Annonce

Annonce

Svar: Diverse spørgsmål om fast føde


1. november 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Dejligt at høre at I er kommet igang med skemaden og det lyder som om at din dreng tager fint imod det. I forhold til hans vægtøgning, alder osv. så lyder det helt relevant at du begynder at tilbyde ham skemad fast 2-3 gange dagligt. Det er her en rigtig god idé at holde mængden nede, så han kun spiser f.eks. kun spiser 3/4 dl og efterfølgende ammes og ikke spiser så store mængder grød eller mos, at der ikke er plads til mælken bagefter.

Nu hvor han er blevet 6 måneder vil det være rigtig fint at du begynder med de lidt grovere grødtyper og du kan sagtens tilbyde ham havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du kan søde det med lidt frugtmos, du kan også sagtens servere det rent.

Med hensyn til gluten, så er det især højt i hvede, men lavere i f.eks. rug og havre. Det er også derfor at netop havregrød og øllebrød er gode startere :o) Derudover kan du tilbyde ham ristede rugbrødsbjælker i hånden, som han kan sidde med selv, bløde op med spyt og gnaske lidt i, ligesom han også kan få lidt blødere stykker af frugt, f.eks. appelsinbåde, fersken og blomme at sutte på og bide lidt i.

Først omkring 8 måneders alderen begynder man normalt at tilbyde barnet små brødhapsere som skal tygges. Her kan man sagtens bruge leverpostej, sildepostej, smøreost og lignende smørbare produkter men man kan også sagtens bruge f.eks. avokadomos eller anden form for grøntsagsmos.

Du kan med den alder din dreng har nu sagtens begynde med mos af forskellige grøntsager og maden må gerne stille og roligt begynde at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en ...


Annonce

... frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Det er en god idé at bibeholde et af måltiderne i løbet af dagen som noget han kender, så han ikke bombarderes med 2-3 nye ting hver dag, men du skal ikke være bange for at give ham forskellig smag og variere hans tilbud dag for dag. Det er helt okay. Hvis man starter med skemad, når barnet kun er 4 måneder gammelt, så skal man forvente længere introduktionsperiode, men når man starter, når barnet er 6 måneder, så det hele lidt hurtigere :)

Det er helt normalt at der kan gå lidt længere tid imellem afføringerne, når barnet begynder på fastere føde. Det er dog vigtigt at han har afføring hver 2. eller 3. dag og det er vigtigt at afføringen er blød og let for ham at komme af med. Sørg for at han får masser af væske stadig væk, det vil fortsat være relevant at du ammer 5-6 gange dagligt selvom han får skemad 2-3 gange dagligt.

Omkring 7 måneders alderen vil han ofte kunne indtage større mængder mad og amningen bliver her skruet ned til ca 4 gange dagligt.

En plan for dagen ser nu således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes

Morgen 8-9: Havregrød, vand af kop. Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hænderne, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 12: Øllebrød hver anden dag og grøntsagsmos med kød eller fisk hver anden dag, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestave og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes og kan her også tilbydes blød frugt, agurkeskiver eller lignende at sidde med selv, øve sig på.

Powernappen springes evt over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere jeres mad. Tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.

ammes og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt han har powernappet eftermiddag eller ej.

Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne

Nat 23.30-05.30: Sover igennem uden at blive ammet

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej - fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce