Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til madplan og ideer til mos?


23. oktober 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ida

Jeg plejer godt at kunne overskue brevene, selvom der kommer mange oplysninger og spørgsmål ind imellem hinanden, så mon ikke det også går denne her gang :o)

Det lyder som om at din dreng er sulten og det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde ham skemad 3 gange dagligt. Da han derudover har problemer med forstoppelse, så vil det ydermere være super, hvis du kunne variere hans indtag af mad mere end du gør i øjeblikket og med den alder han har nu, så er der masser af muligheder - han må næsten få alt.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes havregrød evt. med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 9-9.30

Frokost 11.30: Skift mellem øllebrød og grøntsagsmos, så han hver anden dag får det ene og hver anden dag det andet. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 12.30

Eftermiddag ca 15.30-16: Ammes og powernapper

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk (forklaring følger), vand af kop. Tilbydes evt. lidt frugtmos til dessert for at holde gang i maven ... Vand af kop.

Bades og ammes som nu inden putning kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 23.30-05.30: Sover uden at få bryst

Det er fint at du laver mosen selv og du må også gerne bruge de grøntsager og den mad I forældre spiser, så maden tager udgangspunkt i jeres mad. Jo ældre jeres dreng bliver, jo mere aktuelt bliver det at I spiser det samme. Så det er fint at have dette udgangspunkt :o)

Du skriver dog at I voksne er meget kræsne og fortæller samtidig at du vægter det højt at lave maden selv ... I den forbindelse vil jeg lige have lov til at sige, at den industrielle mad faktisk kan være en god idé. De fleste industrielle produkter er efterhånden økologiske og ernæringsmæssigt er de meget velgennemtænkte. Der findes således mange produkter, som kan give din dreng et indhold af forskellige fødevarer som du aldrig selv ville producere, fordi I simpelthen ikke spiser så varieret hjemme hos jer ...

Men for at vende tilbage til, hvad du kan tilbyde din dreng nu, så må du meget gerne give ham de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og det kan være en rigtig god idé at variere mellem disse, fordi det kan være med til at holde maven igang. ...


Annonce

... Derudover anbefales det at grød max udgør to af dagens måltider, derudover skal han have grøntsagsmos.

Du kan give ham grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Der skal altså meget mere smag og variation til nu - kartofler, blomkål, gulerod og broccoli er ikke længere nok :o)Når han har vænnet sig til grøntsagsmosen, så er det tid til at komme igang med lidt kogt kød eller fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du må som sagt også meget gerne give ham mad, som tager udgangspunkt i den mad, de grøntsager, det kød og fisk som I spiser. Han kan således godt få indmaden af en frikadelle moset i sin grøntsagsmos, ligesom han kan få lidt laks lavet i ovnen eller lignende.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Fisk er især laks, sild, makrel, rødspætte, torsk. Det kan på samme måde som kød laves i ovn eller koges - du kan også bruge tun fra dåse eller iblande lidt sildepostej i grøntsagsmosen, hvis det en dag skal være lidt lettere og mere praktisk.

Om aftenen er det altså forholdsvis let at koge og blende nogle af jeres egne grøntsager, kød og fisk, så han får mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan tilsætte lidt modermælkserstatning eller evt. lidt sødmælk, så bliver mosen mere lind. Ligesom du kan tilbyde ham lidt sovs, hvis I spiser det, så får han lidt ekstra fedtstof og lidt ny smag.

Det er en god idé at du fortsat styrer hans indtag af skemad, så han har plads i maven til mælken. Ellers risikerer du at han skal indhente sit mælke- og væskebehov om natten og det er jo dumt for jer begge. Så prøv om du kan følge planen nogenlunde som jeg har skitseret den nu :o)

Husk at din dreng skal have dagligt jerntilskud, nu hvor han er blevet 6 måneder, da han fortsat ammes :o)

Fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce