Annonce

Annonce

Brev:

Manglende mælk sidst på dagen


22. november 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Manglende mælk sidst på dagen

Hej Helen

Så er jeg på banen igen. Du giver jo altid så utrolig kvalificerede svar, så jeg tøver ikke med at skrive til dig :o)

Sebastian er nu 6 uger (i dag faktisk!) og er simpelt hen en dejlig, nem og livsglad lille baby allerede. Han virker til at stortrives - lægen var meget imponeret over, hvor opmærksom han er, da vi var til 5 ugers tjek i tirsdags. Han tager fint på i vægt - ligger perfekt på vækstkurven, iflg. lægen. Han vejede ved fødslen 3340 gram og var 53 cm. Nu vejer han 4800 gram og er 57 cm. Så han vokser, kan du nok regne ud ;-)

Det går også rigtig fint med amningen - sådan i store træk i hvert fald. Problemet opstår sidst på dagen. Hans "rytme" er nogenlunde således:

Vågner kl. 5 eller 6 og vil gerne have lidt at spise. Vi falder så gerne i søvn igen.
Kl. 7.30 eller 8 (det svinger lidt): Fint måltid, nattøj af og hygge ved puslebordet (han er altid meget smilende om morgenen, og det er oftest en rigtig dejlig stund). Tøj på.
Ved 9 tiden falder han i søvn igen - og vågner mellem 11 og 12. Pusles, ammes, leger gerne lidt. Opmærksom igen.
Kl. 12-15 plejer vi gerne at gå med barnevognen (jeg har desværre ikke mulighed for at stille ham udenfor selv, så får pænt meget motion;-))

Han vågner gerne umiddelbart efter, vi kommer op i lejligheden igen. Her er han som regel MEGET sulten! Tømmer gerne begge bryster - eller sådan virker det i hvert fald!
Sover så lidt igen ved 16 tiden, og vågner, når far kommer hjem ved 17.30 tiden. Så spiser han lidt igen, far pusler, bader, hygger, gør klar til natten osv. Dette foregår i et stille og roligt tempo for ikke at køre ham for meget op inden sengetid, så at sige.

Ved 19 eller 19.30 tiden tager jeg ham med ind i soveværelset med dæmpet belysning (hvor vuggen står), ammer ham og putter med sang og stille stemme.
Når jeg selv går i seng ved 22 eller 23 tiden, tager jeg ham gerne - sovende - over i sengen og giver ham stille og roligt mad. Lægger ham derefter tilbage igen.
Han vågner så gerne kl. 2 og kl. 5, hvor jeg ammer - ca. 10 minutters varighed for hvert nattemåltid. Ved 5 tiden ender det som regel med, at han falder i søvn hos mig, hvor vi så vågner sammen kl. 7 eller deromkring, og så starter en ny dag :-)

Det er vigtigt for mig at pointere, ...


Annonce

... at vi egentlig ikke har gjort alverden for at skabe en rytme som den netop beskrevne. Det er bare ligesom blevet sådan uden at vi egentlig har tænkt mere over det. Men det er bestemt dejligt :o)

Problemet opstår omkring eftermiddagsamningen og aftenamningen, som alt for ofte ender i hat og briller, rent ud sagt! Det er især om aftenen som om, at jeg simpelt hen slet ikke har mælk nok til ham. Og idet, han i forvejen er en luftsluger, bliver det bestemt ikke bedre af. Fra eftermiddagsamningen og fremefter til han kommer i seng, lægger jeg ham til begge bryster. Han tømmer det ene, bøvser osv., og jeg tilbyder så det næste. Men det er bare som om, jeg ikke har nok. Jeg kan ikke presse noget ud osv. Det kan jeg sagtens tidligt på dagen, og ofte står det ud i stråler om formiddagen i forbindelse med amningen der.

Han bliver virkelig hysterisk, kører helt op (han er en virkelig temperamentsfuld lille mand!) Nogle gange bliver han så rød i hovedet af at skrige, at han nærmest glemmer at trække vejret! Det frustrerer mig inderligt, hvilket jeg naturligvis er klar over, har betydning for min mælkeproduktion og nedløbsrefleks osv. Jeg kan ligefrem fornemme på mig selv, at jeg, når vi nærmer os de sene amninger, begynder at blive anspændt af pure angst for, hvordan de nu kommer til at forløbe. Jeg synes samtidig, det er super ærgerligt, at det, der gerne skulle være et hyggeligt putteritual mest af alt ender i, at han falder i søvn af udmattelse.

Det virker som om, at de amninger, hvorimellem der ikke går 3-4 timer, ender i ragnarok, fordi jeg ikke når at producere nok mælk på halvanden time til et måltid, der gør ham tilpas mæt.

Jeg har på anbefaling fra min søster (som har ammet begge mine nevøer) købt en brystpumpe. En sådan skulle jo efter sigende kunne øge min mælkeproduktion. Jeg kan bare ikke gennemskue princippet omkring denne. Hvornår skal jeg pumpe ud for at sikre mig mere mælk sidst på dagen til ham? Hvor lang tid efter en amning skal der gå, før jeg kan pumpe ud?

Helen, hvad gør jeg? Kan mærke, at jeg har inderligt brug for rådgivning omkring denne problematik. Jeg vil så gerne amme - og jeg ELSKER de måltider, der foregår i ro og mag med en lykkeligt (og mæt!) smilende søn ved mit bryst.

Mange hilsner
Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce