Svar: Kost, motorik og sprog

---

Kære Ida-Maries forældre

Tak for jeres brev, det lyder som om at Ida-Marie er en aktiv lille pige, der stortrives og har det rigtig godt!

Hvorvidt hun vokser og tager det på hun skal, bør vurderes af en der kan se hende. I kan gå ind i livets bog, som I finder på medlemssiden og indsætte hendes højde og vægt og se hvordan hun ligger på kurven. Det gør ikke noget at hun er lille, hvis bare hun følger sin egen kurve :o)

I har naturligvis ret i at det er vigtigt at hun får protein, ligesom det også er vigtigt at hun får forskelige fedtstoffer. Protein får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Da hun ikke er så glad for kød, så er det vigtigt at I medtænker, at hun tilbydes en del af de andre ting. leverpostej er godt og også æg - hårdkogte æg, en æggepandekage eller lignende en gang imellem, men det er også vigtigt at I forsøger med de lidt grovere og mere fiberholdige brødtyper og ikke giver lyst toastbrød :o)

Du kan bage nogle grahamsboller til hende, opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006.

Proteinbehovet kan ud over indtag af kød og æg også blive dækket ved at give hende mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter (som f.eks. müsli) og mange grøntsager. Det er rigtig godt, at hun er glad for grøntsager, men det er vigtigt at I generelt medtænker så stor variation som muligt, for at hun er dækket bedst ind. Det vil f.eks. også være rigtig godt, at hun tilbydes grøntsager til frokost.

Det er også vigtigt at hun tilbydes fedt nok og I kan overveje om letmælk er bedst til hende eller om I en gang imellem skal give hende sødmælk eller f.eks. vælge surmælksprodukter af sødmælkstypen 3,5% fedt, så hun får lidt ekstra den vej. Derudover er det vigtigt at hun får smør på brøddet og så er fisk faktisk også meget vigtigt i forhold til at få vigtige fedtstoffer tilført.

I skriver at I har forsøgt med meget fisk og jeg synes I skal blive ved ... Fisk kan fås som smørbar pålæg, det kan være f.eks. rognguf (det ligner leverpostej), sildepostej, makrel, tun eller lignende, som hun kan få på sit brød til frokost. I kan også tilbyde hende lidt rejer, blåmuslinger eller lignende en gang imellem eller hvad I nu kunne forestille jer, at hun kunne lide.

Fisk kan også være fiskefrikadeller, fiskefiletter der ...

---

---

... serveres med remoulade (det kan børn tit godt lide). I kan også købe pangasius fisk på dybfrost - det er billigt og smager rigtig godt. Læg dem i et ildfast fad, hæld en dåse tomat over og drys med parmesan og sæt i ovnen i ca 20 minutter. Server med pasta. Laks kan børn ofte også rigtig godt lide, især hvis det serveres sammen med lidt pasta og måske lidt hollandaise sovs ...

Men ellers lyder jeres aftensmad lækker, jeg kan godt forstå hun har den yndlingssovs :o)

Med hensyn til udvikling, så lyder det som om at hun er rigtig fint med. At hun ikke rejser sig og går frit lyder som om at hun mangler det sidste mod og det kan kun tiden give hende. Det kommer stille og roligt af sig selv, bare I ikke presser hende :o)

Med hensyn til sprog, så gennemgår børn jo en enormt stor udvikling rent sprogligt. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. I takt med at barnet bliver ældre og motorisk begynder at kunne flere ting, så vil barnet også rent sprogligt begynde at kunne følge en sproglig opfordring.

I 14 måneders alderen som jeres datter er nu, vil hun f.eks. kunne klappe i sine hænder, kaste en bold og lignende. Hun vil også begynde at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for 'se'.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

---

---

---

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Så i forhold til dette, så er Ida-Marie vist meget godt på vej:o)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---