Svar: Modermælk på flaske?
Kære Ditte
Det er svært at skulle lade sit lille pus passe første gang - også selvom det er far der tager over, så er det svært og det er helt okay at du tænker om det nu kan gå :o)
Artiklen "Udmalkning og opbevaring af modermælk" gælder fortsat og den kan du gå ud fra. Derudover kan du læse artiklen "Når du giver dit barn flaske" som du også finder i min artikelsamling.
Men for at svare på dine spørgsmål, så er det sådan at man køber flaskesutter efter hvad der er i flasken. Der findes således flaskesutter beregnet til mælk, til vand og til vælling og størrelsen af huller afhænger af, hvad der skal i flasken. Du skal købe en flaskesut beregnet til mælk.
Derudover køber man flaskesutter efter hvor gammelt ens barn er, så størrelsen af sutten passer til barnets mund.
Og til sidst vælger man flaskesut efter materiale og facon. Hvis jeres datter bruger sut og er vant til at sutte på en sut, så kan det være en fordel at vælge en flaskesut, som minder om den sut hun normalt sutter på. Ellers står valget i første omgang mellem naturgummi eller silikone, om sutten skal være anatomisk formet, flad, rund, lang eller kort ..
Generelt gælder at flaskesutten skal have en vis længde og gerne må være lidt elastisk for at kunne stimulere sutterefleksen som sidder i ganen. Silikonesutter kan være gode til børn der endnu ikke har tænder, fordi tænderne kan ridse sutten og ødelægge den lettere.
Hvis din datter aldrig har fået andet end bryst, så er jeres problem ikke at hun efterfølgende vil afvise brystet, risikoen er snarere at hun ikke vil tage imod flasken - men simpelthen kun vil have den ægte vare ... ...
... Derfor kan det være udmærket at forsøge en gang inden hun skal passes og se om hun overhovedet vil acceptere at spise af en flaske.
Med hensyn til mælkebehov, så skal du gå ud fra at hun i døgnet spiser ca 1/6 af sin vægt. Det vil sige at hvis hun vejer f.eks. 6000g, så vil hendes døgnbehov være ca 1000ml mælk. Fordelt på ca 6 måltider dagligt, så svarer det til at hun spiser ca 165-170 ml hver gang. Hvis du ved at du således vil være væk, hvad der svarer til 2 eller 3 amninger, så kan du regne ud, hvor meget mælk hun har behov for imens du er væk. Det vil her være rigtig godt, at du forbereder lidt ekstra, når man giver flaske går der næsten altid noget til spilde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan sagtens malke ud med hånden, hvis du kan finde ud af teknikken kan det være ligeså effektivt som en brystpumpe og langt mere skånsomt for brystet. Det kan være en god idé at malke ud i en rengjort skål, fordi det er lettere at ramme ned i en skål end i en beholder. Ellers kan du malke ud med en brystpumpe og hvis det kun er få gange det bliver aktuelt kan du købe en af de lidt billigere manuelle pumper, hvis du tror du kommer til at skulle udmalke hyppigt, så kan du investere i en lidt dyrere model eller overveje at leje.
Du kan malke ud imellem to amninger, f.eks. om formiddagen fordi du der har mere mælk end sidst på dagen. Du kan også malke ud fra det ene bryst imens du ammer på den modsatte side.
Jeg håber at ovenstående svarer nok på dine spørgsmål og giver dig den ro du behøver - rigtig meget held og lykke med det og rigtig god fest :o) Det bliver hyggeligt og far og datter vil sikkert også elske at have den tid sammen alene og uden mor ;)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.