Brev:
Mad, søvn og afføring
Hej Helen,
Det er første gang jeg skriver. Har indtil nu nydt godt af dine mange og gode svar til andre.
Men har lige et par spørgsmål, som efterhånden har meldt sig på. Håber du har tålmodighed.
Min datter er nu lige knap 7 måneder (om en uge), og en glad pige, som triller flittigt rundt er meget nysgerrig. Hun vejer 8 kg og er ca. 72 cm. lang. (Ved fødslen: 3600 g. og 54 cm). Vi begyndte skemad for en god måned siden, men har skullet kæmpe lidt for at vinde interessen hos hende. Nu er hun dog oppe på 3 måltider dagligt, så hendes dagsplan ser sådan ud:
06.00 - Morgenamning
07.30 - 3/4 dl. havregrød med svesker + vand
09.30 - lidt frugtmos + amning
..formiddagslur..
11.30 - Ca. 130 g. grønsagsmos (er lige begyndt med lidt æg og lidt fisk) + vand
13.00 - amning
..eftermiddagslur..
16.00 - lidt frugtmos + amning
17.30 - Ca. 130 g. grønsagsmos med svesker til dessert + vand
19.30 - amning og puttes til nat
23.00 - amning
03.00 - amning (har virkelig prøvet at få hende til at sove uden, men det eneste der sker er, at hun vågner meget op og ikke får sovet igen) Hun spiser godt til. Er jo knap så nysgerrig som om dagen.
Men når jeg sammeligner med andre (ved godt det er farligt), bekymrer det mig, om hun spiser store nok portioner og om hun er stor nok. Vægten stiger jo ikke så meget som i starten, og virker til at stå lidt stille nu.. men det er vel også normalt? Jeg laver havregrød af mme og tilsætter altid fedtstof. Ville det være en ide at tilbyde hende sødmælk af koppen i stedet for vand? Hun er ikke mester til at drikke. Men små slurke har vel også ret?
Tænker også om det er dumt at jeg bruger nan2, hvis det mætter mere?
Ved også godt at det er tid til mere kød, men jeg er bange for at komme til at overdrive med at give nye ting, så hun i stedet bakker ud. Især når hendes appetit er så svingende..I hendes opstart har hun også været forkølet 1 gang samt fået en tand. Synes hurtigt at hun mister appetiten ved det, så der har jeg ikke presset så meget på med at spise.
Synes du, at det lyder lovende for en god mad-karriere og en pige med nok sul?
Min andet spørgsmål går på søvn. Du har nok hørt det før :0)
Hun sover rigtig fint i løbet af dagen. 2 lure (enkelte gange 3). Falder selv i søvn i barnevognen trygt og godt efter 2 minutter uden gråd. Har også altid sovet fint ...
... om natten og kun vågnet efter mad ca. 1-2 gange.
De første 3 måneder sov hun i vores seng, og efter 3 måneder i tremmeseng med en natlig flyvetur til mig efter amning kl. 04.00. Det nyder vi begge to meget. Men efter tandpine og forkølelse.. og måske et tigerspring.. er hun begyndt at vågne hyppigt med klynk og søgende efter mad. Jeg har derfor i den periode haft hende meget i vores seng og givet hende mad lidt oftere.
Hver aften falder hun ganske fint i søvn uden gråd i tremmesengen selv. Der er bare opstået det problem, at hun er begyndt at vågne en halv til en hel time efter med voldsom og meget ulykkelig og nærmest utrøstelig gråd. Vi har prøvet alt.. At trøste hende i sengen, tage hende op og vugge hende, synge beroligende eller sutten. Men gråden ophører først, når hun kommer over i vores seng ved siden af mig. Det gør mig sådan set ikke noget at skulle sove med hende. Men jeg kan jo ikke gå i seng kl. 21.00 hver dag.. og da slet ikke med tanke på juleaften:0)
Har du et godt råd? Eller er det noget typisk? Synes problemet er startet efter at hun sov meget hos mig i forkølelses-perioden og samtidig med at vi skar den 3. lur væk, så hun kommer lidt tidligere i seng. Tidligere sov hun næsten hele natten igennem og når hun vågnede var det bare med små klynk og rumsteren. Gråd er generelt ikke noget, hun gør meget i.. men det kan også være drømme?
Jeg har også prøvet at give hende mælk, når hun vågner kl. ca. 20.30, hvor hun har spist og kommet over i sin seng igen, men så vågner hun bare igen ½ time derefter, og samme problem er der igen. Far har også prøvet at tage helt over når hun vågner.. også kl. 03.00 om natten - men efter mørkets frembrud virker det til, at det kun er mor, som kan trøste.
Håber virkelig på et erfarent råd. Synes det er synd, at hun skal blive så ulykkelig, og vil så gerne kunne trøste det uden min seng, og først lade hende komme over om natten, når hun vågner.
Et sidste spørgsmål går på hendes afføring. Efter mad-opstart er den blevet grønlig og tendens til hård. Derfor får hun sveske-grød 2 gange dagligt. Men min bekymring er egentlig det grønne, for selvom det er hårdt, kan hun godt komme af med det, når hun trykker ca. 2 gange dagligt. Men synes det ser lidt mærkeligt ud.. sådan camoflage-agtigt?! Er det normalt?
Glæder mig til svar.
Mange hilsner fra Mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.