Svar: Powernapper 30 min dagen igennem og sover også dårligt om natten
Kære Tenna
Først vil jeg sige til dig, at nogle børn bare sover lidt mindre end andre børn og at du nok et eller andet sted må acceptere at din datter ikke hører til dem med det største sovehjerte ...
Din plan for dagen ser umiddelbart fin ud. Det er fine tidspunkter du skitserer og det er helt passende at putte hende, som du beskriver. Det er rigtig fornuftigt at du forsøger at holde hende sovende til middag, så hun en gang om dagen får en lidt længere lur, men ellers må du tro på at hun sover som hun har behov for, når hun vågner efter kun 30 minutter og er glad, smilende og i hopla.
Du beskriver jo en pige, som lyder til at trives, hun udvikler sig rigtig godt, hun er en opmærksom pige, som suger til sig af indtryk, hun virker glad og harmonisk og lyder umiddelbart til at udvikle sig i sund retning. At hun så sover mindre en gennemsnittet er selvfølgelig hård for dig, men faktisk okay.
Hendes søgning mod brystet om natten skal du forsøge at ændre lidt på. Det er derfor vigtigt at du fortsat putter hende i egen seng og forsøger at lulle hende videre i søvnen om natten og ikke naturligt ammer hende hver time natten igennem. I stedet må hendes far evt. tage over. Han dufter ikke af mælk og forbindes ikke med amning, men kan putte mede hende, kærtegne hende, berolige, trøste osv. men ikke give bryst.
Om dagen må du så forsøge at få hende til at spise rigtig godt både af skemad og at brystet efterfølgende, så du er sikker på at hun bliver dækket godt nok ind. Du skal altså arbejde på et øget væske indtag i dagtimerne fremfor om natten. Det kan være en god idé at du lægger dig med hende og ammer hende liggende, ligesom du gør om natten, fordi hun så måske bedre kan koncentrere sig om amning.
Jeg får lidt indtryk af at din datter meget let lader sig forstyrre af hvad der sker omkring hende og derfor ikke koncentrerer sig nok om brystet om dagen. Derfor får hun ikke nok mælk om dagen og søger det så om natten, hvor der er mere ro og hvor din mælk måske også flyder lettere. Prøv derfor at skabe ro omkring amning og mælkeindtag om dagen, så hun så vidt muligt indtager sig behov i dagtimerne.
Mit forslag til en dagsplan ser således ...
... du:
Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud) og frisk frugt i hånden, f.eks. appelsinbåde, blomme eller lignende blød frugt, som hun kan sutte på. vand af kop.
Ammes, hjælpes med at holde koncentrationen ved brystet, læg dig evt. med hende og put hende til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og en gang imellem kan du også give f.eks. øllebrød. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30. Igen skal hun hjælpes til at holde koncentrationen omkring brystet, finde roen, fylde sig godt op. Forsøg som nu at holde hende sovende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Ammes igen rigtig godt, kan evt. tilbydes lidt frugt ligesom om formiddagen - men mælken er vigtig.
Begynder måske at kunne springe powernappen over, men det er klart at hun også kan have behov, hvis hun de øvrige to lure sover meget kortvarigt og så er det naturligvis okay.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt den mad I andre spiser, tilbydes igen lidt brødskorper, agurkestænger, kartoffelbåd eller lignende i hånden at sidde med selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 og sover i sin egen seng.
Sen aften 23-24: Ammes og skal herefter ikke have mælk ingen før næste morgen tidlig. I stedet må hun hjælpes med stillingsskift, kærtegn, beroligende hånd osv.
Hvis hun er fuldstændig ulykkelig og bare vil ammes og ikke kan finde ro uden, så må du give hende brystet, men gør det kortvarigt og træt vorten ud af munden på hende imens du så sætter noget andet i stedet. Det kan være en sutteklud, måden du vugger hende på, kærtegner hende osv. Det skal være noget som på sigt kan gå i stedet for brystet og kan berolige hende om natten og hjælpe hende til at finde ro og komme videre i søvnen, men som ikke handler om mælkeindtag og bryst i munden.
Og så må du som sagt holde fast i at din datter generelt lyder til at trives og til at have det godt. Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.