Svar: Amning igen, igen
Kære Signe
Når man er 6 uger gammel, så har man stadig behov for at være ret selvstyrende, hvad angår både amning og søvn. Man har også behov for at blive ammet mindst 6 gange i døgnet og at blive ammet om natten ... Netop natamning er meget vigtigt i forhold til at holde mælkeproduktionen oppe og derfor er det uhensigtmæssigt at ønske sig en lang nattesøvn uden afbrydelser af amning, selvom det kunne være dejligt :o)
Det lyder som om at du har masser af mælk og at din mælk er fed og god for din dreng. Det er helt normalt at børn der bliver ammet kan tage 450g på om ugen, det behøver ikke betyde at du overfodrer ham, det kan ligeså godt være sammensætningen af din mælk der gør det!
Jeg synes det lyder som en rigtig fint ting, at du ammer ham, skifter ham, pludrer, ammer igen og putter ham til lur. Herefter burde han så sove et par timer eller mere, så der kommer til at gå 3 timer inden du skal amme igen - er det ikke sådan? Nogle gange behøver han sandsynligvis ikke amning fra begge sider - der er tale om et tilbud, hvor han nogle gange spiser meget, andre gange lidt og atter andre gange siger helt fra.
En plan for dagen er meget svær at lave for den alder, men den kan se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre
Morgen/formiddag: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Puttes til 3 lur
Aften: Ammes - spiser ofte hyppigere om aftenen
Puttes til natten
Sen aften: Ammes
Nat: Ammes
Det vil være normalt at han måske sover sammenlagt 6-7 timer i løbet af dagen. Det kan være to lange lure på 2½-3 timer + en lidt kortere lur på f.eks. 1 time, det kan også være fordelt på en anden måde, men det er ca. det du skal gå ud fra.
Det vil være ...
... en rigtig god idé, hvis du kunne lære ham at tage imod en sut. Det at få en sut, efter amning og i forbindelse med at han skal sove, vil hjælpe på hans mave og give ham mere ro og en bedre søvn. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper maden igennem systemet.
Det vil være rigtig fint, at du hjælper ham til ro ved at svøbe ham, så han kan sove et lidt længere stræk imellem amningerne, vågne op og være sulten, spise aktivt og energisk og derefter være glad og have overskud til at mærke verden :o)
Sutten skal indgå som en del af putteritualet. Det vil være hensigtsmæssigt at han ammes og når han så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte ham. Han er skiftet, har det dejligt og nu skal han sove. Svøb ham, det er trygt og giver fysisk ro og lad ham så få en sut. Hold sutten ved hans mund med din hånd, så han hjælpes til at holde vacuum og han samtidig mærker din hånd ved sit ansigt. Det giver ro og er med til at skærme ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Se og lyt til hans vejrtrækning, læg mærke til hans øjne. Læg ham fra dig, når du fornemer at han er helt rolig, trækker vejret dybt og langsomt. Han er hele tiden svøbt og han har sin sut og puttes stille og roligt fra din favn, ned i sin lift eller barnevogn. Hold dine hænder beroligende på ham, så han slapper helt af og på den måde hjælpes ind i søvnen og dejlig mæt og afslappet kan sove en god sammenhængende lur, som netop giver dig de timer imellem amning som du efterspørger :o)
Om natten behøver du ikke amme fra begge bryster, her er det fint kun at tilbyde fra det ene. Am ham liggende, så du får hvilet dig imens og læg ham tilbage i egen seng efterfølgende, så sover I begge sandsynligvis bedst og mest roligt :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.