Svar: Vågner om natten på grund af luft i maven eller?
Kære Lene
Hvis det er maven der generer Rasmus og det er noget nytilkommet så skal I måske se lidt på om han er begyndt at spise anderledes end tidligere. Han har jo en alder nu, hvor han naturligt begynder at få mere og mere familiemad, men det er stadig vigtigt at grøntsager, pasta osv. koges godt, så det er let at fordøje. Det er også vigtigt at han stadig tilbydes havregrød, øllebrød og lignende en gang imellem og at han ikke får alt for mange fibre i form af hele kerner, råkost eller lignende.
Derudover kan det naturligvis handle om hans alder og udvikling, at han vågner på grund af drømme, motorisk uro osv. Han har jo alderen til at kravle og bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, han er i separationsfasen og det betyder at han på en gang har brug for at være jer nær og søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, samtidig med at han også øver sig i at være lidt mere selvstændig.
Hans opvågninger og gråd om natten kan altså være udløst af den alder og udvikling han går igennem lige nu. Han har behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt, han forstår stadig ikke at I er der, bare inde i et andet rum og det er helt normalt at det er om aftenen og natten at barnet søger nærhed ...
... og ekstra fysisk kontakt. Det er det tidspunkt, hvor roen skal falde over ham, hvor alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme osv.
Derudover skal I naturligvis også medtænke hvor meget han sover i løbet af dagen, hvis han sover lange lure om dagen eller sover meget sent, så kan det naturligvis også påvirke hans nattesøvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover kan hans gråd og opvågninger flere gange om natten naturligvis også skyldes forkølelse, ondt i ørerne, ondt for tænder eller lignende ...
Der kan være mange grunde, jeg håber at ovenstående hjælper jer til at finde ud af, hvad grunden kan være hos jer:o) Alt efter hvad problemet er må I jo handle forskelligt. Handler det om sygdom og at han har ondt, så skal han naturligvis ses af en læge og I må drøfte behandling. Handler det om uro i maven, må I se på hvordan hans kost er sammensat i løbet af dagen. Handler det om udvikling, separationsfase og behov for ekstra tryghed, så må I naturligvis give ham det, - vise ham at I er er, at han trygt og roligt kan sove videre osv. Handler det om motorisk uro, at han får sig lagt i stillinger han ikke kan komme væk fra, så må I hjælpe ham med stillingsskift.
Jeg håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.