Annonce

Annonce

Svar: Stadigvæk ked over amning


7. november 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lisa

For mange kvinder er det en stor stor sorg, når amningen ikke lykkes og det kan være fyldt med stor skyldfølelse og følelse af ikke at slå til som kvinde, som mor ...

Der er dog igen tvivl om at uanset hvor meget man gerne vil og uanset hvor meget man kæmper for amning, så lykkes det bare ikke altid. Det går bare ikke og jeg plejer at sige at der jo skal to til at få en amning til at fungere. Det handler altså ikke kun om at du gerne vil og at dine bryster fungerer, producerer mælk, at du har brystvorter som barnet kan få fat osv. Det handler også om at du skal have et barn som kan finde ud af at die, som kan stimulere dig og som har kræfter og lyst til at ligge ved brystet og nogle gange så er det bare ikke sådan.

Det gør absolut ikke dig til en dårligere mor, at du ikke har ammet! Moderskab hænger ikke sammen med amning og bryster. Hvad er en god mor for dig? Hvad ligger der i at være en god mor?

For mig handler det om at være nærværende i forhold til sit barn, en god mor lytter til sit barn og forsøger at reagerer hensigtsmæssigt på barnets behov. Når barnet er sultent får det mad, når de skal have skiftet ble så gør man det, når barnet skal trøstes og holdes om, så favnes det og beroliges, når barnet er ked af det eller har det svært, så bliver det set, mødt med anerkendelse og lydhørhed og så søger man at løse problemet, så barnet får det godt igen. Det er for mig at være en god mor og det er fuldstændig uafhængigt af amning.

Jeg tror det er rigtig vigtigt at man, når man står midt i den sorg at man ikke kan amme, får oplevelsen af at man har forsøgt alt. At man gjorde hvad man kunne og det lyder lidt som om at det er den følelse du ...


Annonce

... mangler og at det derfor er rigtig svært for dig at komme videre. Du føler at du har givet op for hurtigt, du føler ikke at du har prøvet alt ... Du skal bare huske på to ting:

1. Der er ingen garanti for at det var lykkedes alligevel.

2. Du vidste ikke bedre på det tidspunkt og der var ingen der informerede dig om de muligheder og valg du havde.

Du skriver at du er usikker på, hvordan du skal forholde dig til amning næste gang det bliver aktuelt og jeg tænker, at det vil være en helt anden situation. Du vil have en erfaring med dig som du ikke havde før, du vil inden (allerede i graviditeten) kunne sætte dig ind i hvordan det med amningen egentlig fungerer, du vil kunne tale med jordemoder, sundhedsplejerske osv. og vil kunne stille krav og få en helt anden støtte end du kunne første gang. Du vil også kunne vælge fra på en anden måde - du vil kunne gøre klart for dig selv, hvor langt du vil gå og hvad du i hvert fald ikke vil.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og dertil kommer at det jo er et helt andet barn, en helt anden situation. Måske får du et barn som bare spiser og mælken flyder og det hele kører bare, måske får du et barn som er forkvalmet, suttesvagt og som bare ikke vil ... Det kan kun tiden vise :o)

Måske vil den nye bog "Flaskemor" som du finder i min bogguide hjælpe dig. Her fortælle 8 mødre hver deres historie om hvordan det var, da amningen ikke lykkedes :o)

Med hensyn til juniordyne, så vil det være rigtig fint med sådan en nu, hvor din datter er omkring et år. Hovedpude skal hun dog ikke have endnu, den kan hun få, når hun selv begynder at bede om den :o)

Jeg håber du kan bruge alle mine tanker videre, stort knus herfra og fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce