Brev:
Søvn og overgang fra grød til brød
Kære Helen
Min datter er nu 7 1/2 måned, bliver 8 måneder 7. november. Hun spiser godt (bryst og grød), er normalvægtig og aktiv.
Efter at have læst flere indlæg i din brevkasse er jeg blevet forvisset om, at ændringerne i hendes søvnmønster er helt normale i forhold til hendes motoriske og følelsesmæssige udvikling.
Som så mange andre børn i den alder, er hendes ellers gode søvn om natten blevet til natteroderi. Det starter faktisk ofte 1 time eller 2 efter, hun er blivet puttet kl. 19.00.
Det er måske tidligt at putte hende til natten, men her er hun meget træt, og hun falder forholdsvist nemt i søvn i sin egen seng, mens jeg sidder ved siden af med hovedet ind over tremmekanten, så hun kan røre mit hår (en ubekvem, men nødvendig stilling, hvis jeg vil have hende til at sove : -) ).
Men i stedet for at sove de normale syv timer i streg er hun altså begyndt at vågne i løbet af aftenen og tre - fire gange om natten. Det er en uholdbar situation for os begge to, hun er træt om dagen, og når jeg starter på arbejde om tre uger, kan jeg heller ikke holde til at vågne så mange gange.
Indtil nu har jeg forsøgt ikke at amme igen, første gang hun vågner, hvis det kun er et par timer siden, hun ammede sidst. I stedet går jeg med hende, mens hun græder og forsøger at lægge hende i sengen igen. Det lykkedes nogen gange, men andre gange ender det alligevel med, at jeg ammer hende i søvn i vores seng, og her bliver hun så natten igennem.
Hvis hun først vågner sidst på aftenen omkring kl. 23.00 ammer jeg hende. Her kan hun spise i lang tid, måske 10-15 min. Så noget siger mig, hun er sulten. Men selv om hun spiser godt her, sover hun ikke igennem til tidlig ...
... morgen.
Hvad skal jeg gøre? lade være at amme hende til natten og give hende vælling i stedet for? Give hende grøntsagsmos kl. 17.00 og grød igen, inden hun skal sove kl. 19.00 plus vælling til natten kl. 23.00? Hvor meget mælk behøver hun i 8 måneders alderen?
Min mand overtager barslen, og det er min mening, at hun skal have dækket dagens mælkeindtag med flaske, hvis hun altså vil tage den? Så kan jeg måske fortsætte med at amme tidlig morgen og sen eftermiddag/aften. Hvor mange flasker skal hun have i løbet af dagen (mellem 8.00 og 14.30).
Sådan ser hendes kostplan ud:
tidlig morgen: ammer
kl. 8.00: havregrød (2 dl)
Sover ca. fra kl. 9-11.00
kl. 11.00: ammer
kl. 12.00: øllebrød med frugtmos eller kartoffelmos med avokado
Sover fra ca. 13-14.30
kl. 15.00: frugtmos med lidt grød
Sover ca. en halv time sidst på eftermiddagen
kl. 17.00: ammer
kl.18.00: grøntsagsmos med kød
kl. 19.00: ammer og puttes bagefter
Som du kan se på kostplanen, er jeg ikke rigtig kommet i gang med at give hende brød og pålæg. Hun har først fået sin første tand i denne uge. Men er det ikke på høje tid, jeg også begynder at give hende brød, og hvordan skal overgangen være fra grød til brød?
Jeg har en ide om, at hendes søvnproblemer måske skyldes manglende kost i løbet af dagen. Når hun ammer om dagen, har hun ofte ikke tid til at spise igennem, men skal hurtigt videre.
Det er pinligt, jeg har faktisk en datter mere, så jeg burde kunne huske det hele, som var det i går. Men den ældste pige er syv år, så det er nogen tid siden, jeg stod med samme problematik.
Håber du kan holde rede i alle spørgsmålene. Jeg glæder mig til at høre dine svar
Venlig hilsen
Christine
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.