Brev:
Vågner og er utrøstelig om natten - 10 mdr.
Hej Helen
Efter en lang periode hvor jeg blot har nydt godt af dine kloge svar til andre, er jeg igen på banen med vores egne udfordringer herhjemme.
Min datter er efterhånden en dejlig, glad og trivelig pige på ti måneder, der altid har sovet godt og sovet igennem siden hun var to måneder, med små afvigelser. Hun spiser fint i løbet af dagen, og virker som om hun simpelthen bare synes at nyt mad og måden den serveres på er topspændende, der gås bare til sagen. Altså ingen spiseproblemer i løbet af dagen.
Vores problem er, at vi i de sidste to uger har forsøgt at vænne hende af med drømmeflasken. Hun bør jo efterhånden komme ned på 2 flasker a’ 200 ml. i døgnet, og både hendes far og jeg var ret ivrige for at det var drømmeflasken der skulle væk. Vi bryder os ikke om at forstyrre hendes søvn når hun sover så tungt på gældende tidspunkt, og vi føler os bundet af at skulle holde os vågne til det er passende at gi’ hende den. Altså er det mest vores behov vi har taget hensyn til.
Men det er altså slet ikke så nemt med den afvænning ☹ De første par dage gik det over al forventning og pigen sov igennem til kl. Ca. 8 som hun plejer. Men den mølle er vendt, og nu vågner hun hver nat et sted mellem 24 og 02 og græder/skriger i halvanden til to timer. Hun er helt utrøstelig, vil ikke tages op, så vrider hun sig i vores arme. Hun sætter sig og rejser sig hele tiden op i sengen mens hun græder. Det virker faktisk meget voldsomt på os, for vi er slet ikke vandt til at hun skriger sådan, hun har aldrig være et ”grædende barn” (Pånær de første par måneder) I nat gav vi til sidst efter og gav hende en flaske, hun sov med det samme efterfølgende.
Her følger lige en plan over hendes dag som den ser ud lige nu:
Kl. 8: Vågner og får umiddelbart efter havregrød (Ca. 2 dl) med MME-pulver svarende til vandmængde. Vand af kop.
Leg og morgentoilette
Kl. 9.30: 165 ml. MME.
Kl. 10: Ud og sove i vognen, sover gerne to-to en halv time.
Kl. 13: Frokost bestående af en rundom rugbrød som hapser med forskelligt pålæg (Torskerogn, makrel, æg, avokado, kødpålæg, leverpostej, tun, smøreost moset med kogte grøntsager m.m.) Ved siden af får hun tilbudt kogte grøntsager, små kødstykker, små stykker ost, kogt pasta og lign. Vand af kop.
Leg/gåtur/ude
Kl. 15.30: Eftermiddagssnack bestående af banan eller anden frugt, yoghurt eller brød med smøreost. Mælk af kop (Nyt)
Leg/gåtur/ude
Kl. 18: Aftens mad. Som regel det vi spiser. Hvis det ikke er helt børnevenligt får hun kartoffel/grøntsagsmos ved siden af så vi er sikre på hun får nok. ...
... Vand af kop.
Kl. 19: Går igang med putning, og kl. 19.30 bliver hun lagt og får 200 ml. vælling (spiser ikke altid op) Sover inden for en halv time efter hun er blevet lagt, der går lidt tid før hun falder til ro. Vi sidder på sofaen i hendes værelse til hun sover. Hun kan ikke se os, men høre os når vi shhh’er og beroliger hende med stille stemme.
Indtil for 2 uger siden fik hun så en drømmeflaske ved 23-tiden og sov til kl. 8 næste dag.
Som det ses af planen sover hun ikke eftermiddagslur mere. Efter vi fjernede hendes eftermiddagsflaske har hun nægtet at sove efterfølgende og må indrømme at vi nu helt har droppet at prøve. Tidligere sov hun fra 15-16 og en time frem.
Jeg har mistanke om, at den natlige opvågnen og manglende eftermiddagslur kan hænge sammen med, at vi desværre har vænnet hende til at sove med en flaske MME. Tidligere fik hun flaskerne i vognen inden hun skulle sove sine daglige lure. Og aftenflasken fik hun i sengen. Det var redningen for os i en periode hvor hun ellers slet ikke ville sin MME. Men nærmere et problem nu… Af samme årsag har jeg valgt at give formiddagsflasken indendørs lidt tid før hun lægges ud. Dette skaber ikke soveproblemer for hende, men hun har også altid været meget nem at lægge til formiddag. Aftensflasken får hun stadig i sengen.
1) Bør vi fortsætte med drømmeflasken lidt endnu, da det måske er for meget at forlange, at hun sover tolv timer i træk 10 måneder gammel? (Dette har hun dog gjort før uden problemer)
2) I fald det er MME ”afhængigheden” der gør at hun vågner og ikke kan falde i søvn igen, hvordan vænner vi hende så af med den vane i praksis?
3) Hvordan skal vi reagere overfor hende når hun vågner om natten? Pt. Lader vi hende ligge i sengen, a’er hende, snakker roligt til hende, lægger hende ned når hun rejser sig op, tilbyder hende vand (Som hun ofte drikker meget af), gir’ hende sutten m.m. Sidder altså hele tiden ved hendes seng.
4) Er det passende med to flasker i døgnet 10 måneder gammel? Og hvornår nøjes man med 1 og slet ingen osv.?
5 )Hvor lang tid skal jeg blive ved med at blande MME i hendes havregrød om morgenen?
6) Er det nok at hun kun sover en lang lur i løbet af dagen? Har selv overvejet at vække hendes fra formiddagslur lidt før, så hun måske er nemmere at lægge senere. Hun virker træt sidst på eftermiddagen, men kan sagtens holde sig vågen.
Puha, jeg er vist ikke god til at fatte mig i korthed. Men jeg håber alligevel jeg fik skabt lidt overskueligthed i brevet modsat de tidligere.
På forhånd tak for hjælpen ☺
Venlig hilsen pigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.