Brev:
Hård plaget af kolik
Hej Helen!
Dette bliver en lang smøre: Vi har en sød og kær lille dreng på 7 uger, som desværre har været ekstremt hårdt plaget af kolik, siden han var 2-3 uger. Indtil for 1 uge siden enten skreg han utrøsteligt eller var utilpas hele hans vågne tid og sov meget lidt. Han er undersøgt af børnelæge under en kort indlæggelse, som ikke fandt noget. Vi har prøvet zoneterapi, mylicon, kamillethe, sukkervand, kogt vand, ændret ammestilling, ”svoebditbarn”, hævet hovedgærde og kolikvenlig kost – uden effekt. Nu prøver vi kraniosakralterapi, som evt. har hjulpet lidt.
Heldigvis er det blevet lidt bedre, så han har (korte) stunder om dagen, hvor han virker veltilpas og har overskud til, at man pludrer med ham. Det er skønt også at se sin dreng sådan! Han har dog fortsat skrigeture efter hvert måltid. De starter 10-30 min. efter måltidet. Kommer med ca. 2 min. interval og står på i ½ - 3timer. Han bliver rød i hovedet, virrer med det, spænder i hele kroppen, fægter med arme og ben og skriger utrøsteligt. Derudover græder han meget let, da han (forståeligt nok) ikke har meget overskud.
Især om aftenen har han skrigeture, der kan vare non-stop i timevis. Han sover faktisk kun på gåtur i barnevogn eller i vores favn – også om natten. Så det er hårdt ikke at kunne lægge ham fra sig. Vi har prøvet adskillige gange at putte ham, når han begynder at vise træthedstegn, men han skal altid igennem sine skrigeture, så vi er nødt til at tage ham op igen og forsøge at trøste ham. Vi har også prøvet at putte ham, når han lige er faldet i søvn hos os, og efter at han har sovet hos os et stykke tid. Stort set hver gang vågner han op efter ganske kort tid, bliver urolig og begynder igen at skrige. Det bliver kun værre af at lade ham ligge.
Det er lykkes engang imellem at lade ham sove i liften efter barnevognsgåtur. Som du nok kan regne ud, bliver det ikke til mange timers søvn for den lille stakkel. Han sover oftest mellem 8-11 timer i døgnet. Vi ved, at det er alt for lidt og bliver frustrerede over, at vi ikke kan hjælpe ham til mere søvn. Vi har efterhånden prøvet mange ting, men har du et råd til skrigeturene/trøst/manglende søvn, som vi endnu ikke har prøvet?
Skal vi med den alder han har – på trods af situationen -, prøve ...
... at ændre nogle ting i døgnet, så vi kan begynde at træne lidt døgnrytme? Vi tænker til dagligt ikke i ”formiddagslur”, ”eftermiddagslur” og ”puttes til natten” osv. Vi tænker: Han vågner, græder med det samme og viser sult. Han ammes, bøvser og skiftes. Herefter kæmper vi (oftest i timevis) for at trøste ham og få ham til at falde i søvn.
Når han falder i søvn og senere vågner igen, starter vi forfra. Om natten kan vi ikke signalere nat ved at nedsætte serviceniveauet. Han har altid afføring og skal skiftes, og derudover skal han oftest igennem et par timer med skrigeri og uro, inden han igen falder i søvn.
Derudover et spørgsmål om amning: Han ammes fuldt (med suttebrik), og han spiser ca. (5-)6 gange i døgnet og trives fint. Har mange tunge tissebleer og afføring næsten i hver ble. Han gylper meget. Siden han var 1 uge, har han ikke afvist brystet. Han kan blive ved og ved og bliver meget ked af det, når man tager ham fra. Så jeg er nødt til at bestemme, hvornår han skal tages fra. For tiden ammer jeg i 40-50 min. ad gangen. Jeg ved, at det er lang tid, og at der kan være tale om stort suttebehov frem for sult. Han kan ikke lokkes til at tage sut efterfølgende. Har tidligere prøvet at amme 20 min., hvilket ikke hjalp på skrigeturene – det gjorde det kun værre, da han skreg, når jeg tog ham fra.
Han er ofte urolig ved brystet og ”hopper af” tit. Begynder af og til at græde undervejs. Andre gange ligger han mere roligt og sutter effektivt. Ved kontrolvejning undervejs, har en sygeplejerske konstateret, at det kan tage ham op til 45-50 min. at spise hans mængde ved et måltid (1/6 af sin døgnmængde). Derfor er jeg begyndt at tilbyde ham lidt af det andet bryst også. Han bliver dog stadig lige ked af det, når jeg tager ham fra. (Jo længere tid han får, jo mindre ked af det, bliver han dog). Han falder aldrig i søvn ved brystet. Mod slutningen døser han nogle gange et kort øjeblik men vågner med det samme op igen og vil have mere.
Jeg har fået forskelligt at vide ang., hvor længe man ”må” amme, og om hvordan jeg kan afhjælpe hans uro. Hvad er din holdning til dette, og har du gode ideer til et barn, der aldrig afviser brystet? Hvad kan det skyldes?
Med venlig hilsen en mor, der så gerne vil hjælpe sin søn.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.