Svar: Lege selv, udbrud, usikker?

---

Hej med dig

Når jeres dreng kommer til jer, for at lege, når han kommer til jer for at være med i det I har gang i og I så siger "nej, du må lige selv finde på noget" så føler han sig naturligt afvist - det er jo faktisk det I gør, afviser ham, og jeg kan godt forstå, at han bliver ked af det.

Du skriver: "Meget ofte spørger han om han må være med i det vi laver, siger vi nej, virker han såret og afvist". Hvad er det han ikke kan være med til? Hvis du er igang med at lave mad, hvis du er igang med vasketøj, hvis du er igang med at skifte lillesøster eller ... kan han så ikke være med til det? Lige netop i disse situationer kunne I jo styrke ham ved at fortælle ham hvor dejligt det er at han vil hjælpe jer og ser at I har brug for hjælp ... :o)

Selvfølgelig er der også situationer, hvor I gerne vil have lov til bare at være jer selv og ikke har brug for at skulle inddrage eller medtænke ham. Her tænker jeg at I måske skulle I øve jer på ikke at starte et svar med nej, men i stedet svare "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, måske kan vi aftale at vi to laver noget sammen, når jeg har hængt vasketøj op" eller hvad det nu er du gerne vil gøre selv.

Jeg tænker også at I skal øve jer på ikke at finde løsninger for ham. I behøver ikke komme med forslag til leg, han må gerne kede sig for ud af kedsomhed spirer fantasien. I skal ikke overtage der, hvor pædagogerne slipper, I er forældre og ikke pædagoger.

Det er ikke spor usædvanligt at børn på jeres drengs alder udbryder "Hvad skal vi lave?" ligeså snart man er inden for døren eller at de kommer og siger "Jeg keeeder mig" - og selvom man naturligvis gerne vil lave noget sammen med sit barn, så er det faktisk også rigtig vigtigt at man ikke føler man konstant skal finde på noget, at man konstant skal aktivere.

Kommer I med forslag til hvad han skal lave, så mødes man ofte af reaktionen "Det gider jeg ikke!" og det er et eller andet sted, jo netop bevis for at det ikke er aktiverende løsninger barnet har behov for. Når jeres dreng sættes igang med en leg, får at vide at han kan sætte sig og tegne "her er papir og blyanter, så tegn du lige imens mor laver mad" så gør han det pligtskyldigt, men det tager kun to minutter, så har han jo gjort hvad du ville have ham til og derfor kommer "hvad så nu mor, nu har jeg gjort det?".

Jeg er slet ikke i tvivl om at I elsker jeres børn og at I gør alt hvad I kan for at være sammen med jeres dreng, ...

---

---

... inddrage ham og være der for ham. I bruger rigtig meget tid sammen med ham, hvilket naturligvis er rigtig fint. Jeg har dog brug for at sige til jer, at I måske lige netop derfor skal prøve at fjerne det pres I føler der ligger på jeres skulder, eller fjerne den dårlige samvittighed der handler om at I vil aktivere jeres dreng og at han ikke må kede sig - for det må han altså godt. Fuldstændig ligesom I selv en gang imellem gerne må føle at I hellere vil slappe af, at I bare ikke orker at lege lige nu.

Når jeres dreng henvender sig til jer, så skal I naturligvis vurdere om det handler om at han lige nu har behov for den ekstra kontakt. Har han brug for at I ser og hører ham, har han brug for at mærke at han stadig har vigtig og har plads i jeres hjerter (sammenlignet med lillesøster som nu naturligt er en konkurrent). Det kan godt være at han er trist eller ked af det og det har han brug for at I ser, mere end at han har brug for at blive sat igang med en aktivitet.

Men når han nogle gange kommer og siger at han keder sig, så er det ganske givet fordi han føler sig rastløs præcis som I også selv kan føle jer rastløse, når I går fra til en velfortjent ferie efter en hård arbejdsuge ... Når man går fra at have haft travlt, når man fra at have været aktiveret i rigtig mange timer, pludselig går til at skulle geare ned og slappe af, så føler vi os rastløse og det gør både børn og voksne. Det tager altså tid at komme ned i gear.

---

---

---

Derfor skal rastløsheden ikke erstattes med aktiviteter og ekstra stimuli, men i stedet er det vigtigt at få lov til at slappe af og kommer man så igennem rastløsheden, perioden med 'jeg keder mig' så kommer kreativiteten. Og jeg er sikker på at jeres dreng, nok skal finde på noget at lave, når han først begynder at slappe af, geare ned.

Og netop når han begynder selv at være kreativ, selv at tegne, bygge togbane, lege med modellervoks, biler eller andet, så vil han få fornyet energi og vigtigst af alt - han vil få en styrket følelse af at kunne noget. Han vil opleve at kunne gøre sine egne ting uden afhængighed af jer, han behøver ikke gøre som jer eller gøre som I siger for at blive accepteret og dermed får han styrket sin selvfølelse.

Mit råd er derfor ikke at I aktiverer ham, forlanger at han sætter sig med noget og går igang med det, men derimod at I lader ham være, lader ham kede sig og se hvad der sker.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---