, andre overvejende opmærksomhedsforstyrrelser og atter andre har problemer med en kombination af begge dele.

Det er uhyre vigtigt at være opmærksomme på om børn har ADHD fordi man kan støtte barnet på rigtig mange måder. Der er jo ikke tale om et barn som er "uartigt" og som ikke kan finde ud af at "opføre sig ordentligt", men derimod et barn som faktisk har et handicap eller en udviklingsforstyrrelse, som kræver stor forståelse, indsigt og støtte.

Jeg er helt enig med dig i at det kan undre, hvis dine forældre og pædagogerne i institutionen ikke har bemærket noget. At dine forældre ikke lægger mærke til det, kan evt. skyldes tanker som "han er jo bare en rigtig dreng, de leger jo vildere, sådan er drenge..." og lignende og at de således ikke ser problemet, som I ser det i dagligdagen. Pædagogerne har dog en helt anden indsigt og jeg synes faktisk det er relevant at du taler med pædagogerne omkring disse tanker. Ud fra det du fortæller, så synes jeg ADHD må overvejes.

Man kan desværre ikke lave en specifik test for at afklare hvorvidt barnet har ADHD eller ej. Det er en vurdering som laves af speciallæge - ofte en psykiater på en børnepsykiatrisk afdeling. I første omgang kan I dog tale med jeres læge eller du kan kontakte den psykolog, der er tilknyttet institutionen, hvor din dreng går. Der er til alle børnehave tilknyttet en psykolog - personalet kan fortælle dig hvem. Ellers kan du ringe til kommunens PPR afdeling og bede om at komme til at tale med en børnepsykolog.

Men når alt dette er sagt, så er det naturligvis vigtigt at dagligdagen fungerer så godt som muligt for jer alle. Det er vigtigt at I alle fire kan nyde at være sammen, at I kan have ...

---

---

... det rart.

I må forsøge ikke at lade jeres frustration koge over, I må forsøge ikke at råbe af ham og skælde for meget ud. I skal tænke over at han måske slet ikke kan gøre for, at han reagerer som han gør og så skal I huske på at han jo spejler sig i jer, han gør det, han ser I gør. Hvis I råber og skælder meget ud, så vil han naturligt også gøre dette mere selv, hvorimod, hvis I er rolige, afslappede og tager tingene mere fattet, så vil han også naturligt blive lidt mere rolig og blive mindre voldsom i sin leg.

Derudover skal I tænke på, at for at børn kan høre efter, så er det vigtigt at de har forstået betydningen af det, de skal gøre. Det er derfor vigtigt at du hjælper ham til at finde ud af de ting, du gerne vil have ham til. Både ved at tale direkte til ham, holde ham i hånden, fange hans øjne - se på ham, når du beder ham om noget.

ADHD eller ej, så lyder han til at være en dreng, som vil have glæde af faste rutiner, faste regler og faste lister. De daglidagsopgaver skal være strukturerede og overskuelige. Prøv derfor at lave en liste over det der skal nåes, lav tegninger af de ting han skal og sæt dem op, så han kan se dem. F.eks. kan der om morgenen være et billede af tøj og et billede af morgenmad og et billede af en tandbørste. Så ved han at han skal klæde sig på og at han bagefter skal spise morgenmad og så skal han børste sine tænder.

---

---

---

På den måde bliver det synligt, hvad det er han skal og samtidig er det ikke jer der hele tiden skal sige det til ham, men han selv, der styrer det, ham selv der kan det. Han vil jo netop gerne selv og han er træt af og gør ofte det modsatte af hvad I beder ham om.

Der skal være helt faste rutiner dagen igennem, morgen og aften. Det er ikke et spørgsmål om at belønne ham og give ham gaver, men et spørgsmål om at gøre dagligdagen mere overskuelig og få ham selv aktiv i de ting, der skal gøres.

Det er også rigtig vigtigt at han har mulighed for masser af fysisk aktivitet. Han tåler ganske givet ikke særlig godt, hvis der er for stille, hvis der ikke sker noget. Derfor skal du sørge for at han har mulighed for at brug sig selv og at der er noget at lave, noget at tage sig til, hvis I skal være et sted, hvor det normalt forventes at han sidder mere stille.

Det vil også være rigtig godt, at forsøge at fokusere på at styrke hans selvværd og til dette er der netop kommet en rigtig god bog. Den hedder "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide" og den synes jeg I skal læse. Den er skrevet af psykolog Dan Svarre. I kan læse mere om den i min bogguide under 'Opdragelse'.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke til jer alle fire fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---