Annonce

Annonce

Svar: Amning og øjenkontakt


18. november 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lisa

Dejligt at høre at det går lidt bedre med Gustav, det er synd hvis han har haft ondt i nakken og det er måske også derfor han protesterer meget mod at ligge på maven. Det kunne tænkes at det er svært for ham at holde hovedet oppe, hvis han har ondt i nakken ... :o(

Prøv at lægge en pude ind under hans brystkasse eller lægge ham over en ammepude, hvis du har en sådan. I en ammepude er der ofte krøyerkugler og de kan lune lidt på maven samtidig med at puden former sig lidt efter hans facon, så måske det er mere rart for ham at ligge på en sådan. Man kan også købe en dreje skive til at ligge hende på. Lamaze har blandt andet lavet et "dreje og legetæppe" .. det kunne måske være en lille julegave på forskud :o)

Med hensyn til amning og frustration ved brystet så kan det skyldes flere ting:

- Måske løber mælken for hurtigt så han slipper og bliver frustreret fordi han ikke kan følge med og bliver irriteret, når det så sprøjter ud i ansigtet på ham. Her hjælper det ofte at lade mælken sprøjte ud, så presset ikke er så stort eller man kan malke en lille smule af den første mælk ud og lægge til bagefter

- Måske løber mælken for langsomt, så han bliver irriteret over at skulle vente på nedløbsrefleksen. Når han spiser af en flaske, så er der jo mælk med det samme og det er lettere at få mælken ud. At spise ved brystet kræver lidt mere arbejde og koncentration fra hans side. Hvis man har en langsom nedløbsrefleks, så kan man nogle gange starte med at malke lidt ud og få sat gang i mælken inden man lægger til eller man kan tage en lille sprøjte og dryppe lidt mælk i mundvigene på barnet, så han kan smage at der er noget at komme efter og derfor har tålmodighed til at tage fat

- Måske har du fået menstruation eller er på vej til det. Det er tidligt at få menstruation, når barnet kun er 2 måneder, men det ses og ændring i din cyklus/hormoner, kan påvirke smagen af din mælk og gøre at han af den grund afviser.

- Nogle børn er også meget påvirkelige overfor stemningen i hjemmet. Hvis man er meget stresset, skændes, er ked af det eller lignende, så kan nogle børn afvise brystet på grund af den trykkede stemning :o)

- Hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume, bruger en anden sæbe at vaske sig med eller hvis man begynder at tage noget ...


Annonce

... medicin, som giver smag til mælken, så kan barnet også afvise brystet.

- Og så kan børn også sige fra, hvis de får for meget sutteflaske, simpelthen fordi det er lettere at spise af flasken :o)

Du kan prøve at lægge dig med ham i sengen, lade ham ligge på din nøgne brystkasse, så han kan snuse og fornemme din mælk og tage fat, hvis han har lyst. Du kan også tage ham med i badekar, hvis I har den mulighed og på samme måde lade ham være i tæt hudkontakt med dig. Du skal her være obs på at din livmoderhals er lukket, inden du begynder med karbad. Egen læge tilbyder normalt et gynækologisk tjek netop 8-9 uger efter fødslen.

Du skriver at du er i tvivl om hvorvidt du skal stoppe amning og jeg tænker at den beslutning afhænger meget af hvordan du har det bedst. Hvis du som udgangspunkt gerne vil amme og det fornemmer jeg at du gerne vil, så synes jeg det er en god idé at give amningen en chance. Det kan godt være at det ender med at du må stoppe og overgå til flaske, men den beslutning og det valg vil du bedre kunne træffe og have det godt med, hvis du føler at du prøvede hvad du kunne i forhold til amning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis det viser sig at flaske fungerer bedst for jer, så er det rigtig fint, man kan give flaske og modermælkserstatning med god samvittighed i Danmark :o) Det gør ikke dig til en dårligere mor at du vælger flasken fremfor brystet.

Med hensyn til kontakt på puslebordet og den nærhed du fornemmer her, så skyldes det måske især, at du på puslebordet har det rette lys omkring dit ansigt og at Gustav derfor bedre kan se dig. Det kan også være at afstanden ved puslebordet er den bedste for at han kan se. Du skal naturligvis også kunne få øjenkontakt med ham, når du sidder i sofaen med ham. Prøv her at sætte dig med ham ansigt til ansigt. Lad dine fødder støde fra på sofabordet, så dine ben er bukket og han kan hvile med ryggen mod dine lår. Hold ham omkring brystkassen og bag nakken, så han ikke holder hele sin vægt og sit hoved selv. Når I sidder sådan ansigt til ansigt, skulle I gerne kunne pludre og have fin kontakt ligesom på puslebordet.

Hvis du er i tvivl om hans kontakt, så tal med sundhedsplejersken om det. Hun kan se ham og vurdere om der er grund til at tjekke hans syn.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce