Svar: Mad- og søvnplan - 5 mdr.
Hej med dig
Det lyder som en rigtig god beslutning at I er gået over til mme af flaske og er stoppet med amning. Det sker nogle gange at børn ikke tager nok på at modermælk og så er det jo rigtig godt at man har et sundt alternativ og for Sofie har det været rigtig godt!
Det sker ofte også, at når barnet har taget meget lidt på i starten og amningen ikke har fungeret optimalt, så vil barnet efterfølgende ofte også spise mindre en gennemsnittet. Det er ofte som om at barnet har vænnet sit til at få en meget lille mængde og selvom man skifter over til flaske og barnet har lettere ved at spise, så får man ikke barnet til pludselig at spise store mængder. Derfor kan I ikke sammenligne med andre børn, det bliver I bare frustrerede over. I er nødt til at se på, hvordan hun trives og hvordan hun tager på og et indtag på 500-700ml kan sagtens være nok for Sofie, også selvom det er mindre end de gennemsnitlige anbefalinger. Så hold fast i den mængde dagligt.
Derudover vil det være rigtig fint at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt og normalt vil man anbefale at du starter med skemaden og tilbyder flasken inden lur. Netop for at give bedst mulig plads til begge dele. Men nogle gange så er det også en mulighed at tilbyde flasken lige når barnet vågner, fordi hun er mest interesseret i at spise der og føler naturlig tørst og så tilbyde skemaden inden hun skal sove ... Du må forsøge det som du tror virker bedst :o)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme
Formiddag 9: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske med mme ca kl. 13
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16.30-17: Flaske med mme
Powernapper ½ times tid
Aften 18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme eller ...
... vælling ca kl 20
Sen aften/nat 24-01: Flaske med mme
Som du kan se indgår der i denne plan 6 flasker med mme og evt. vælling (fordi smagen måske er mere interessant for hende) og to måltider skemad.
Det gør ikke noget, hvis hun i hver flaske drikker 100ml - så får hun jo samlet 600ml i døgnet og det kan være helt fint i forhold til den pige hun er. Det gør heller ikke noget, hvis hun normalt kan drikke 150-180ml f.eks. tit gør det morgen og sen aften og så drikker lidt mindre om dagen - det må gerne være lidt fleksibelt og hvis hun på visse tidspunkter drikker godt med mælk i flasken, så kan hun måske på andre tidspunkter fint nøjes med at få 40ml mme af en kop - fordi hun samlet set, faktisk når op på at få den mængde hun har behov for og trives med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan man skabe interesse for mme ved at skifte lidt mellem de forskellige mærker. Prøv f.eks. Hipp, som har ry for at være lidt sødere i smagen ...
Man kan også nogle gange gøre mme interessant ved at søde den lidt, komme ca 1 tsk sukker i 100ml mme fordi den lidt søde smag nogle gange tiltaler .. men det bør naturligvis trappes ud igen.
I forhold til din datters alder, kan du også forsøge med noget vælling, fordi det ofte smager helt anderledes og da hun godt kan lide grøden, så er majs eller risvælling måske et større hit hos hende. Hun må gerne få to flasker vælling dagligt.
Derudover vil jeg sige, at det nogle gange hjælper lidt på interessen for flasken, at tilbyde den imens barnet ligger ved siden af en - evt. lade hende selv prøve at styre det lidt. Du kan evt. give hende flaske i barnevognen, når hun skal sove. Det at ligge skærmet under kalechen og skulle falde til ro, kan nogle gange hjælpe på at ville drikke flaske.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder