Svar: Vil ikke spise aftensmad - 20 mdr.
Kære Jeanett
Jeg kan se at du allerede har brugt mange af de forslag jeg har givet til andre familier og det er rigtig fint. Mine løsningsforslag går i retning af følgende:
- Servere maden adskilt, så der er valgmuligheder og han kan spise det han har mest lyst til. Gerne en tallerken som er naturligt adskilt i rum.
- Børnevenlige retter og samtidig også mad der smager af noget. Hvis han spiser f.eks. kødsovs, frikadeller, lasagne eller lignende, så kan man godt i disse ting skjule lidt grøntsager så barnet får lidt variation.
- Lade noget kendt og noget barnet er glad for være på tallerken og samtidig tilbyde noget nyt. Det er derfor fint at du f.eks. koger lidt pasta, giver ham en skive rugbrød eller lignende, så han får lidt som han godt kan lide. Når det glider ned så er motivationen for at smage på noget af det andet ofte også lidt større
- Madro, sørge for at han ikke får en masse opmærksomhed ved at skubbe tallerkenen til side og knibe munden sammen. Derfor ofte også en god idé at fjerne ham fra bordenden, så han ikke sidder der og troner som en konge :o)
- Tilbyde rester fra aftensmaden til frokost fordi barnet på det tidspunkt ofte ikke er så træt og derfor er mere motiveret til at spise og smage.
- Hvis især grøntsager er problemet, så er det vigtigt at der også ...
... gives grøntsager til frokost, det kan være ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokadomos som smørbart pålæg. Men også grøntsager som før aftensmad fordi barnet tit er sulten kl. 17 .. Så en tallerken med forskelligt grønt inden aftensmaden står på bordet kan være en rigtig god idé. Man kan også bage boller og komme spinat, gulerod og lignende i dem :o)
- Lidt dressing eller sovs gør det ofte lidt sjovere at spise. At dyppe kød og grøntsager i lidt dip inden det kommer i munden kan gøre maden mere spændende
- Hold igen med saft og søde sager, som hæver blodsukkeret og giver en mæthedsfølelse der gør at lysten til anden mad forsvinder
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Se på indtaget over en hel dag og også over flere dage. Hvis han trives og generelt spiser varieret, så er det helt fint. Han må gerne være træt og uoplagt om aftenen og ikke rigtig have overskud. I kan hjælpe ham med at spise, hvis han er træt og det er der problemet ligger, men ellers ro på.
- Fokus på stemningen ved bordet. Hvis er er en dårlig stemning, hvis stemningen er trykket, så reagerer børn på det meget hurtigt.
- Er han sulten inden sengetid kan han tilbydes et sundt alternativ som godnatmad. Det kan være et stykke rugbrød eller det kan være en portion havregrød.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.