Svar: Det er nok nakken
Hej med dig
Du har fuldstændig ret, kolik er en udelukkelsesdiagnose som ikke bare skal slynges ud, men som skal gives, når alle mulige andre årsager er gennemtænkt og barnet er undersøgt. Jeg er naturligvis rigtig ked af at høre, at du og især din datter, ikke har fået de undersøgelser og den behandling hun skulle have haft - det er dybt beklageligt og jeg kan godt forstå at du er vred! Det må du også gerne være.
Jeg kan også godt forstå at du bliver frustreret og tænker tilbage på situationer, hvor det hele blev for meget og bare var for hårdt for dig, men du skal her huske på, at du jo er mor og ikke fagperson. Du har jo ikke haft en jordisk chance for at finde ud af at din datter have en forskydning i et af sine led i nakken, hvor skulle du vide det fra. Men det burde både din sundhedsplejerske og læge have tænkt på og det burde have været med i overvejelserne - ikke dine, men deres!
Nogle børn bliver født med det der hedder en muskulær torticollis, hvor barnet vil dreje hovedet til enten højre eller venstre side og også vil have en drejning af halsen. Børn med muskulær torticollis vil normalt have behov for behandling af en fysioterapeut. Han/hun vil kunne vise jer, hvordan I skal lave øvelser med jeres datter, der hjælper hende til at ...
... få strakt de stramme halsmuskler hun har. Børn med torticollis vil ofte også have problemer med lejringsbetinget skævhed af kraniet, fordi de ligger med hovedet fast til den ene side ... også her skal man være ekstra opmærksom.
Hvis der sammen med stramning af halsmusklerne også er en forskydning i nakkeledet, så kan det være fint med en kiropraktor, fordi han/hun kan trykke ledet på plads. Jeg synes dog det lyder meget fornuftigt at få en børnelæge til at se på jeres datter - det er jo trods alt en læge med specialuddannelse i at se på lige netop børn og derfor den person I bør få den bedste vurdering af. Jeg kan godt forstå du synes det er forvirrende det hele og at alt for mange siger for meget forskelligt, men henvisningen til børnelægen er rigtig godt og så må du skrive ned, hvad du har oplevet, hvordan din datter er, hvordan hun reagerer osv. præcis som du skriver til mig idag. Der er set i bagspejlet mange symptomer på at hun har ondt i nakken af den ene eller anden grund.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er ingen tvivl om at gennembruddet nok skal komme, for inde bag gråden gemmer sig en lille sød og dejlig pige, præcis som du beskriver. Jeg glæder mig til den dag du kan skrive og fortælle mig at du har hørt hende le :o)
Pas godt på dig selv og hinanden, knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.