Svar: Er det bare så svært at være 2 år?

---

Kære Mille

Det er rigtig svært at være 2 år, - ligeså charmerende og dejlig en alder det er, ligeså frustrerende en alder er det også.

Selvom din dreng har et rigtig godt sprog, - har et stort ordforråd, så magter han stadig ikke at sætte ord på sine følelser. Han kan ikke fortælle dig, når han føler sig tilsidesat, når han oplever noget uretfærdigt, når tingene driller og han føler han ikke kan magte det - han vil så gerne og kan så meget og så alligevel ikke ... det er utroligt frustrerende for ham og han bliver på en gang både fortvivlet, sur, ulykkelig, bange. Derfor får han det man kalder fortvivlelsesanfald - i modsætning til det der hedder kontrollerende anfald, som man kan se hos ældre børn.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, æblet bliver skællet og han ville have haft det skåret ud i både osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det er små ting, der får hele hans verden til at bryde sammen.

Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan ... Derfor er det helt rigtigt det I forsøger, at sætte ord på "Du bliver bare så vred lige nu" og det er super godt at I forsøger at give ham fysisk kontakt og nærhed.

Når han bliver frustreret, så kører adrenalinen i kroppen og han kan ikke falde til ro uden jeres hjælp. Når I giver ham fysisk kontakt, holder ham, kærtegner ham, så hjælper I ham til ro, I hjælper ham til at slappe af. Jeres berøring og det at I lytter gør at I får stimuleret kroppens egne opioider, som hjælper med at få kroppen ned i gear. Samtidig stimulerer I til nogle meget vigtige hjerneforbindelser, som gør at han stille og roligt lærer at håndtere stressede situationer At ignorere ham, at gå fra ham vil virke lige modsat og det vil ikke gavne ham, hverken nu eller på sigt.

Derfor er det helt rigtigt at I forsøger at være der, berolige, sikrer jer at han ikke kommer til skade. Og er han så meget ude af den, at I ikke kan komme til ham, så sæt jer i nærheden, vis ham at I er til rådighed, at I gerne vil ham og sagtens kan rumme, at han har det svært lige nu. Det betyder ikke at han skal have ...

---

---

... sin vilje - I skal stadig holde fast i det nej, som måske har udløst frustrationen, han skal jo netop lærer at tackle sin frustration - lærer at man ikke kan smide sig på gulvet, fordi man ikke få en is ... :o)

Med hensyn til søvn og det at falde i søvn selv, så tænker jeg at han med den alder han har nu, måske er lidt bange for mørke og generelt kan være lidt utryg ved at skulle sove. I den forbindelse er det vigtigt, at han har en natlampe med lidt dæmpet belysning så han kan orientere sig, det er vigtigt at døren til hans værelse kan stå åben, så han stadig kan høre at I er der og det er vigtigt at han kommer ud af tremmesengen og får en seng, som han kan kravle ind og ud af, så han oplever at han altid kan komme til jer - det giver tryghed.

Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis han kunne starte med at ligge i sin seng og få godnathistorie. I en åben seng kan du sidde ved siden af ham i sengen og læse højt og han ligger ned og lytter, kigger billeder osv. imens. På den måde kan I fortsat røre ved hinanden og du kan kærtegne ham lidt imens du så synger en godnatsang og han falder i søvn. Det er fint at bruge 15 minutter på dette, men derefter skal han så sove.

Hvis han ikke kan sove eller vægrer sig mod at skulle være alene i værelset, så kan du starte med at være i rummet eller lige uden for døren, så han kan se dig og du kan tale med ham. Du skal ikke bare sidde på en stol, du skal lave noget praktisk, ordne strygetøj, lægge tøj sammen, så du ligesom signalerer at du er igang med noget, at du har noget du skal lave og du sidder ikke bare og venter på at han skal sove.

---

---

---

Imens du står og stryger tøj, lægger tøj sammen, lægger tøj på plads og derfor går lidt frem og tilbage, så taler du med ham "mor er lige her, sov godt skat" eller hvad du nu vil sige. Så du hele tiden holder fast i at det er sengetid og samtidig viser at du er der, passer på ham og at han roligt kan lægge sig til at sove.

Det er dejligt, det er nærværende og omsorgsfuldt at bruge 15 minutter på putning, godnathistorie, nusse hår osv. Børn elsker denne stund og den er vigtigt at prioritere. Det er ofte også på det tidspunkt man som forældre får lidt at vide om, hvordan barnet egentlig har det - især hvis de har det svært (her tænker jeg på de større børn som oplever drilleri osv.). Mange tanker får luft inden sengetid ...

Men som sagt er det fint at I nu også forsøger at lære jeres dreng at falde i søvn uden at I sidder der - giv ham en bamse eller lignende som substitut :o)

Fortsat held og lykke med det hele, håber I er hjulpet videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---