Svar: Mad, søvn og afføring
Hej med dig
Det lyder som om at din datter er en dejlig lille pige, som trives rigtig godt og som udvikler sig i fin og alderssvarende retning. Planen du har sendt for dagen ser umiddelbart fin ud i forhold til hendes alder - at du ammer hende lidt mere end gennemsnitligt er helt okay, det er med til at holde hendes mave igang og det er også vigtigt. Samtidig med det, så har hun jo en alder, hvor hun spiser mere kortvarigt om dagen og måske tager bedre fra om natten, som du også selv er inde på, netop fordi der er mere ro på det tidspunkt :o)
Din datters vægt og længde lyder rigtig fin i forhold til hendes alder. Du kan på medlemssiderne her på siden, gå ind i "livets bog" hvor du kan indtaste din datters længde og vægt fra spæd til nu og se hvordan hun ligger på kurven.
Det er fint at lave grøden på vand, mme og fedtstof, du kan naturligvis også tilbyde hende lidt mme eller sødmælk af kop, hvis du skønner at hun vil have godt af dette, men som udgangspunkt, får hun jo fint sit mælkebehov dækket hos dig, og det er et eller andet sted også vigtigt, at hun lærer at drikke vand af kop, så hun ikke altid kun får mælk ... det kan man jo godt blive lidt træt af i længden :) Det er derfor vigtigt at du bliver ved med at tilbyde hende vand af kop, også selvom hun ikke drikker særlig meget, så er det godt for hende. Vand er den bedste tørstslukker.
Det er helt fint at bruge Nan2 i mad og i kop en gang imellem, så meget mætter den heller ikke :o)
Du kan ikke overdrive med at tilbyde nye ting med den alder hun har nu, faktisk er det rigtig vigtigt at tilbyde hende så meget forskelligt som muligt og udnytte at hun har en naturlig nysgerrighed og putter alt i munden. Sundhedsstyrelsen taler faktisk direkte om at der i denne alder er et vindue, som man skal forsøge at udnytte: "Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Det er altså en rigtig god idé, at tilbyde så stor variation som muligt og gøre maden gradvist grovere, - det kan forebygge kræsenhed på sigt.
Med hensyn til søvn, så lyder det som om at jeres datter har en rigtig fin søvnregulering. Hun falder fint i søvn, sover to lure dagligt og tager nogle gange en powernap og det lyder alt sammen rigtig godt. At hun lige nu vågner og sover mere uroligt hører alderen og udviklingen til og det er rigtig fint at du forsøger at ...
... berolige hende og få hende videre i søvnen og når hun ikke kan dette, tager hende op og giver hende den tryghed hun har behov for. Prøv dog, om du senere kan putte hende tilbage i seng igen, fordi hun jo er faldet i søvn der og føler sig tryg ved sengen - det er der hun som udgangspunkt skal sove og det er vigtigt at holde fast i de gode rutiner I har.
Det er naturligt at lægge hyppigere til brystet under tandfrembrud og forkølelse, men nu hvor hun er rask og ikke burde have problemer med dette mere, så er det en god idé at arbejde lidt på at komme tilbage til de gode rutiner igen, hvor hun ikke spiser hos dig hele natten. Så hold fast i at hun skal puttes i sin egen seng efter amning og hvis hun så vågner efter 1 times tid, så se om du kan få hende til ro igen og sove videre der. Hvis hun ikke finder roen, så tag hende op, sid lidt med hende eller læg dig med hende i jeres seng og lad hende få den fysiske kontakt hun behøver - lad hende evt. sove lidt i din seng og når du så selv går i seng senere, så ammer du hende igen og putter hende tilbage til hendes egen seng.
Det er en periode hun er i og jeg tænker at det er vigtigt at give hende den tryghed. Hvis hun fortsat falder i søvn i sin egen seng og hun forbinder den med stedet, hvor hun skal sove og hun så samtidig føler at hun får trygheden, når hun drømmer og hjælpes videre i søvnen der, så må det alt andet lige hjælpe hende bedst gennem denne fase og efterfølgende, kan hun forhåbentlig sove videre i sin egen seng igen ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til afføring og den lidt grønlige farve, så kan dette både skyldes sammensætningen af mad, sveskerne, grøntsagerne osv. Det kan også hænge sammen med det øgede indtag af mme og så kan det også hænge sammen med at hun jo får jerntilskud dagligt ... Det er vigtigt at du varierer hendes kost så meget som muligt, fordi det er med til at holde maven godt igang og så er det vigtigt at hun får væske nok. Derfor lyder det som sagt helt fint, at du fortsat ammer hende lidt ekstra, når hun viser behov for det - og at du naturligvis forsøger at få hende til at holde koncentrationen ved brystet om dagen og ikke 'slatspiser' der, så hun skal indhente det forsømte om natten.
Derudover synes jeg du skal overveje om ikke hun skal have lidt laktulose, når nu afføringen er hård. Du må gerne give hende en ml pr kg hun vejer og du kan med fordel dele dosis i to, så hun får f.eks. 3-4 ml både morgen og aften. Dosis reguleres efter hvordan afføringen virker.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre på vej, rigtig god jul herfra :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor