Svar: Sovetider og mad skal passe med dagplejer
Kære Louise
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du er ked af det og frustreret og hvor er det egentlig flot at du har kunne flytte din datters rytme, så det kan passe med dagplejers ønske ... Et eller andet sted så undrer det mig nemlig at dagplejer så markant melder ud at børnene skal sove fra 7.45-8.45 - det er godt nok en tidlig formiddagslur ...
Men hvis det virker og det er lykkes for dig at passe det ind, så må det jo være okay :o)
Jeg synes ikke dagsplanen er så tosset hvad angår mad. Din datters vægring mod at spise grød hos dagplejer, kan sagtens hænge sammen med at alt er så nyt og hun endnu ikke føler sig tryg ved stedet. Selvfølgelig spiller den store flaske på 230ml også ind - men det er vel den eneste måde du kan få hende til at sove på? Alternativet er naturligvis at tilbyde hende grød som morgenmad, suppleret med en flaske og så kan dagplejer nøjes med at tilbyde frugt og skorper som mellemmåltid om formiddagen.
Sammen med rugbrøddet til frokost, så synes jeg din datter skal tilbydes grøntsagsmos og du kan her købe glas, som dagplejer kan give hende. Du kan også lave grøntsagsmos hjemmefra.
Mit forslag til en dagsplan, der så vidt muligt skal følge de tider du har angivet ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes, det er en dejlig måde at vågne og starte dagen på.
Morgen 6.45: Tilbydes havregrød, vand af kop.
Puttes til morgenlur med en flaske mme kl. ca 7-7.30 og sover en time og afleveres hos dagplejer
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frisk frugt eller lidt frugtmos, brødskorper eller lignende
Frokost kl. 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos evt. fra glas. Kan også få små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende, vand af ...
... kop.
Puttes til middagslur kl. 12.30 med en flaske mme og sover ca 2 timer
Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør eller lignende. Vand af kop
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere familiemad, hun må gerne begynde at få pasta/spaghetti med kødsovs, boller i karry, lasagne, farsbrød, frikadeller, kartoffelretter, grøntsager moset med lidt sovs osv.
Puttes til natten med en amning kl 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23: Ammes inden du selv går i seng og spiser her mere eller mindre i søvne og kan derefter sove videre til næste morgen tidlig.
Sådan kan en dag se ud :o)
Hvordan har du det med dagplejer i øvrigt? Jeg får fornemmelsen af at du er lidt utryg ved at aflevere din datter og at det handler om at du ikke rigtig oplever at dagplejer har overskud til at tage sig af din datter. Det er et stort problem, hvis dagplejer ikke kan magte at din datter er ked af det og hvis du har fornemmelsen af at det her sted ikke er godt, så bliver du nødt til at finde en anden løsning og kontakte dagpleje kontoret.
Du er ikke for meget hønemor - det er helt naturligt at din datter er ked af det og har behov for ekstra tryghed, nærhed, omsorg og opmærksomhed i den periode, hvor hun skal køres ind. Hun har samtidig en alder, hvor det naturligt er svært for hende at undvære mor og derfor er det helt essentielt at hun kommer et sted, hvor der tages hånd om dette og hvor hun får den omsorg hun behøver.
Du kan altid kontakte den tilsynsførende pædagog og tale med hende om, hvordan du oplever situationen. Hun vil naturligvis tale med dagplejer om det og måske var det en idé at I fik et fælles møde ...
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder