Annonce

Annonce

Brev:

Vågner om natten, movicol og motorik


21. november 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Vågner om natten, movicol og motorik

Hej Helen

Ja, nu skriver jeg så igen igen... Jeg har fået mig en god omgang influenza og måske også derfor jeg ikke har så meget overskud som normalt, men jeg føler virkelig jeg kører på pumperne for tiden. Jeg synes hele tiden, der er et eller andet, der ikke kører som det skal med min søn. Så snart det ene problem er løst, dukker der noget nyt op. Jeg er klar over jeg skal tænke positivt og ikke gå i selvsving med at være sortseer, men lige for tiden synes jeg det er svært at se så meget positivt. Håber ikke jeg er den eneste mor, der oplever forsvindende lidt overskud :o(

Nu har vi en søn, der aldrig har sovet særlig meget og også meget uroligt om natten og lige som man troede det ikke kunne blive værre, så gjorde det :o(

I de sidste par måneder vågner Zacharias indimellem så meget op ml. kl. 1-4, at han er vågen i halvanden - 2 timer. Jeg tager ham op, giver en tør ble og han spiser typisk også 100-200 ml mme. Jeg har forsøgt at tilbyde ham vand for at se om han bare var tørstig, men det vil han ikke have. Hvis jeg prøver at lægge ham i seng før han er træt bliver han bare ved med at rejse sig op og han pludrer og vil ikke falde til ro.

Han bliver puttet omkring kl. 20 om aftenen og her vil han for tiden kun spise 1 flaske m. 90 ml mme hvor han førhen altid fik 2. Vi giver ham så ekstra 90 ml mme inden vi går i seng (omkring kl. 22-23), men han vågner altså alligevel midt om natten og er i hopla.

Han vågner i forvejen 1 gang i timen på dårlige nætter og 3-4 gange på gode nætter fordi han taber sutten. Sådan har det været lige siden han blev født. Jeg troede problemet ville løse sig selv, når han blev motorisk god nok til at kunne give sig selv sutten, men det burde han vel være nu, hvor han er 9 ½ måned ikk? Det er ikke blevet bedre, desværre. Nogle gode råd her? Han græder nærmest i søvne over, at sutten ikke er der og hvis jeg så skynder mig op og giver ham sutten sover han videre. Hvis der går for lang tid vågner han rigtigt op og så har vi balladen.

Men de vågne timer han har midt om natten for tiden er ikke fordi han har tabt sutten. Han begynder bare at græde og når jeg så står op for at se til ham, så ligger han med sutten i munden og er vågen. Hvad er det, der foregår med min søn?

Jeg er pænt nedkørt efterhånden fordi jeg aldrig får en god sammenhængende søvn og nu skal jeg snart tilbage på arbejde og synes det er kedeligt, hvis jeg skal slæbe mig igennem hver dag på jobbet. Lærer min søn aldrig at sove ordentligt om natten??

Om et par måneder flytter vi til noget større, hvor Zacharias får sig sit eget værelse. Tror du det hjælper? Har egentlig ikke indtrykket af, at det er os der vækker ham om natten, men det kunne være, der var håb for, at han ville sove mere roligt?

Zacharias er fortsat ikke den store spiser i løbet af dagen, men når han vender hovedet væk og ikke vil have mere, så kan jeg jo ikke proppe mere mad i ham. Jeg har på fornemmelsen det er pga. sult han vågner om natten, men hvad kan jeg gøre når han ikke vil spise? Og jeg synes det er mystisk han pludselig ikke vil have flasken om eftermiddagen og om aftenen. Jeg kan fortsat få ham til at spise 2 x 90 ml mme om morgenen, men i løbet af dagen og om aftenen har det ikke den store interesse. Hvad gør jeg for at sikre min søns indtag af mælk?

Det skal lige siges, at når han vågner om natten, så sover han halvanden - 2 timer ekstra når han endelig falder i søvn og her står han så op og det rykker jo resten af dagen. De sidste 2 nætter har han været vågen fra 3.45 - 5.15. Så sover han til kl. 7 og bliver puttet til en noget sen formiddagslur kl. 11 (han er ikke ...


Annonce

... træt før). Og så kommer han op på et tidspunkt, hvor det er for sent at give ham en eftermiddagslur, så vi holder ham vågen til han skal puttes om aftenen og så starter vi forfra om natten. Hvad skal vi stille op?

Vi var jo ellers inde i så god en rytme med ham og det var nemt at putte ham kl. 20. Vi sad bare hos ham i ca. 20 minutter og så sov han. Somme tider kunne vi endda bare gå ud af soveværelset og så faldt han i søvn af sig selv. Nu er den eneste måde at få ham til at sove om aftenen, at gå med ham i barnevognen. Når vi forsøger at putte ham i tremmesengen bliver han ved med at rejse sig op. Også selvom det er tydeligt, at han er træt. Det er på en nærmest helt manisk måde, at han rejser sig op igen og igen og igen.

Jeg prøver at lægge ham ned og sige "Zacharias det er puttetid og du skal sove nu", men det har ingen effekt. Han har dårligt nok ramt madrassen før han er rundt på maven og på vej hen til tremmerne så han kan rejse sig op. Han bliver rigtig ked af det, når vi lægger ham ned og han bliver også ked af det når han har stået i noget tid. Han vil bare ingenting. Hvad gør vi?

Og så har jeg lige et spørgsmål til movicol. Zacharias har fået det siden han var 20 uger gammel. Han får pt. 8 gram om dagen i sin morgenflaske og det fungerer nogenlunde. Jeg synes dog, der er dage, hvor han skal kæmpe meget for at få afføringen ud og så er den ret hård og knollet. Det er ofte bare sådan nogle små gnallinger, der kommer ud. Jeg talte med min egen sundhedsplejerske om det kunne være en god idé at sætte det op fra 8 til 9 gram, men hun synes hellere vi skulle se at komme igang med at trappe ham ud af det. Hun synes det er mærkeligt, at movicol fortsat er nødvendig eftersom Zacharias møffer så meget omkring. Han sidder ikke bare stille, men kommer godt omkring, hvilket jo burde hjælpe på hans mave.

Jeg er meget bange for hans mave går helt i hårdknude, når vi trapper ham ud af det, men det skal jo til på et eller andet tidspunkt og det er vel nemmest at gøre, så længe han fortsat får flaske? Har du nogle gode råd i forhold til, hvordan vi bærer os ad med nedtrapningen og er der noget vi skal være opmærksomme på?

Og så har jeg et spørgsmål vedrørende Zacharias' motoriske udvikling. Han sidder nu fint med rank ryg og han kan også selv komme fra liggende til siddende stilling, men han kravler fortsat ikke, men maver sig omkring som han har gjort i et par måneder nu. Og nu er han, som sagt, begyndt at rejse sig op ad ting, så nu er jeg bekymret for om han helt springer kravlestadiet over. Han har god plads inde i stuen til at mave sig omkring og både min kæreste og jeg er gode til at give ham svingture, kaste med ham og vende ham på hovedet, som han synes er skægt :o) Er der noget vi kan gøre for at anspore ham til at kravle rigtigt?

Og lige et sidste spørgsmål. Jeg har lagt mærke til, at Zacharias er ekstremt lysfølsom. Han kniber øjnene sammen og rynker på næsen, hvis han kigger på noget lys, hvadenten det er sollys, en lampe eller blitzen fra et kamera. Er det normalt eller bør vi få det tjekket hos en læge? Grunden til, at jeg spørger er fordi en af pædagogerne i vuggestuen gjorde opmærksom på det. Og siden hun nævner det tænker jeg, at han må være anderledes i forhold til de andre børn på det punkt?

Jeg ser frem til at høre fra dig og håber du har et par opmuntrende ord med, så jeg ved jeg ikke er den eneste mor, der oplever underskudsperioder :o)

Camilla

PS. Jeg er begyndt at køre Zacharias ind i vuggestue i denne uge, men hans urolige søvn og natlige opvågninger har stået på i noget tid, så det kan ikke være pga. indtrykkene i vuggestuen.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce