Brev:
Separationsfase, søvn og mælk
Hej Helen,
Jeg har samlet nogle spørgsmål sammen ang. min datter, som lige er blevet 9 mdr.
Mælk
Vi tror ikke på, at komælk skal indtages i større mængder, så vi holder igen med, hvor meget vi giver til vores datter. Vi giver nogle gange lidt smøreost på brødet, og hun får nogle gange smør i grøden. Så hvis hun skal have mælk nok, hvor ofte skal jeg da amme hende - fx frem til hun bliver et år? Hvad er forskellen på tykmælk og ymer - hvorfor må man give tykmælk og ikke ymer?
Hun er meget glad for at amme - nogle gange nærmest desperat. Hun suger sig fast til al bar hud på min krop, og hun snuser kraftigt til området omkring brysterne. Når jeg ammer hende, vil hun ikke give slip igen. Hun sutter energisk, også længe efter, at brystet ganske givet er tomt. Jeg har nogle gange prøvet, at hun lå i 45 minutter og ammede løs. Det er altid mig, der får hende til at slippe. Og det er altid meget modvilligt fra hendes side. Jeg har en fornemmelse af at hun uden problemer kunne ligge og "amme" i timevis.
Jeg ammer hende en til to gange om dagen - når det lige passer ind (ofte når hun virkelig kræver det), og to gange om natten. Jeg ammer ikke længere i forbindelse med putning. Er det en adfærd, jeg skal gøre noget ved? Eller sagt på en anden måde - hvordan skal jeg forholde mig til den adfærd?
Separationsangst/krævende baby
Hvor længe varer denne fase?!? Det er en måneds tid siden, at jeg begyndte at lægge mærke til at hun var forandret - at mor og far var bedre end andre. Men det er egentlig ikke det, der er vanskeligst. Det sværeste er, at hvis hun er den mindste smule træt eller sulten eller utilpas, så klynger hun sig i tiltagende grad til os (særligt mig). Hun rejser sig ved mine ben og klynker/græder mens hun tager armene op for at blive løftet op. Hun græder i det sekund, jeg sætter hende fra mig.
Når hun sidder på skødet, er hun nogle gange tilfreds, andre gange ormer hun rundt og klynker og hiver ud efter alt. Jeg er klar over, at det er helt klassisk for en baby på hendes alder at opføre sig sådan, men jeg er ved at være træt (får hovedpine, orker hende ikke, når hun græder osv.). Hendes opførsel er kontinuerligt blevet værre, siden hun begyndte på "fasen". Vi gør hvad vi kan for at imødekomme hendes behov for tryghed og nærhed - selvom jeg efterhånden føler mig lidt presset. Hvor længe kan vi forvente at det fortsætter? Vil det stoppe brat, eller vil hun ganske langsomt blive mere afslappet?
Nætterne...
Hun vågner ofte 5-7 gange i løbet af natten. Altid ved at hun rejser sig op. Ofte kan vi bare lægge hende ned igen, og så våge lidt ved hende. Men et par gange i løbet ...
... af natten, kan vi bare ikke få hende til at sove igen. Vi kan få hende til at falde i søvn i nogle minutter, og så vågner hun igen og græder og vil rejse sig. Vi tager hende over i sengen, og holder om hende og giver hende sin bamse osv. Hvis det er mig, der holder om hende, så snuser hun kraftigt efter mine bryster.
Ingen af os kan få hende til at falde ordentligt i søvn, når hun vågner på den måde, og det ender enten med, at ingen af os får sovet, eller at jeg ammer hende. Jeg ammer aldrig mere end to gange om natten, så hvis hun for eksempel vågner (igen) kl. 2.30, hvor hun har fået sin første amning, så vil vi længe prøve at få hende til at sove videre.
På et eller andet tidspunkt overgiver vi os som regel, og hun får lov til at amme. Så beder vi bare til at scenariet ikke gentager sig en time senere. (Jeg har prøvet at amme kortvarigt, for at se om det kunne berolige hende, men hun giver kraftigt udtryk for at føle sig snydt, når jeg stopper amningen, så det virker ikke rigtigt efter hensigten). Det virker til at hun sover meget let - vågner ved den mindste lyd.
Jeg ville gerne amme hende ved midnatstid og igen ved 5-6tiden om morgnen. Er vi nødt til at leve med søvnløse nætter i en periode? Eller er der noget vi kan gøre anderledes? Vi har ikke umiddelbart mulighed for at give hende sit eget rum at sove i. Kunne det ellers have været en løsning, eller ville det bare gøre hende endnu mere utryg?
Sove til middag.
Kan vi rykke på hendes middagslur, eller skal vi bare følge hendes mønster? Hvor mange middagslure har hun brug for? Hun sover til middag 1-2 gange om dagen. Hun vågner et sted mellem 6.45 og 7.45 om morgnen, og det er sjældent at hun vil sove til middag før kl. 11. Ofte bliver det senere - 12-13. Hun virker simpelthen bare umulig at få til at sove. Rejser sig konstant op og smiler og kravler rundt i sengen. Hvis vi prøver at holde på hende (blidt), så hun bliver liggende, bliver hun rasende.
Den sene lur gør, at frokosten enten bliver meget tidlig eller meget sen. Og det gør, at hun nogle gange først virker klar til en eftermiddagslur ved 17-18tiden. Den springer vi så over, og prøver at holde hende vågen til efter 19. Hun plejer at komme i seng ved 19.30tiden. Det er meget varierende, hvor længe hun sover til middag i løbet af en dag - mellem ½ time og 4 timer.
Sikke en smøre... Imellem de udfordrende stunder har vi masser af gode stunder, hvor hun er glad og pludrende og undersøgende, og kravler omkring og øver sig i alt muligt. Jeg synes bare, at vi er begyndt at have flere dage med en overvægt af de udfordrende stunder.
Ser frem til at høre fra dig!
Nana
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S