Annonce

Annonce

Svar: Pige på 12 uger sover ikke om dagen


22. oktober 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Smilla

Tillykke med den lille pige:o)

Det lyder umiddelbart som om at din datter sagtens kan sove et længere stræk - hun sover tilsyneladende rigtig godt om natten. Du skriver at hun sover fra ca 20 til 7.30 kun afbrudt af 2 amninger og det er derfor helt naturligt at hun om dagen er nødt til at være mere vågen, være mere aktiv, spise hyppigere for at indhente sit behov ...

Du fortæller at hun normalt sover 3 lure i løbet af dagen, men at lurene ofte ikke varer mere end 30-45 minutter. Sammenlagt sover hun altså ca 14 timer i døgnet - lidt under gennemsnittet men acceptabelt - det er okay og du fortæller jo også om en pige, som umiddelbart trives, hun er glad, hun spiser, vokser som hun skal, hun udvikler sig i god retning osv.

Dertil kommer at rigtig mange børn i 3-4 måneders alderen begynder at powernappe i løbet af dagen. De begynder at opfatte rummet de er i på en anden måde og er meget bevidste om hvad der sker omkring dem. Derfor virker det nogle gange som om at de ikke vil gå glip af noget og derfor er aktive og på hele tiden - de nægter at sove.

Men selvom din datter umiddelbart sover godt om natten og selvom hendes alder og udvikling kan forklare at hun sover korte lure om dagen, så kan jeg dog godt forstå at du synes det er vigtigt med lidt længere dagslure og det er helt relevant at arbejde på at få hende til at sove lidt mere end 30 minutter af gangen :o)

Du skal overveje om din datter har behov for mere mælk. Da hun om natten lyder til at sove lidt længere stræk uden amning, så vil det være relevant at hun spiser tilsvarende hyppigt hos dig om dagen. Samtidig er det sådan at børn i 3 måneders alderen ofte har det der kaldes appetitspring. Det betyder at de er ved at være så gamle at de har behov for mere mælk. Ved at være meget vågne, små pylrede, grædende, så bliver de lagt hyppigere til brystet og netop hyppigheden øger mælkeproduktionen. Jeg synes derfor det er relevant at du medtænker om hendes vågenhed kan handle om at hun har brug for noget mere at spise i løbet af dagen. Om du skal forsøge at amme hende hyppigere eller måske endnu mere vigtigt, forsøge at amme hende fra begge bryster imellem hver lur, som du ønsker hun skal have.

Du skal derudover arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Som du beskriver det nu, så lyder det næsten som om at din datter tager en morgenlur allerede kort tid efter at hun har sove en lang nattesøvn og jeg tænker her, at du skal passe på ikke at putte hende for tidligt men netop medtænke formiddag, middag og tidlig ...


Annonce

... aften lur ...

Din datter lyder til at være en pige som har behov for meget nærhed og tryghed, hun falder bedst til ro, når hun ligger og ammer hos dig, hun har det bedst i din favn. Det er helt naturligt for hendes alder, men det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis du ikke kan få hende til at sove uden at være fysisk nær dig. Det er derfor helt relevant at du forsøger at lære hende det nu.

Det gør du bedst ved at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Det er fint at du forsøger med en sut og en klud ved ansigtet, men vil hun ikke tage den, så er det også helt okay.

Det vil være en rigtig god idé at du starter med at amme hende som du plejer, lader hende spise effektivt fra det ene bryst og når hun så er færdig der, så får du hende til at bøvse, du skifter hende osv. og derefter svøber du hende og lægger hende så til modsatte bryst. På den måde stimulerer hun begge bryster og du er sikker på at hun får mælk nok og samtidig vil hun ikke fornemme skiftet fra bryst/favn og ned i liften på samme måde fordi hun hele tiden er svøbt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er hele tiden svøbt, hun har evt. en sut og/eller en klud ved sit ansigt som substitut for brystet. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Prøv evt. også med en voksipose, duniduo, sleebee og hvad de ellers hedder. Det at blive puttet i en sådan kan hjælpe hende til fysisk ro, hjælpe hende med at blive skærmet og lukke lidt af for verden og det har hun brug for at du hjælper hende med.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce