Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove om aftenen og rejser sig i sengen


19. november 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Det er helt naturligt at børn i jeres datters alder tumler rundt, når de skal sove og roen skal falde over dem. Det er en del af hendes motoriske udvikling at øve sig i at kravle, rejse sig, sætte sig, lægge sig ned osv. og hun øver sig både dag, aften og nat - selv i søvne gør hun det :o)

I skal naturligvis være opmærksomme på at hun er træt nok til at blive puttet. Hvis hun ikke bliver puttet på det rigtige tidspunkt, så vil hun ikke kunne falde i søvn og derfor rejser hun sig naturligt. Hvis vi andre går for tidligt i seng, så vil vi også ligge og vende og dreje os og tilsidst måske stå op indtil vi føler os parate til at gå til ro igen. Sådan har børn det også.

Da jeres datter konsekvent sover en time efter at hun er blevet puttet kan I derfor forsøge at putte hende en lille times tid senere end I gør nu, så I er sikre på at hun er træt nok og kan falde i søvn. Derudover kan I så overveje om I skal blive lidt hos hende, holde hænderne på hendes krop og hjælpe hende til fysisk ro, så hun kan slappe af og falde i søvn. Nogle gange hjælper det at lægge barnet på maven og så stryge barnet med flad hånd og rolige bevægelser hen over ryggen, ned over numsen og benene - brug evt. begge hænder, så hun kan mærke jer og får fysisk ro. Put hende så med dynen, sid lidt hos hende, berolige hende med ord "sshh, sove nu, nat-nat, shh" og se om hun så ikke kan overgive sig til søvnen.

Jeg synes ikke hun skal have sele på, det er en helt naturlig del af hendes udvikling og der sker som sagt rigtig meget med hende lige nu. Så er det bedre at give hende fysisk ro med jeres hænder og beroligende ord og så ikke putte hende før I er sikre på at hun er parat.

At hun lige nu bliver puttet senere end I på sigt ønsker gør ikke noget, det er en periode. I takt med at hun lærer at falde i søvn stille og roligt og forbinder det at skulle i seng med at falde til ro og overgive sig til søvnen, så vil I kunne flytte tidspunktet lidt frem igen. Naturligvis også afhængigt af hvor meget hun sover om dagen ..

Gennemsnitligt vil børn på jeres datters alder have behov for at sove 2 ...


Annonce

... lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Sammenlagt vil de to lure ofte vare f.eks. 2½-3 timer og barnet vil om natten sove ca 11 timer. I perioder hvor børn udvikler sig meget, kan de dog godt sove lidt mindre end dette og det er helt okay. I skal også være opmærksomme på at hendes lure ikke må ligge for sent. Hvis hun sover senere end til kl. 16, så vil hendes dagslure ofte 'æde' af hendes nattesøvn ...

I skal naturligvis også være opmærksomme på at det ikke handler om et reelt behov for mere mad og mælk, der gør at hun ikke vil sove. I skriver jo at hun falder til ro efter 2 flaske ...

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Små hapsere af en ½ bolle med smør, ost, frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur sover ca 45 minutter

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende og suppleres op med grøntsagsmos med kød eller fisk, Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur evt. med en flaske mme, sover 1½-2 timer

Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsagsmos, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og grøntsagsmos, vand af kop.

Suppleres evt. med lidt frugtmos som dessert, vand af kop.

Puttes til natten ca kl. 20 med en flaske mme

Sen aften 23-24: Evt. flaske, det afhænger af det samlede mad og mælkeindtag i øvrigt.

Jeres datter går lige nu igennem separationsfasen og det betyder at hun er lidt mere tryghedssøgende, morsyg og på den ene side søger jer ekstra meget og på en anden side også øver sig i mere selvstændighed. Det er en svær balance at finde, at give hende den fysiske kontakt hun behøver og samtidig støtte hende i at prøve på egen hånd :o)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der evt. sker hos jer i øjeblikket og hvordan I kan komme lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce